HJEMMESKOLE OG SOCIALISERING – DEN EVIGE BEKYMRING

img_3335-2

Jeg vidste godt, at der ville komme en reaktion på mit tidligere indlæg om, at mine børn ikke skal i skole. Jeg var fuldstændig forberedt på alle reaktionerne og jeg var klar over, at det ville vække opsigt på de sociale medier. Jeg ved at der er rigtig mange kommentarer på de forskellige artikler rundt omkring, men ærlig talt, så læser jeg dem ikke. Engang i mellem modtager jeg private beskeder fra venner og bekendte eller familie, som fortæller mig hvad der bliver skrevet. Helt oprigtigt, så rører det mig ikke, hvad folk mener om vores valg. Jeg hviler så meget i beslutningen om hjemmeskole. Indlægget om vores valg af hjemmeskole, har været planlagt virkelig længe og det samme med dette indlæg. For jeg vidste godt, at det ville kræve en form for opfølgning, når jeg smed sådan en bombe med, at tage et valg som strider så meget imod normen.

Den bekymring og det spørgsmål som hjemmeskolere generelt ofte møder er: “Men hvad så med det sociale?”. Og det forstår jeg faktisk godt. For lige præcis dét spørgsmål, sad jeg selv med for et par år tilbage, da min storesøster fortalte mig hendes planer om, at skulle hjemmeskole hendes børn. Det er lidt sjovt, at det som regel altid er det første der dukker op, når man hører om hjemmeskolede børn. Jeg synes det fortæller rigtig meget om vores samfund og frygten for ikke, at høre til og passe ind. Jeg ved dog i mit hjerte at de kritiske spørgsmål, de bekymrende mails og beskeder jeg har modtaget de sidste par dage, kommer fra velmenende og omsorgsfulde mennesker. Jeg ved at det blot handler om undren og oprigtig nysgerrighed. Og jeg forstår godt at folk stiller spørgsmålstegn ved socialisering, læringsteorier og om forældre kan bære opgaven som hjemmeundervisere. Jeg kan også sagtens forstå at folk kan tænke, om det bare er en fiks idé vi har fået og om vi bare generelt har et behov for, at skille os ud fra mængden, fordi vi lever anderledes på så mange områder.

Jeg vil gerne starte med, at slå en tig fast: Folk som vælger at tolke dét, at vi vil hjemmeskole, som overbeskyttelse af vores børn og at hænge i mors skørter for altid, må stå for egen regning og fred være med det. Ja, jeg beskytter mine børn! Det er min fornemmeste opgave som mor, at give dem det, som jeg føler er det allerbedste her i livet. Det er min ret som mor til mine børn! Og når muligheden for, at hjemmeundervise dem er der og når jeg ikke føler, at en nuværende eksisterende skole i vores område kan give mine børn de værdier, som jeg ønsker de skal vokse op med – ja, så vælger jeg selv at skole dem. Der er ingen tvivl om, at denne beslutning om hjemmeskole ikke har været en nem beslutning. Det er en beslutning, som har krævet utrolig mange overvejelser igennem længere tid. Jeg tænker da klart, at det nemmeste ville være at sende drengene i en skole og at give andre ansvaret for deres indlæring. Vores liv ville jo se helt anderledes ud, hvis vi sendte dem i skole… Alt den tid jeg pludselig ville have! Valget om hjemmeskole er nok den mest uselviske beslutning, jeg nogensinde har truffet og samtidig den største udfordring, jeg overhovedet kan give mig selv.

For mig er det IKKE naturligt, at tilbringe mange timer dagligt sammen med jævnaldrende børn. Det vil i hvert fald aldrig være det, jeg forbinder med den “virkelige” verden. Ikke engang på en arbejdsplads, i ens venskaber og hvor vi ellers færdes, vil det kun være blandt jævnaldrende og heldigvis for det, for det ville nok blive lidt kedeligt i længden. De grundlæggende færdigheder, som børn skal lære, med blandt andet at vente på tur, stå i kø, udvise respekt for hinanden og dele med andre – det mener jeg ikke er færdigheder, man udelukkende lærer i samspil med jævnaldrende børn eller i en skoleklasse for den sags skyld. Det sker hele tiden i en hverdagen og det opstår altid, når man er sammen med andre mennesker.

