Forleden blev jeg gjort opmærksom på et opslag på facebook, inde i en debatgruppe om De Unge Mødre. Der var én som spurgte, hvad folk tænkte om at jeg ammede Milan til, at han selv sagde fra og det endte ud i en debat med over 500 kommentarer. Jeg blev virkelig overrasket, da jeg skimtede kommentarerne igennem.. Der var nemlig nærmest kun positiv respons. Mange bakkede op om (langtids)amning og mange mente også, at det er helt op til barnet og moderen selv, hvor længe man har lyst til at amme. Der var dog også et par få kommentarer, som blandt andet lød: “Det er ulækkert, når de er over 1 år” ,”Det er vulgært og egoistisk”, “Det er ikke for barnets skyld” og “Det er ikke barnets behov, men moderens”. Jeg bed særligt mærke i den sidste kommentar om, at langtidsamning er moderens behov? Det er ikke første gang jeg hører det, men jeg kan simpelthen ikke lade være med, at tænke på om de der udtaler det, selv har børn og om de mon nogensinde har ammet? Alle mødre som har ammet eller ammer ved, at amning ikke altid er en dans på røde roser. Amning kan være hårdt, opslidende, smertefuldt og tidskrævende. Men det er også smukt, fantastisk, ømt og kærligt. Og mest af alt meget naturligt. Og nu vi snakker naturligt, kan jeg heller ikke lade være med at tænke på, hvad de her kære bryster egentlig er skabt til? Er de ikke netop skabt til at made vores børn? Perverst og vulgært? Skal vi ikke lige vende den engang og spørge os selv, hvad pokker vi egentlig har gang i, at seksualisere et par bryster, som var ment OG skabt som mad til et barn? Er det ikke ret perverst af os? Jeg kan ikke lade være med at undre mig..
Men faktisk er det jo et fælles ansvar. Jeg mener, det er jo os der har skabt det her akavede forhold til amning.. Det er vores samfund og kultur, som har fået fremmedgjort noget så naturligt som amning, fordi at bryster ikke længere er et symbol på føde, men i stedet noget seksuelt. Og det er altså bare mega ærgerligt. Mest af alt fordi at der sidder så mange mødre derude, som virkelig bare gerne vil amme deres børn. Og som har brug for opbakning og et klap på skulderen. De har ikke brug for, at blive set ned på eller få bearbejdende kommentarer og blikke.
Men hvordan gør vi lige det – ændrer på det her akavede kvindesyn? Jeg tror på at den eneste vej frem er, at normalisere det. Jo mere vi ser det, jo mere normalt bliver det. Sådan er det med ALT! Vi skal se det, høre om det, læse om og diskuttere det. For lige præcis dét, er med til at få fokus på det og med til at normalisere amning og langtidsamning. Jeg kan tydeligt se, hvad der er sket bare de seneste par år. Jeg husker nemlig, at der var en lignende debat på de sociale medier, dengang jeg første gang var på tv og trådte frem og ammede Milan, som på det tidspunkt var over 1 år. Der var mange fordømmende og grimme kommentarer. Folk var ikke særlig rare i deres retorik og formuleringer. Jeg var ret ligeglad og hver gang jeg stødte på en debat, tænkte jeg: “YES! Mere debat = mere fokus = mere normalt”. Det var lige præcis mit ønske med det.
Så er langtidsamning mit behov? JA, det er det! Det er nemlig mit behov, at opfylde mine børns behov! Og det er faktisk min fornemmeste opgave som mor. Jeg er og vil altid være kæmpe fortaler for amning, både af små babyer og større børn. Jeg mener at det altid er op til den enkelte, hvor længe de vil amme. Jeg vil aldrig blande mig i, hvad der er bedst for andre. Det er simpelthen ikke op til mig. Jeg ammede Milan til han var 2,4 år og Elliot får også lov til at amme til naturligt stop. Simpelthen fordi at jeg tror på, at det er absolut det bedste og fordi at det fungerer så pisse godt herhjemme 🙂
Ha’ en dejlig weekend, skønne mennesker!
Hvis I har lyst til mere amme-læsning, skrev jeg for knapt 2 år siden lidt om “Amning til naturligt stop?“. Dengang var Milan nemlig kun 1 år og allerede der gjorde jeg mig en masse tanker om langtidsamning. Jeg skrev også et indlæg i sommers, da Milan stoppede med at amme: “Farvel og tak til amning“.
Akavede forhold til amning??? Vi er der et af de lande hvor der er allermest fokus på det! Synes man hører mange nybagte mødre berette om at sundhedsplejerskerne sætter dem i sving nærmest så snart barnet er kommet ud.
