SPIDERMAN ER VEGETAR… IKK’ MOR?

milan-snakker-naerbillede

Som mor træffer man jo en masse valg på ens børns vegne. Og de valg er oftest præget af hvordan man lever, hvilket miljø man befinder sig i og måske endda udfra, hvordan ens egen opvækst har været. Nogle valg træffer man helt ubevidst og andre er man meget bevidst om. Det kommer nok ikke bag på ret mange, at jeg har truffet ret mange bevidste valg ift. mine børns opdragelse og opvækst. Og på det sidste, som Milan er blevet ældre og mere bevidst, er jeg blevet tvunget til ret ofte, at se mig selv i øjnene og mærke efter. Det kan være ret hårdt og udmattende, når man har et ønske om hele tiden, at være “på” og gøre sit absolut bedste som  mor. Og ingen tvivl om det: jeg ønsker virkelig, at være den bedste mor for mine børn og at mine børn er glade og trives. Men hvordan sikrer man lige det? Hvor ville det bare være nemt, hvis der var et helt konkret svar.. Men det er nok ikke meningen, at det skal være nemt at være forældre.

Forleden da vi puttede børnene, lå Milan og jeg og snakkede. Pludselig kiggede han op på mig og udbrød som et lyn fra en klar himmel: “Mor. ved du godt at folk spiser grise?”, “Ja, Milan. Det er der nogle mennesker som gør.” Vi snakker ofte ret meget om det her med, at spise kød og dét at være vegetar. Han er meget optaget af det lige i tiden og jeg kan mærke, at han tænker en del over det. Han blev lidt stille efterfølgende og man kunne se, at tankerne kørte for fuld skrue. “Men mor, Spiderman er vegetar, ikk’?”…

Det fik mig til at tænke lidt.. Jeg har ofte fortalt ham, at Spiderman og de andre superhelte spiser mange grøntsager og at de elsker frugt og grønt. Og ja, mit svar til hans spørgsmål var også, at Spiderman da selvfølgelig var vegetar og at han elsker vegetarbøffer og bønner. Selvfølgelig har jeg en skjult dagsorden med at sige sådan, for JA: Jeg vil da gerne have, at Milan er vegetar. Jeg synes det er fedt, at han er vegetar. Det er ingen hemmelighed. Men jeg har også hele tiden haft det sådan, at det er op til Milan selv, om han vil spise kød og at jeg ikke ønsker, at overskride hans grænser eller traumatisere ham for den sags skyld…

Men jeg synes ærligt talt, at det til tider kan være svært. Netop fordi at jeg jo inderst inde ved, hvad der føles rigtigt for mig. Og det kan bare ikke undgås, at det vil smitte af på Milan og Elliot, hvilket jeg egentlig har det helt fint med. Jeg tænker forældre, hvis børn spiser kød, jo lige så meget har truffet et valg på deres børn vegne, ligeså vel som jeg har? Jeg ved godt, at det (endnu) er mest normalt, at spise kød i dagens Danmark, men det betyder vel ikke, at det er det mest rigtige? Er det ikke okay, at vi træffer valg på vores børns vegne og at de valg selvfølgelig er præget af vores livsstil? Milan er blevet påvirket af, at jeg ikke spiser kød og derfor spiser han ikke selv kød. Jeg er hans mor og hans rollemodel og han ser op til det jeg gør. Det er klart. Og ja, hvis man spørger os herhjemme ER Spiderman altså vegetar og han elsker kikærter, grøntsagsbøffer og LEVEpostej. I andre familier er det normalt, at Spiderman spiser røde bøffer og brun sovs. Virkeligheden er ikke ens for alle og det synes jeg er vigtigt at rumme – om man er vegetar, veganer, kødspiser eller noget helt andet…

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Mikala

    Jeg synes det er så vigtigt at træffe valg på vegne af vores børn, så længe de er små – uanset vores respektive holdninger. Og selvfølgelig gør vi, hvad vi finder bedst for vores kære små (og os selv!). Det der for mig er vigtigt er ikke, om Spiderman spiser kød eller ej, om julemanden findes eller ej (læs: hvad vi fortæller dem om en fiktiv verden), men derimod at vi ruster dem til at håndtere den virkelige verden og dermed at de lærer at acceptere andre folks holdninger og valg. Fx har jeg en lille gut i min klasse, som (også) kommer fra en vegansk familie. Han er desværre så påvirket af sine forældres syn på kødindustrien, at han begynder at græde, når vi taler om slagtning af dyr og siger, at de andre elever er onde, fordi de spiser kød. SÅ synes jeg pludselig det bliver rigtig svært.
    Og så i øvrigt tak for en rigtig spændende blog 🙂

  2. Tessa

    Vi tager alle valg for vores børn, og der er ikke nogen der er rigtige eller forkerte 👍🏼
    Men har du nogensinde spurgt Milan om han har lyst til at spise kød? Og hvis ja, hvad har han så svaret? Bare af ren nysgerrighed 😌

Skriv et svar