Nogen har en ide om, at mine børn kun må omgås vores familie og andre mennesker, som lever efter de samme principper som os. Sandheden er dog at jeg netop ønsker, at mine børn skal opleve forskellighed og omgås mange forskellige mennesker. Men jeg er nødt til at slå fast, at jeg IKKE mener at dette kun kan ske i en skoleklasse. En skoleklasse rummer som regel jævnaldrende børn fra nærområdet. Børn der hjemmeundervises, kommer fra forskellige familier. Jeg kender ikke to hjemmeskolefamilier, som lever ens. De har forskellige værdier og kommer fra forskellige familiesammensætninger. Mine børn møder masser af mennesker og forskellighed og jeg hjælper dem glædeligt med, at navigere i dette.

Socialisering sker altså ikke kun i en skoleklasse – og ligefrem at påstå, at hjemmeskole er det samme, som ikke at blive socialiseret, vil jeg sige er direkte løgn. Socialisering sker som sagt alle steder, der er mennesker, også i den virkelige verden udenfor klasselokalet. Et fravalg af skole er ikke det samme som, at børn har færre muligheder for venskaber og samvær med andre mennesker. Mine børn har rig mulighed for, at gå til alverdens fritidsinteresser med andre børn. De tilbringer tid med venner – i nabolaget, fra vores omgangskreds, fra fritidsinteresser og i fællesskaber med andre hjemmeskolefamilier. Der er i vores område efterhånden et ret stort netværk af hjemmeskolefamilier, som mødes og børn der leger og lærer sammen. Det er noget vi allerede deltager i nu flere gange om ugen. Så mine børn oplever altså, at være sammen med mange andre børn flere gange om ugen. De oplever også, at deltage i udflugter med andre børn. Det eneste de IKKE kommer til at opleve er, at sidde ved et bord i et klasselokale ugens fem dage, sammen med x antal jævnaldrende børn. Vi er sammen med piger, drenge, børn, unge, voksne og ældre mennesker – og tro mig. Der finder utrolig meget lærdom sted, lige præcis sammen med alle de her mennesker og mine børn udvikler masser af sociale færdigheder.

Så nej, jeg ønsker IKKE at mine børn skal socialiseres i en skoleklasse. Jeg ønsker ikke, at de skal vokse op og blive som alle andre mener, de skal være. Jeg ønsker de skal vokse op, som dem de er inderste inde i deres små hjerter. Jeg tror på, at børn kommer her til som kærlige og intelligente små mennesker og at vi som deres forældre er her for, at guide dem og lære af og med dem. Jeg vil altid minde mine børn om, at udvise respekt og tale pænt til og om andre mennesker, selvom at man ikke nødvendigvis deler samme holdning. Det er en meget vigtig grundværdi i vores opdragelse. Det er også vigtigt for mig, at fortælle mine børn, at der aldrig findes et rigtigt svar på, hvordan man bør leve livet. Og er det ikke skønt, at man helt selv kan vælge, hvilket liv man ønsker? Jeg er i hvert fald ret vild med det.

Jeg håber at I alle har en fantastisk weekend 🙂

Dette indlæg har 17 kommentarer

  1. Josephine

    Er hjemmeskole noget i har tænkt jer at gøre hele børnenes liv? Hvad med når de npr til gymnasie eller anden ungdomsuddannelse?

