Glædelig jul, kære læsere! Jeg håber at I har haft den dejligste jul? Det har vi bestemt – og traditionen tro, vil jeg lige dele nogle billeder med jer fra vores juleaften. Det er første år, at vi holder jul hjemme hos os selv. Vi plejer egentlig at holde det hos mine forældre, men vi tænkte at det var en del nemmere at holde det herhjemme. Børnene kunne lege med alt deres nye legetøj og trække sig ind på værelset efter behov, så det var helt klart en succes og jeg tænker, at vi fremover også holder det herhjemme.
Mor Melanie stod for det meste.. who am I kidding, hun stod for det hele! ??♀️? Vi holdte jul i deres afdeling af huset, så hun havde dækket fint op og både min mormor, mor og lillesøster kom med mad, så alle kom ligesom med noget. Jeg bidragede med penge og godt humør.. og vin sgu da! #sisteroftheyear ? Jeg elsker seriøst vores lille bofællesskab!
I løbet af de sidste par måneder, har mange spurgt mig, hvad vi egentlig spiser juleaften, så jeg vil selvfølgelig lige dele vores lækre, veganske julemad med jer ?
Smæskesteg lavet af min lillesøster. Har desværre ikke opskriften, men hvis I googler kommer der mange opskrifter frem ?
Mock duck (vegansk and) – opskrift her. Mikkel er vild med det, men jeg synes det minder for meget om rigtig kød.. så det er altså et ret godt alternativ til dem, som godt kan lide and! Jeg er mere til smæskesteg ☺️
Og den lækreste, brune sovs. Mums! Opskrift her.
Det var simpelthen så lækkert det hele og jeg elsker elsker elsker, at der er kommet alle de veganske alternativer! Man behøver jo ikke mangle noget som helst som veganer. Det er blevet så nemt! Jeg husker stadig da jeg var barn og der ingen alternativer var overhovedet… der var intet særligt over julemad dengang. Vi fik bare hvide kartofler og persillesovs.. så kedeligt. Nu elsker jeg julemad og glæder mig hvert år! ??
Vi var 16 juleaften. Mine bedsteforældre, lillesøster + kæreste, mine forældre og deres aflastningsbarn og så selvfølgelig os herhjemme. Drengen med hjertet på hovedet er en skøn, lille fyr, som mine forældre har i pleje. Han er en stor del af familien, men reglerne siger desværre, at vi ikke må dele billeder af ham ❤️
Verdens bedste julemand kom forbi! Tak til Jørn – den lokale brugsuddeler og min lillesøsters svigerfar. Han var så god og børnene var vilde med ham! ??
Milan (og Mikkel ?) fik selvfølgelig LEGO, så der blev samlet en masse. Milan kunne slet ikke vente, så Mikkel og ham kom først i seng omkring midnat. De hyggede sig så meget! ?
Og Elliot og hans absolut yndlings gave. Han har længe været så glad for hans kusines dukkevogn, så jeg tænkte at han selvfølgelig skulle have sin egen. Han elsker at gå rundt med den og dukken! Det er så cute ??
Hvordan har jeres jul været? Hvordan fejrede i juleaften? Del endelig i kommentarfeltet ?
Jeg blev gift med min kone juleaften, så vi havde en pragtfuld dag og aften. Med julemad, julefilm og kærlighed ❤️ Mine børn var hos deres far og holde jul.
Ej, hvor romantisk! Stort tillykke til jer ❤️
God jul!
Tak. 🙂