Annonce
Da jeg blev mor for første gang tilbage i marts 2014, ændrede hele min verden sig. Alle de forventninger, idéer og tanker jeg havde gjort mig i graviditeten, var pludselig helt uden betydning, da jeg for første gang fik min lille baby i armene. Det eneste der nu havde betydning var min baby og at han havde det godt. Alt andet var fuldstænding overflødigt.
Lige fra første gang jeg fik Milan i armene, blev jeg ramt af sådan en dyb følelse og trang til, at have min elskede baby tæt på mig. Hele tiden. Han kunne faktisk ikke komme tæt nok på mig. At have ham i mine arme nærmest konstant, var det som føltes mest naturligt for mig, så den følelse og moderlige intuition lyttede jeg til. Også selvom det ikke var alle, som kunne forstå det valg. Det havde ingen betydning for mig. For jeg vidste 100% indeni mit hjerte, at det var det helt rigtige for min baby og jeg.
Dengang for 6,5 år siden var udvalget af bæreredskaber ikke så stort, som det er i dag. Eller det var i hvert fald ikke så moderne, at bære sine børn, som det (heldigvis) er blevet. Faktisk havde jeg ikke synderligt meget kendskab til de forskellige bæreredskaber, men Melanie havde en sort strækvikle fra hendes drenge, som hun gav til mig og lærte mig at binde. Jeg havde det her lange tykke stof med mig overalt. Den var ligeså vigtig for mig, som bleerne i pusletasken. Jeg brugte den hele tiden og jeg elskede den. Da Milan var omkring et halvt år, var han ved at være tung i den, men jeg brugte den alligevel helt op til han var 1 år. Jeg kendte nemlig dengang ikke til fastviklen, som man ellers normalt skifter over til – eller alternativt bruger helt fra start.
Da Elliot blev født i oktober 2016, kørte jeg samme stil og jeg brugte en strækvikle igen. Jeg havde også anskaffet mig en fastvikle, men den jeg havde valgt, var lidt svær at arbejde med og ret stiv i stoffet. Forskellen på en strækvikle og fastvikle er, at man med en strækvikle binder viklen først og derefter putter barnet i. En fastvikle binder man og strammer til med barnet i den. Oftest skal en fastvikle også “gåes til”, så stoffet med tiden bliver blødere og nemmere at arbejde med. Det havde jeg ikke tålmodighed til, så jeg holdte fast i min strækvikle og skiftede over til en ergonomisk bæresele, da det blev for tungt.
Da jeg blev gravid med Luca, gik jeg allerede der med tanken om, at designe mit eget bæreredskab, så da Vitoslings kontaktede mig og ønskede at designe en ringslynge i samarbejde med mig, føltes det virkelig som skæbnen. Maria, som står bag Vitoslings, kom hjem til mig i graviditeten og præsenterede ringslyngen for mig. Jeg havde nemlig aldrig brugt en ringslynge før, hvilket overraskede mig, da jeg først fandt ud af, hvor nem den egentlig var at arbejde med. En ringslynge er et rigtig godt bæreredskab til en nybegynder, da man ikke skal binde en masse. Når først stoffet er på plads i ringen, skal barnet faktisk bare puttes i og så kan man nemt stramme efter. Og det gode ved en ringslynge er også, at den intet fylder i tasken. Den er virkelig nem at have med rundt!
Det var en drøm, at få lov til at designe min egen ringslynge og jeg havde et helt klart billede af, hvordan min slynge skulle se ud. Den skulle helt sikkert være i jordfarver og også gerne med et lille touch af guld. Præcis ligesom i vores indretning herhjemme. Jeg elsker brune og beige nuancer og alt i messing! Det tror jeg ingen er i tvivl om.
