JEG FLYTTER

img_9181

Ej, hvor har jeg altså ventet længe på, at kunne løfte sløret for de nye, spændende ting som sker i vores liv. Og jeg har sådan haft lyst til at fortælle jer om det, men flere ting skulle lige falde på plads før jeg kunne.

Som jeg før har fortalt jer om, er det ingen hemmelighed, at jeg tjener penge på bloggen og mine sociale medier. Og jeg er vild med at tjene penge på noget, som jeg virkelig brænder for og elsker at lave – nemlig at skrive, dele ud og måske endda inspirere.

Jeg har været premium blogger hos Bloggers Delight det sidste år, men opsagde min kontrakt med dem for knapt 3 måneder siden. En anden mulighed åbnede sig, da jeg kom i kontakt med Stine, som står bag det nyopstartede influencer-bureau SMASH. “Kemien” med Stine var der med det samme og hun gav mig et tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til. Derfor flytter bloggen netværk og pr. 1. februar 2018 er jeg altså en del af SMASH, som arbejder med en håndfuld mega seje og dygtige influentere.

Og hvordan kommer det til at påvirke jer? Ja, det fede ved at jeg nu har min helt egen agent er, at kvaliteten af min blog kommer til at ændres markant. Stine og jeg har kommunikeret i et godt stykke tid og er i kontakt nærmest dagligt, hvilket betyder at Stine allerede nu kender mig rigtig godt, ved 100% hvad jeg står for og ved præcis, hvilken vej vi skal. Jeg får nu kun tilbudt de kampagner/sponsorede samarbejder, som Stine ved at jeg kan stå inde for og jeg vil derfor kunne tilbyde mine læsere knivskarp, målrettet og 100% ægte “reklame”, som det jo hedder, når jeg laver sponsoreret indhold. Stine er sindssyg dygtig til, at kommunikere med virksomhederne og jeg har fuldstændig tillid til hende. Hun er nærmest blevet en veninde, hvilket kun er til gavn, når man arbejder så tæt sammen.

Jeg glæder mig så meget til, hvad fremtiden bringer og jeg glæder mig til, at præsentere jer for alt det nye indhold, som vi allerede nu er ved at få stablet på benene. I kan godt glæde jer! Der kommer til, at være så mange gode tips til økologisk og vegansk mad, plejeprodukter, tøj og livsstil, endnu flere boligbilleder og inspiration og selvfølgelig stadig en masse tanker og overvejelser om moderskabet og alt, hvad det indebærer. Jeg er simpelthen så glad for, at have fået min helt egen agent, som bare tager sig så godt af mig og min lille virksomhed ❤️

 

 

 

Dette indlæg har 6 kommentarer

  1. Anna

    Øv, kommer dine oplæg så ikke til at ligge i toplisten hos Bloggers D? 🙁 det er altid der jeg kigger efter oplæg, om jeg vil læse

    1. Cellina Martinna

      Åh, nej det gør de ikke, men du kan følge min blog på bloglovin’, så får du en mail, når jeg poster et nyt indlæg. Det ville i hvert fald gøre mig glad, hvis du så vil følge med der! ☺️

  2. Maria

    Øv for føler med dit liv

    1. Cellina Martinna

      Du kan stadig følge med i mit liv! 😃 Bloggen hedder fortsat cellinamartinna.dk, jeg ændrer bare netværk, men det kommer ikke til at påvirke mine læsere på den måde 😊

  3. Gunilla

    Fedt! Tillykke😍🎉👏🏼

    1. Cellina Martinna

      Tusind tak 😍

Skriv et svar til Gunilla Annuller svar