Jeg fik jo en masse gode spørgsmål fra jer i sidste uge og jeg har allerede besvaret mange af dem, i løbet af denne uge. Jeg har blandt andet svaret på, om vi skal have flere børn, om mine bryster er ægte, om balance og ro i livet (eller mangel på samme) og Mikkel har også svaret på nogle af jeres spørgsmål, i et personligt interview. Jeg har valgt, at dele de sidste spørgsmål op i to indlæg og dette bliver altså første del 🙂
Drømmer du om at tage en uddannelse? Hvis ja, hvilken og hvilket job drømmer du om?
Det sted jeg er i mit liv lige nu, har jeg mest bare et ønske om, at være sammen med mine børn. Planen er derfor at være hjemmegående, så længe jeg har små børn. Når mine børn engang bliver store, skal jeg helt sikkert ud og prøve nogle nye ting af, men lige nu er det ikke vigtigt og jeg har derfor ikke gjort mig så mange tanker om det. Inden jeg fik Milan, blev jeg uddannet pædagogisk assistent og efterfølgende arbejde jeg som privat dagplejer. På nuværende tidspunk har jeg ingen planer for fremtiden, rent karriemæssigt.
Har du nogle fritidsinteresser/hobbyer eller ting du godt kan lide at lave?
Jeg elsker mad. Og jeg elsker at eksperimentere med det og lave lækker, vegansk mad. Mad mad mad. I love it! Det kommer nok ikke bag på jer, der følger med på min Instagram. Jeg elsker også gåture i skoven og at se en god film, når børnene sover. Jeg elsker boligindretning og nørder det ret meget, når jeg kan komme til det. Det er også en af grundene til, at jeg glæder mig så meget til, at flytte i hus og at vi skal til, at indrette vores helt eget. Generelt bruger jeg meget tid på, at være sammen med mine børn og min store familie – drikke kaffe, få nogle gode, lange snakke og tage ud på ture og opleve en masse ting. Jeg elsker en langsom hverdag, som man kan bruge på lige præcis det, vi har lyst til.
Hvordan ser en typisk hverdag ud hos jer?
Lige netop dét har jeg faktisk skrevet et indlæg om, hvor jeg beskriver vores hverdag og hvad vi laver. Det kan læses her.
Har du fortrudt din unge alder ift. at blive mor og gift?
Nej. Ganske enkelt. Inden jeg fandt Mikkel, var mit liv mest bare et stort rod.. Efter jeg fik Milan, gav livet pludselig bare så god mening, alle prikkerne faldt på plads og jeg lærte mig selv så meget bedre at kende. Det har udviklet mig helt vildt meget, at blive mor og det har givet mig så meget godt. Jeg føler mig virkelig beriget med mine to fantastiske drenge og min mand. Jeg ville aldrig, aldrig være det eller dem foruden.
Er I troende siden I blev gift så ungt og havde I sex inden?
Det her spørgsmål er jeg særligt vild med – mest af alt fordi at Milan var 9 måneder gammel, da Mikkel og jeg blev gift, så det spørgsmål besvarer jo rimelig meget sig selv. Haha, men nej, vi er ikke særligt troende.
Hvordan har venner og familie håndtereret din alternative levemåde? Blid opdragelse blandt andet?
Min helt tætte familie har nok altid skilt sig lidt ud og derfor tror jeg ikke, at det kommer vildt meget bag på resten af familien og venner, at vi ofte går nogle andre veje og træffer anderledes valg. Jeg oplever derfor ikke modstand på eksempelvis den opvækst, vi ønsker at give drengene, med en blid tone uden skæld ud. Min oplevelse er, at folk respekterer det. Det er sjældent jeg føler, at nogen er gået over min grænse på den måde eller ikke har accepteret den måde, vi gør det på. Jeg fik et par kommentarer og skeptiske blikke, da Milan var yngre, fordi at jeg havde ham så tit i vikle. Men mit svar har altid været kort og konkret: “Vi gør det, som vi har et bedst med og det fungerer rigtigt godt!” og så har det ligesom ikke rigtig været til yderligere diskussion 🙂