Selvfølgelig er det forkert at amning ikke får lov at finde sted visse offentlige steder, og kan ikke forstå de mennesker der mener det modsatte, men på den anden side må jeg altså også indrømme at jeg er træt af at høre på lovprisningerne af det. Hvorfor mener du f eks det er smukt at give sit barn mad? Skulle jeg så også synes det er smukt hver gang jeg laver mad til nogen? Jeg forstår godt nogen mennesker kommer til at tro at amning er morens behov, fordi så mange kvinder har et efter min opfattelse overdrevet forhold til det. Tænker også det kan være en del af grunden til at debatten om offentlig amning overhovedet kan finde sted – de få kvinder ødelægger det for de mange, fordi de får folk til at tro at alle kvinder er mærkelige omkring det. Den slags bliver folk altså bare irriterede over i jantelovsdanmark selvom de måske ikke har ret til det. Ville ønske disse få kvinder kunne holde deres syn på amningen lidt mere for dem selv, for så tror jeg ikke der ville være den samme irritation over offentlig amning. Undskyld mit svar blev lidt langt, men håber budskabet er forståeligt 🙂
Sejt gået! Det er vigtigt at have fokus på normaliseringen af amning og at det netop ikke er vulgært. Jeg var nødt til at skabsamme til sidst, da jeg mødte mærkelige reaktioner fra familie og omgivelser. Og jeg ammede “kun” indtil hun var 17 måneder.
Der er så mange fordele ved amning.
Jeg har ammet mine fem børn og en af dem til han var næste 3 år. Det var en stor gevinst engang vi sad 18 timer i en lufthavn, og det var før der var ordentlige restauranter, og muligheder for mad til både os og ham, han var et år, så det var et held at jeg kunne amme ham.
Så bliv ved til barnet kan spise almindelig mad.
Super indlæg! Og igen har du bare nogen mega gode synspunkter, thumps up❤ Men det jeg studser lidt over er hvorvidt man ammer for barnets behov eller sig selv.. i dit indlæg om amme stop, det du linker til, skriver du at du nogengange blev nød til at sige nej til Milan da han ville have bryst (efter du blev gravid med Elliot) Fordi du havde så mange smerter. Var det egentlig så ikke dit behov der gjorde at i stoppede med amningen og ikke et naturligt stop for Milan? Bare ren nysgerrighed😊
Du er dælme sej og du skal da bare holde fast i din egen holdning til emnet, for det er helt sikkert det bedste og sundeste for DINE børn:-)
.
Så godt skrevet.
Der er ingenting i vejen med at langtidsamme, snarere ikke ville amme og gøre den hårde indsats på, at det kan lykkedes,.
Mange oplever smerter i en periode med revner og andet, hvor man har mest lyst til at stoppe, men hvor man holder ud og gennemfører, og bliver belønnet med den gave, det er, at kunne amme sit barn.
Der er også delte meninger om, hvor længe babyen skal amme uden anden mad, og så kan jeg da fortælle, at mit yngste barn, ikke fik andet før han blev 9 måneder. –
– Man bliver jo mere erfaren og tror mere på sig selv med alderen, så jeg synes, at det er så sejt, at du klare det.
Jeg tror du har ret i din antagelse, at mange med den holdning at det er ”vulgært og egoistisk ” og moderens behov, at enten har de ikke selv børn, eller også har de ikke selv kunnet gennemføre en amning
Og JA som du skriver, så er det vores behov som mor, at dække vores børns behov.
Og jeg er enig med dig i, at bryster er skabt til at made vores børn med.
Så skal vi selvfølgelig ikke klantre de mødre , som rent faktisk af den ene eller anden grund ikke kan, så svært er det heller ikke at give flaske, men det er en helt anden historie. (jeg selv med mit første barn som 21 årig og troede, jeg kunne både tage på ferie – fare hjem til en fødselsdag og glemme at passe min hvile og søvn),
Kh en mor til 4 voksne børn
Heej rigtig godt indlæg jeg synes også man kan have lov til og amme til barnet siger stop! Jeg har en søn men ammede kun i 2 dage og vi skal have nummer 2 og vil hellere ikke amme den her gang der kommer rigtig mange dårlige kommentar på det! At man får et bedre forhold til sit barn når man ammer ind når man får flaske den tror jeg så ikke på. Mig og miin søn har et rigtig tæt forhold til hinanden selv om jeg ikke ammede ham… utroligt folk ikke bare kan passe deres liv og acceptere andres valg.. rigtig god aften
Hold op hvor godt skrevet😘 Jeg har selv en lille end på 7 måneder som jeg ammer så meget som muligt. Sp sagde også jeg skulle starte med grød da hun var 4 måneder….? Jeg er så startet med lidt grød nu 2 gange fagligt omkring 40 gram pr gang. Og ammer alt det jeg kan ved siden af. Min lille datter er glad tyk og har aldrig fejlet noget, derfor tror jeg langtids amning er fantastisk for dem… 😀😘