  2. Ida Nielsen

    Jeg er vild med at du gør alt anderledes. Og hvis jeg havde en stabil økonomi så jeg kunne leve dernede liv i gør ville jeg gøre det! Er vild med tanken om familiekonsammen, hjemmeskolen og alt det i gør. Desværre er de i min familie ikke ligeså vilde med at lave børn som jeg😅

  3. Trine christensen

    Syntes det er en god beslutning i har taget , Folkeskolerne i dag er bare langt fra hvad de var fx da jeg var barn. Min mindste søn er i dag 15 år og er ved at tage 9 klasse , hans skolegang har været et helvede kunne jeg lave noget om ville det klart være hjemme skole . Ønsker jer held og lykke med det hele. I er bare en super god familie

  4. sarah

    Hej Martinna. Jeg nyder at læse din blog! – Jeg er selv “ung mor” på 21 år, og jeg har valgt min datter ikke skal gå i institution de første 3 år, og bare det, har jeg mødt kritik for.. Så jeg tager hatten af for jer. Det er modigt og sejt at gå imod stormen! Når jeg læser din blog og ser dig på tv, tænker jeg altid, at verden absolut ville være et bedre sted,hvis flere var som dig!
    Du lytter til dine børn, og giver dem alverdens tryghed i hjemmet, og jeg er så sikker på at de bliver de kærligste mænd en dag! 🙂 knus og kram, fra en mor til en anden!

  5. Janni

    Hjemmeskoling tiltaler mig meget, på trods af, at jeg nærmest med sikkerhed kan sige, at det ikke kommer til at kunne lade sig gøre, da jeg elsker at studiere og glæder mig til at finde min plads på arbejdsmarkedet. Men idet at jeg har leget med forestillingen, så var det største dilemma for mig, hvordan det økonomisk vil være muligt. Selvfølgelig hvis ens bedre halvdel har et godt betalt job, der kan forsørge hele familien, så er det sikkert ikke et problem, men det der tiltalte mig mest ved hjemmeskoling var netop alt den kvalitetstid man får med sine børn, og hvis min kæreste skulle tjene ind til hele familien, så ville det da være begrænset hvor meget han fik lov at være sammen med børnene, og så går pointet med hjemmeskoling lidt tabt. Det ville derfor være fedt at høre dine tanker om, hvordan i har tænkt jer at gøre i jeres familie.
    Knus til dig og dine kære.

  6. Maria S

    Må indrømme jeg var en af dem der studsede lidt over din beslutning og havde den der tanke “hvad nu med socialisering og venskaber, det får de jo ikke hvis de bare er hjemme?..” men igen forklarer du bare dine synspunkter SÅ godt og derfor sidder jeg nu med følesen af at selvfølgelig er det den rette beslutning for jer! I er seje! Det mener jeg virkelig! Og selvfølgelig lærer dine børn om af begå sig i samfundet, i har bare valgt en anden måde at få tingene gjort på. Det kan jeg kun have respekt for😊

  7. Lene

    Jeg kunne godt tænke mig at vide dine tanker om det faglige,hvordan man som enkelt person kan lære sine børn alle de forskellige ting de lærer i skolen helt op til og med 9.klasse … noget de forskellige lærerer har brugt 4 års uddannelse eller mere på…..og her tænker jeg nok mere når de store klasser fra måske 4-5. Klasse og op….. hvor man tit står af mht at hjælpe sine børn med fx matematik.
    Hilsen en mor til to børn… en der har afsluttet gymnasiet og en der er på vej i gymnasiet.

  8. Lene

    Jeg kunne godt tænke mig at vide dine tanker om det faglige,hvordan man som enkelt person kan lære sine børn alle de forskellige ting de lærer i skolen helt op til og med 9.klasse … noget de forskellige lærerer har brugt 4 års uddannelse eller mere på…..og her tænker jeg nok mere når de kommer i de store klasser fra måske 4-5. Klasse og op….. hvor man tit står af mht at hjælpe sine børn med fx matematik.
    Hilsen en mor til to børn… en der har afsluttet gymnasiet og en der er på vej i gymnasiet.

  9. Carrie

    Jeg har bare – igen – lyst til at fortælle dig, at jeg bliver så glad, når jeg læser ting fra jeres familie. Og det er ikke fordi vi er ens. Vi er hverken veganere eller hjemmeskolere – så det er ikke derfor. Men jeg er så fascineret over din fantastiske og respektfulde måde at være på overfor andre mennesker.
    Og personligt er jeg bare slet ikke bekymret for jeres børn, det er helt sikkert. Med al den kærlighed og omtanke I har, så er jeg helt sikker på, at de kommer til at klare sig rigtig fint uanset.

