KOENS MÆLK? ER DET TIL KALVEN ELLER MIG?

koens-maelk

Jeg vil gerne lige starte med at sige, at jeg udmærket er klar over, at dette billede måske er sat lidt på spidsen. Og jeg er godt klar over, at det muligvis vil provokere nogen. Og det er ok. Alt jeg skriver i dette indlæg, er udelukkende skrevet ud fra min egne følelser. Jeg har ikke lyst til at gå ind i en yderligere debat om mælkeindustrien og om hvorvidt det er rigtigt eller forkert at drikke komælk.

Jeg har været vegetar, lige siden jeg kan huske. Det har altid været meget unaturligt for mig, at skulle spise kød fra dyr. Det har aldrig givet mening for mig, når der nu fandtes så meget lækkert mad, som ikke var lavet af dyr. Så det har jeg altså ikke spist i 15 år eller der omkring. Jeg har dog spist æg og smør og altid elsket flødekartofler og chokolade is fra Ben & Jerry’s. I hvert fald lige indtil for omkring 2 år siden. Da Milan var et halvt år, droppede jeg æg og cirka et år efter komælk. Det var en længere proces egentlig.

Der skete et eller andet indeni mig, da jeg fødte Milan og begyndte at amme. Det var som om, at jeg begyndte og se tingene i et nyt perspektiv. Jeg følte den her enorme kærlighed til min baby – den kærlighed, som kun en mor kender til. Og derfor kunne jeg også pludselig forstå, hvilke følelser en moder måtte have til sit afkom. Jeg havde altid haft et lidt akavet forhold til amning, men alt gav pludselig god mening, da jeg selv sad med min nyfødte baby og ammede ham. Som det mest naturlige i hele verden. Det her mælk var jo skabt til min baby – fyldt med alt den næring, som min baby havde brug for, for at kunne vokse sig stor og stærk.

Dét satte nogle tanker i gang. Jeg begyndte at få kvalme, når jeg spiste mælkeprodukter. Og nogle gange tog tankerne over og jeg kunne få et billede i mit hoved af, at jeg lå og ammede ved en ko. Det var virkelig en klam og mærkelig tanke og selvom jeg prøvede at skubbe den væk, sad billedet alligevel i mit hoved. Den her Rittersport smagte jo så godt og jeg havde ærligt talt ikke lyst til at tænke over, hvordan den var fremstillet og om en ko mon havde lidt i processen.

Selvom billedet ovenover er ret provokerende – og tro mig, jeg kan godt forstå, at nogen måske himler med øjnene. For en ko kan jo ikke sammenlignes med et menneske… Eller hvad? Hvis vi nu lige graver lidt dybere ned, er der så virkelig den store forskel? Skal alt levende ikke behandles godt og med respekt? Jeg mener bare: En kvindes modermælk er skabt til, at made sin baby. Lige så vel er koens mælk vel skabt til dens kalv? Er det ikke lidt unaturligt, at vi malker koen? Er det ikke lidt synd, at vi tager kalven væk fra dens mor, fordi at vi skal bruge dens mælk til at lave smør og creme fraiche? Det gør altså lidt ondt i mit moderhjerte og jeg kan ikke lade være med at undre mig.

Jeg ønsker ikke at omvende folk og jeg har respekt for at andre vælger, at leve deres liv på en anden måde, end jeg selv gør. Jeg tænker bare at det kan være sundt og nødvendigt nogle gange, at tænke lidt anderledes og turde stille spørgsmålstegn.  Måske er det ikke altid det bedste, at gøre det som vi har gjort længe. Måske burde vi have lidt mere tillid til, at naturen ved hvad den skal. Måske burde vi ikke altid blande os. Måske burde vi lade dyrene være og holde fingrene fra deres mælk? Hvad tænker I? Hvordan har I det med komælk? Drikker I det? Hvorfor og hvorfor ikke?

Dette indlæg har 11 kommentarer

  1. Nathali

    Tak, jeg har lige indset at du har ret i alt hvad du skriver med amningen og mælken. Og jeg har hermed besluttet mig for ikke at drikke/spise mælkeprodukter!

  2. Pernille

    Jeg har altid himlet med øjnene af vegatere og veganere. Men der er også sket noget med mig, jeg har det anderledes med animalske produkter og jeg søger langsomt mod en vegansk kost. Men det er dybe vaner der skal ændres, og selv om jeg ALDRIG troede det skulle komme over mig er processen igang.

  3. Line

    Hej Martinna, jeg har længe gerne ville droppe mælken og youghurten, men har svært ved at finde et alternativ der smager lige så godt og som er sundt, hvad drikker i? 🙂 og kan du ikke lave et indlæg hvor du fortæller om de forskellige slags og rater dem 😀

    1. Cellina Martinna

      Jeg har netop udgivet et indlæg med veganske alternativer til komælksprodukter 🙂

  4. M

    Er en meget kritisk person, og har altid været det. Er fuldstændigt afklaret med at folk har deres egne meninger og holdninger omkring ting. På samme tid er jeg også fuldstændig afklaret med hvem jeg er som person. