Reklame for Med24

Øj, jeg har glædet mig til at lave det her indlæg til jer og kan I lige forestille jer mine julelys i øjnene, da jeg åbnede denne pakke? I mean, this shit is going doooown.. ??
Hver måned udvælger jeg selv produkter fra min absolut yndlings helseshop, Med24, som jeg ønsker at fremhæve og fortælle om på min blog. Rimelig nice aftale, hvis du spø’r mig.
Og denne måned faldt valget på vegansk chokolade og lækkerier. Fordi jeg simpelthen ved, hvor stor efterspørgsel der er på det. Mange tror, at veganere må nøjes med kedelig, mørk chokolade. Det er en bred misforståelse og det er mega ærgerligt, hvis det afholder nogen fra, at vælge den veganske kost til – for der findes ufattelig meget lækkert! Desværre ikke nødvendigvis i det lokale supermarked, men det er jo derfor at webshops er guld værd. Og særligt Med24, som til min store overraskelse, faktisk rummer ALLE mine yndlings chokolader. I mean, what are the chances? Det fortæller jo virkelig bare, hvor kæmpe stort et udvalg de har.
Så i det her indlæg vil jeg altså præsentere jer for en masse lækker, vegansk chokolade og lækkerier. Jeg føler selv, at jeg 100% er den rette til jobbet ?
Jeg elsker nougat – som i virkelig elsker! Og derfor er min yndlings chokolade uden tvivl Rapunzel nougat chokolade (den orange), som kommer meget tæt på normal komælkschokolade og indeni er der så lækker, blød nougat. Det er seriøst det bedste, jeg kender til. Hvis I ikke har prøvet den, så gør lige jer selv den tjeneste. I vender aldrig tilbage til andet! Promise. Det er en bid af himlen! (ja, jeg elsker virkelig chokolade! ?)
Alle Ichoc chokoladerne er også virkelig gode, men min yndlings er den hvide chokolade white vanilla, som jeg spiser af på billedet. Den brune white nougat crisp er også sygt lækker. Og det er de andre selvfølgelig også. De minder rigtig meget om “normal” chokolade, som vi kender det og de er alle lavet af ris. Min erfaring siger mig, at ris er det absolut bedste at lave chokolade på. Chokolade lavet på soya er virkelig ikke godt. Jeg har i hvert fald ikke smagt noget endnu, som jeg bryder mig synderligt om.
Vivani dunkle nougat chokolade er også virkelig lækker, because nougat! Men den er en lille smule mørkere i det. Så hvis man er mere til mørk chokolade, kan man evt vælge den. Den er ikke meget mørk, men mit gæt er 60% chokolade. Nougat er bare altid en god idé jo ??♀️
Økoladen mandel nougat stænger smagte jeg faktisk første gang, da jeg var i Kbh for at deltage i Aftenshowet. Jeg fandt dem ved et tilfælde i en Irma butik og jeg var solgt! Oh my god, en bid af himlen. Siden hen har jeg ofte tænkt på dem, men vi har jo desværre ingen Irma’er herovre, så da jeg fandt dem på Med24, blev jeg så lykkelig! Skræmmende lykkelig ? De er seriøst alle pengene værd! Det minder lidt om Kinder Bueno. Lækreste, hvide nougat creme indeni. Måååms!
Rå chokolade morbær og rå chokolade mandler, som står i skålene ved siden af, er også godt, men mere sådan i den sunde kategori. De smager rigtig meget af kakao, så det skal man være glad for. De er et lækkert alternativ og jeg har før brugt dem, hvis jeg var på kur. Man kan nemlig ikke spise ret meget af gangen. De har en meget intens kakaosmag. Men det er raw og sundere end så meget andet!
Okay, jeg bliver jo simpelthen også nødt til, at tippe jer om de bedste ingredienser til en lækker, peanutbutter nicecream, da det er noget af det, jeg bliver spurgt allermest om. Smooth peanutbutter fra Urtekram er virkelig lækker og jeg køber ofte den, da den er billig, øko og på glas. Det kigger jeg altid efter. Jeg er virkelig glad for Rapunzel kakaopulver, fordi at alle deres produkter bare er enormt lækre og den indeholder forresten ikke sukker. Chokolade nips fra Biogan er virkelig godt, hvis man ønsker at gøre det endnu mere lækkert. Det er ikke et must, men det er selvfølgelig bare mega godt. Min opskrift på peanutbutter nicecream finder du her ??
Nøddecreme fra Rapunzel er noget af det lækreste, jeg kender til. Jeg freaking elsker alt nøddecreme! Og det gode er at man jo virkelig kan bruge det til alt: i nicecream, smoothiebowls, dadelkugler, på brød, som topping på morgenmaden, desserter, som dressing eller bare rent, hvis man er til det. Mulighederne er uendelige og det er bare altid en god idé at have i køleskabet, hvis du spø’r mig. Ååååh, det er godt ?
Nougat nøddecreme/nutella fra Rapunzel blev simpelthen nødt til at få en tekst for sig selv, for aldrig har jeg smagt så lækker en nutella. Jeg vil faktisk vove og påstå, at den er bedre end den originale nutella, som jeg husker den, simpelthen fordi at konsistensen er blødere, men nærmest smager af det samme. I kan fornemme det på billedet, ikk’? Den er såååå god. Jeg putttede den faktisk også på mine glutenfrie pandekager i går og drengene var vilde med det. Den fik virkelig hurtigt ben at gå på. Ja, den er faktisk allerede tom. Shame on me, men den var det hele værd altså ??♀️ Opskrift på mine glutenfrie pandekager kan findes her ?
Sååå, selv tak. Og husk at spise chokolade! Man bli’r sgu lykkelig af det ?????
Over and out,
Kh Martinna