SE VORES NYE KØKKEN

koekken-plantegning

 

Det der med at vælge køkken til ens nye hus, er faktisk ikke helt så let, synes jeg. Vi har været ude og kigge på køkkener et par gange nu og jeg har også fået en masse inspiration på nettet. Men jeg har efterhånden sagt til min far (som er køkkenmand) virkelig mange gange: “Wow, dét køkken skal vi have!”, og så et par dage efter, falder jeg over noget andet vildt fedt og så ændrer jeg mening. Haha, det er jo bare så stor en beslutning! Køkkenet er virkelig vigtigt for mig. Jeg kommer til at tilbringe så mange timer der og det skal derfor være sådan et rum, man bare har lyst til at være i. Og så er det jo et køkken, vi skal have mange år frem, så jeg synes altså det skal tænkes grundigt igennem..

Jeg har længe overvejet et gammelt landstil køkken og jeg har faktisk også fået tegnet det. Jeg elsker den gamle, romantiske landstil og jeg synes det er så hyggeligt og charmerende. Så det har jeg egentlig længe tænkt, at det skulle være. Men det føltes bare alligevel ikke helt rigtigt indeni. Mest af alt fordi at resten af huset jo bliver meget nyt og moderne og jeg har mange nye møbler, som jeg ikke tænker nødvendigvis ville passe så godt til. Jeg er klar over, at man sagtens kan blande stilen, men så vil jeg hellere vælge et hvidt og enkelt køkken og så mikse det op med en gammel tallerkenrække eksempelvis. Jeg tænker at der er flere muligheder i, at vælge et enkelt køkken og så kan man altid skifte stilen lidt ud. I et gammel landstil køkken er stilen jo rimelig meget lagt.

Så nu har vi altså besluttet os for, at vælge det som alle andre gør (surprise!) ; ) – et hvidt, moderne køkken med to delte skuffer og en hvid, stærk bordplade. Som I kan se, skal vi have et amerikaner køleskab, men jeg er lidt i tvivl om, hvilken farve det skal være. Hvad synes I? Vi har jo valgt en sort emhætte og ovn og derfor tænkte jeg, om det kunne være lidt sejt med et sort køleskab også?
Åh, hvor jeg altså elsker denne proces med, at vælge ting og materialer til ens nye hus. Det er virkelig hyggeligt og sjovt og jeg glæder mig simpelthen så meget til, at det hele står klart og vi kan flytte ind! : )

 

hvidt-koekken-todelt-skuffer

Hvad synes I? Jeg elsker det! Det ser måske lidt hvidt og klinisk ud på billederne, men jeg har allerede mange idéer til, hvordan det kunne blive rigtig hyggeligt med planter og lidt på væggene. Plantegningen på hele vores store to-familiers hus, kan ses her

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Trine Jepsen

    God beslutning at vælge et køkken i et enkelt look og supplere med ældre ting 🙂
    Mvh køleskab ville jeg vælge et køleskab i sølv-looket for at bryde lidt med det sort/hvide.
    Rigtig meget held og lykke med jeres hus-projekt

Skriv et svar