MINE BØRN SKAL IKKE I SKOLE

hjemmeskole-fri-laering-unschooling-homeschool-skole-friskole

Når man har valgt at være et offentligt ansigt og stå frem på tv, så bliver man debatteret og særligt på de sociale medier. Jeg valgte at stå frem i sommeren 2015 og lukke folk ind i vores liv og vores mange livs valg. Jeg har ikke et øjeblik fortrudt. Det har været noget af det mest selvudviklende nogensinde. Jeg har lært så meget om mig selv og jeg er blevet udfordret og tvunget til, at tage stilling til en masse ting.

En af de ting, som særligt har kendetegnet vores familie er, at vi ønsker at opdrage vores børn blidt. Det der med opdragelse og den måde man er forældre på, er virkelig et ømt punkt for mange og det kan virkelig få bølgerne til at gå højt. For vi elsker alle vores børn så højt og vi ønsker dem det absolut bedste i livet. Og alle forældre handler jo netop ud fra det og det skal vi huske på. Der er i princippet ingen, der kender det “rigtige” svar her i livet, for det er jo virkelig individuelt og det handler i den grad om, hvilke værdier og prioriteter man har i livet.

Det kommer nok ikke bag på ret mange, hvad jeg vægter højt i mit liv og jeg har efterhånden nævnt det mange gange herinde på bloggen. Lykken for mig er frihed, lykken for mig er tid og lykken for mig er, at være sammen med dem jeg elsker allermest – mine børn. Det er HER, jeg gerne vil ligge min kærlighed og energi, hver eneste dag jeg står op. Mikkel og jeg har derfor taget et valg om, at vores børn skal hjemmeskoles.

Yes. I said it og du hørte helt rigtigt: Mine børn skal ikke gå i folkeskole, friskole eller noget som helst andet skole. De skal gå i vores egen lille, private og hyggelige hjemmeskole. Den skole skal Milan, Elliot og mine søsters tre børn være en del af. Og alle vores fremtidige børn selvfølgelig. Jeg har førhen fortalt, at vi havde et stort ønske om, at bo sammen med min søster og hendes familie, da vi har mange fælles drømme for fremtiden og det her er altså en af dem. Vi har det her livs- og skoleprojekt sammen og vi er så glade for vores beslutning.

Det er ingen hemmelighed, at jeg altid har været enormt inspireret af min storesøster, som har taget mange anderledes valg. Hun har Christian på 6 år, som hun officielt har hjemmeskolet siden sidste sommer. Hun har i mange år vidst, at det var det, hun ønskede og hun har mødtes med mange andre forældre, som også ønsker det samme for deres børn og som hjemmeskoler. Hun har læst, studeret og snakket med så mange forskellige mennesker med samme værdier. Det har selvfølgelig inspireret mig helt vildt og jeg er virkelig glad for, at hun præsenterede mig for hele denne verden. For det er virkelig en verden helt for sig og når man først dykker ned i den, er det svært nogensinde, at vende tilbage til idéen om den normale folkeskole og de typiske læringsmetoder.

Jeg er klar over, at alt dette vil stille folk tilbage med en masse spørgsmål og det er klart. Jeg var der selv for et par år tilbage og det har også taget mig noget tid, at nå hertil, hvor jeg nu kan stå frem og sige, at mine børn skal hjemmeskoles. Det er meget anderledes og lidt skræmmende, at skille sig så meget ud af mængden, men jeg elsker at turde følge mit hjerte og min intuition. Jeg glæder mig til alle vores fantastiske eventyr og rejser og jeg glæder mig til, at lære en masse og udvikle mig sammen med alle vores fem fantastiske børn. Livet er kort, livet er en leg og livet er til for at leves. Og jeg kan love jer for, at det ikke bliver kedeligt og traditionelt.

Jeg vil selvfølgelig gerne besvare alle jeres spørgsmål i løbet af tiden og jeg lover jer, at lave flere indlæg om hjemmeskole projektet. Jeg tænker at mange vil finde det interessant og jeg tænker at mange vil synes, at det er fuldstændig hul i hovedet. Og det er også okay. Jeg er kun et menneske og jeg handler ud fra min bedste overbevisning. Jeg vil aldrig udtale mig om, hvad der er bedst for andres børn. Jeg tror på, at hjemmeskole er det helt rigtige for mine børn og det føles helt rigtigt for vores lille familie.