  10. Tanja

    Faldt lige over denne på Facebook, og synes den er så fin:

    En eftermiddag omkring år 1850 kom en lille dreng hjem fra skole med et brev i hånden. Han havde fået besked på at give det til sin mor fra skole lederen.

    Da moren åbnede brevet begyndt hun at græde. Drengen spurgte hvad der stod i det og moren svarede at skolen havde skrevet at drengen var alt for klog til at gå på denne skole og at skolen ikke kunne tilbyde undervisning på et højere niveau og derfor var det til barnets bedste at blive udmeldt.

    Moren tog sagen i egen hånd og startet hjem undervisning. Drengen supplerede moren med at tjene penge ved at sælge aviser ved tog stationen.

    Drengen blev voksen og blev forsker og opfandt det elektrisk lys vi kender i dag.

    Efter morens død, gik sønnen i hendes værdi papir igennem og fandt det brev han en dag fik med hjem fra skole, modsætning hvad moren havde fortalt stod der at drengen var for dum og ikke egnede sig til at gå i skolen, manden græd og indså hvilket stor ofring og investering hans mor havde lagt i ham. Det var det hele værd.

    Dette er historien om Thomas Edison 💪🏻💪🏻

  11. Kristine

    Kære Cellinna Martinna.
    Tak for nogle super gode og interessante indlæg, som hver gang sætter tanker i gang hos mig. Trods din unge alder virker du enormt livsklog og det er meget inspirerende, selv om jeg ikke deler alle dine holdninger.
    Glæder mig til mange flere indlæg fra dig om jeres livstil og skønne unger.
    Mvh Kristine

  12. AKD

    Som uddannet folkeskolelærer med en del år i folkeskolen kan jeg kun støtte dig i dit valg. Godt gået! Min hustru og jeg planlægger også at hjemmeskole.

  13. Erica

    Et fantastisk og inspirerende indlæg som støttede mig meget i mine egne tanker og ønsker om at hjemmeundervise. Dog kræver det mere mod og sikkerhed for mig før jeg vil føre det ud i livet. Jeg venter nok og ser hvordan det vil gå på “normal” vis og så er min plan at uddanne mig som lærer så jeg evt. senere kan kombinere min uddannelse med hjemmeundervisning hvis der bliver et behov for det. Men hvor var det rart at læse dette blogindlæg og føle at det jeg føler dybt i mit hjerte nok er helt rigtigt selv om det er skræmmende. De beslutninger vi tager nu viser jo først sit færdige resultat en del år frem og jeg vil bare så gerne vælge det rigtige for mit barn. Men tak for dette indlæg. Håber at høre meget mere om det i dine indlæg i fremtiden <3

    1. Cellina Martinna

      Kære Erica. Jeg kan så nemt relatere til dine tanker og følelser omkring hjemmeundervisning. Det er vigtigt at følge sit hjerte og mon ikke det hele så nok skal flaske sig? Det tror jeg. Tak for din kommentar og held og lykke fremover <3

  14. Christiane

    Som snart færdiguddannet lærer og med 5 års erfaring som underviser i folkeskolen, forstår jeg fuldt ud din beslutning. Jeg mener, at vi tager livet fra børnene. Børnene lærer mange ting i skolen, men mest af alt træner de metoder til at opnå den viden, som de som voksne kan få brug for at tilegne sig. Hvorfor skal de bruge så mange dage på at lære at sidde stille på en stol og tie stille?
    Når vi får børn engang, kunne jeg meget nemt finde på at World Schoole mine børn.

    1. Cellina Martinna

      Kære Christiane. Tak for at give din mening til kende. Det er dejligt at høre fra folk, som er på “den anden side”. Jeg føler også selv, at hjemmeskole er det eneste rigtige for vores familie <3
      Kh Martinna

Skriv et svar