“Luca” kom min ringslynge selvfølgelig til at hedde og i de smukkeste brune og beige farver, sildebens mønster (of course!) og med en smuk ring i guld og i det blødeste, europæiske hør. Jeg elskede den og jeg var så spændt på, hvordan mine følgere ville tage imod den. Den blev lanceret kort tid efter Luca kom til verden og til min store overraskelse, gik der ikke længe før den blev udsolgt. Jeg var og er simpelthen så taknemlig over den modtagelse slyngen fik. Tænk, at have skabt sit helt eget produkt og at folk rent faktisk var ligeså vild med den, som jeg selv. Det er fantastisk!
Og kære kvinder, nu er min ringslynge endelig kommet på lager igen! Den har været meget efterspurgt og er længe ventet og det gør mig simpelthen så glad. Og så har jeg endnu en spændende nyhed: Luca designet findes nu også som fastvikle – også i det lækreste, bæredygtige hør. Yay! Jeg ved, at fastvikler også er meget populære og derfor gav det bare så god mening også, at lave den som fastvikle. Og det absolut bedste ved Luca fastviklen er, at den, modsat de andre fastvikler jeg har ejet, virkelig er nem at arbejde med. Stoffet er tyndt, men stærkt. Og perfekt luftigt, hvilket er en kæmpe fordel for mig, som ofte har det rigtig varmt. De kære hormoner. Den er virkelig nem at binde og er på ingen måde tung eller stiv i stoffet. Den helt perfekte fastvikle, hvis du spørger mig.
Luca fastvikle her (jeg har en str. 6 på)
Jeg elsker, at have min baby tæt og sådan har jeg altid haft det. Der er ingen bedre følelse i verden end, at mærke babys åndedræt og hud mod min. Det er den største tryghed for både mor og barn og de længste lure Luca tager, er altid i slyngen eller viklen. Han kan sove der i op til 3 timer. Jeg er sikker på, at det er fordi at han kan høre mit hjerte og er pakket helt tæt sammen – præcis som inde i maven.
En anden kæmpe fordel ved et bæreredskab er også, at man har frie hænder til de ældre søskende eller bare til at rydde op, gøre rent, lave mad eller hvad man nu ellers skal ordne af praktiske ting, som ofte er svært at nå med en baby. Et bæreredskab er med til, at gøre hverdagen meget lettere og så fylder den heller ikke nær så meget som en barnevogn, når man skal på tur. Jeg elsker min slynge og vikle og det er altid det første, som jeg anbefaler nybagte mødre, når jeg bliver spurgt hvad et must-have til baby er. Tøj, bleer og en slynge/vikle og så er du godt kørende.
Modsat strækviklen bliver baby heller aldrig for stor til hverken slyngen eller fastviklen. Du kan bære lige så længe du vil og selv kan holde til. Der er ingen kilobegræsning. Og desuden er der heller ingen grænse for, hvor længe eller hvor meget baby må sidde i den, så længe de sidder ergonomisk korrekt. Frøstillingen, som den kaldes: Knæhaserne højere end numsen og selvfølgelig med frie luftveje. Da vi tog billederne af Luca i fastviklen, var han meget optaget af skoven og de mange farver og blade og derfor spændte han godt op i kroppen og var lidt stiv. Når han falder i søvn, er ryggen mere krummet og det er det optimale.
Hvis du er nysgerrig efter at se, hvordan man binder ringslyngen eller fastviklen, har Maria fra en masse gode to-do videoer på hendes IG profil @vitoslings. Her deler hun også en masse gode råd og tips til, at bære sit barn. Du kan også finde guide til at bruge en ringslynge her og guide til at bruge en fastvikle her. I er altid velkommen til, at skrive til Maria og selvfølgelig også mig, hvis I har spørgsmål.
Jeg håber, at I har fået svar på nogle af jeres spørgsmål. Hvis du ejer en Luca ringslynge eller overvejer at investere i den eller fastviklen, må du meget gerne sende mig et billede eller tagge mig på Instagram @cellinamartinna, hvis du har lyst og så vil jeg meget gerne reposte dit billede. Det gør mig så glad og varm i hjertet, når I deler med mig. Tusind tak! ?
Luca ringslynge og fastvikle forhandles eksklusivt på Vitoslings.dk