Læs her mit indlæg om HJEMMESKOLE OG SOCIALISERING – DEN EVIGE BEKYMRING

Hvis I vil læse mere om mit liv som hjemmegående, har jeg førhen lavet et par indlæg om emnet. Jeg linker til det nedenfor.
DERFOR SKAL MINE BØRN IKKE I PASNING
JEG SKAL VÆRE HJEMMEGÅENDE
SLOW LIVING – MIN HVERDAG SOM HJEMMEGÅENDE
KOMPROMISSER JEG HAR GJORT MIG FOR AT VÆRE HJEMMEGÅENDE

 

Dette indlæg har 8 kommentarer

  1. Nanna

    Ej hvor spændende og fedt. Det vil jeg så gerne høre mere om? Hvordan gør man fx med de fagområder man selv har svært ved?

  2. Line

    Spændende! Jeg tager hatten af for jeres tilgang til opdragelse. Den er meget inspirerende.
    Men er du ikke bange for, at de vil “mangle” noget af alt det sociale man får i en skole med sine klassekammerater og ligeledes de aktiviteter man er en del af, når man går i skole? 🙂

  3. Sidsel

    Hej Martinna nu har jeg fulgt dig længe og du inspirer mig rigtig meget omkring børneopdragelse og det og være Veganer. Nu går jeg selv ind for blød opdragelse og er vegetar.
    Men nu læste jeg dit opslag om du ikke skal have dine børn i skole og synes jeg bare lyder alt for spændende og kunne godt tænke mig og hører alt om det fordi det er virkelig en vej jeg ønsker og gå <3

  4. Rikke

    Hvordan har du tænkt sig det skal lade sig gøre, når ingen af jer er uddannet i alle de fag som børnene skal ha’?:) Og jeres børn har vel også forskellig alder, så de kommer jo også til at skulle have forskellig læring der passer til deres alder. Er du slet ikke bange for, at dine børn vil ende med at ligge langt under de andre børns niveau? Og hvad med det sociale, kommer de ikke til at leve i en bobbel hvor de eneste de kender er familien?:)) – det er ikke for at være ond jeg skriver det her, men kan ærligt bare ikke sætte mig ind i hvordan det skal fungere. Håber du vil svare på mine spørgsmål:)❤

  5. Katrine

    Jeg syntes det lyder spændene af du ønsker at hjemmeskole dine børn. Jeg kan rigtig godt lide at du vil dele dit liv så meget og er så god til at se dine børns behov, og stadig acceptere hvordan andre opfylder deres børns behov på. Hvad hvis Milan eller Elliot giver udtryk for at de senere gerne vil i skole? Vil du så lade dem det eller beholde dem hjemme? Og hvordan foregår hjemmeskole, er der stadig prøver og pensum som på almindelige folkeskoler? Hvad med fritidsaktiviteter til dine børn? Og ved at du tænker på at dine børn skal trives, og det er jeg sikker på de kan gøre hjemme, men viser de ikke tegn på at mangle det sociale samspil? Ren og skær nysgerrighed, no bad feelings

  6. Priska

    Det er super spænende. Jeg blev hjemme undervist i Schweiz hvor jeg kommer fra. Min mand og hans søskende flok er også blevet hjemme undervist.
    Jeg synes det er rigtigt dejligt at min forældre har valgt den vej med mig og jeg vil ikke har valgt en anden.
    Min forældre har heller ikke været uddannet som lære og vi klarede os fint. Man finde løsninger nå man møde udfordringer. 😊
    Super at du have taget den beslutning. Alt det bedste dig og din familie!

  7. Pia Trans

    Det er et fantastisk valg – en modig beslutning. Jeg er sikker på, at dine børn kommer til at nyde godt af det, og glæder mig til at høre mere om det.

  8. Pia

    Det lyder godt nok spændende. Og et stort valg at træffe. Og så kræver det selvfølgelig også man har de muligheder. Og det synes jeg ikke jeg har, selv om det kunne være spændende. Men ak nej vi må “nøjes” med folkeskolen hvor min store dreng skal starte i 0 klasse her d. 14 august. Og vi er godt nok spændte. Så tiden går med at kigge efter ting og sager til skolestart som skoletaske, madkasse og drikkedunk. Men må sige vi er ikke helt enige herhjemme. Da min dreng vil have Star Wars skulder skoletaske og en lege madkasse som dem vi ser her
    https://www.hopogleg.dk/skolestart
    Men jeg vil helst have han får noget mere neutralt, da jeg tænker det med Star Wars og lego måske ikke bliver ved med at være et hit. Og så skal vi ud at købe nyt igen igen. Men det slipper du jo for når i er hjemme så kommer maden vel bare på bordet 🙂
    Pia

Skriv et svar