HAVEN I VORES LILLE BOFÆLLESSKAB

Vejret var simpelthen så skønt i sidste weekend! Vi hyggede os helt vildt herhjemme i vores “nye” have. Vi har så længe glædet os til, at benytte haven endnu mere. Det kedelige vejr har ikke ligefrem indbudt til særlig mange ude dage, men nu begynder det at lysne, bogstavlig talt og vi er derfor så småt gået igang med at planlægge, hvordan vi ønsker haven skal være..

Eller det vil sige, at Melanie og Mikkel er begyndt at planlægge en masse. Haha, min svoger og jeg går ikke helt så meget op i haven, så vi har holdt os lidt i baggrunden og ladet Melanie og Mikkel om, at tage de store beslutninger. Haver siger mig sgu ikke så meget – ærlig talt. Jeg vil hellere hygge om alt det indenfor og ligge min energi der. Men så er det jo godt, at vi netop er to familier herhjemme, som kan deles lidt om opgaverne og at vi er så mange, som brænder for forskellige ting. Det synes jeg faktisk er en kæmpe fordel ved, at bo i et lille bofællesskab!

I så måske forleden på min IG story, at jeg delte et billede af vores nye havesæt. Melanie har nemlig købt havemøbler, så vi alle sammen kan sidde ude og spise på de solrige sommeraftener. Og ja, det er virkelig et langt bord og der er virkelig mange stole – der skal jo være plads til alle, ikk’ ?

Udover det her lange bord, skal vi have et par solvogne på terrassen. Melanie og Mikkel også snakker rigtig meget om, at vi skal have vores eget bålsted og så drømmer de om et udendørs køkken og udendørs pejs. Haha, jo jo, drømme er der nok af herhjemme!

Vi er enige om, at vi selvfølgelig skal have noget legeplads til børnene. Vi kunne godt tænke os en nedgravet trampolin, legetårn med rutsjebane og gynger og måske et legehus? Det tænker vi at lave for enden af terrassen – altså på det område, I ser på billedet ovenover. Det tænker vi giver mest mening.  Men det er lidt svært, for haven er faktisk ret stor og på den anden side af huset, får vi også en stor græsplæne. Så det er lige med at finde ud af, hvor de forskellige ting skal være.

Melanie går rigtig meget op i, at vi skal have en masse bær og frugttræer – og her har de altså allerede gjort klar til en lille urtehave ^

Som I nok kan forstå, har vi altså talt meget om det og mulighederne er mange. Vi tænkte derfor, at søge noget inspiration fra andre. Er der mon nogen derude, som har nogle gode idéer? I så fald må I meget gerne sende mig billeder på cellinamartinna@hotmail.com eller bare skrive en kommentar herunder. Tak! ?

Dette indlæg har 6 kommentarer

  1. Lea

    Hvad med en sandkasse til børnene også det er i hvertfald et hit her hjemme ☺️☺️ Og lækkert med sp kæmpe en have

    1. Cellina Martinna

      Kære Lea
      Vi har en kæmpe legeplads i baghaven med sand. <3

  2. Mathilde winther

    Vi fik anlagt ny have for 3 år siden, og udover en trampolin og et legehus har vi ikke gjort noget før i år. Simpelthen fordi vi har gået og mærket haven, fundet ud af hvor der er skygge meget af dagen og sol osv. Så det er faktisk først i år, at vi har anlagt bede osv. Og jeg tror man undgår at skulle lave noget om eller ærge sig over nogle beslutninger senere hen. Haven ændre sig jo også meget fra årstid til årstid

    1. Cellina Martinna

      Kære Mathilde
      Vi kan godt mærke at det er en proces og det er blevet rigtig godt. <3

  3. Anja

    Vi er igang med at lave legeplads i vores have. Og har købt et junglegym legetårn med gynger, rutsjebane og legehus. Glæder mig helt vildt til at få det op. Det fede ved junglegym er, at det er forskellige moduler, så det kan laves så stort man vil have det.

    1. Cellina Martinna

      Kære Anja
      Ja, det lyder smart. 😀

Skriv et svar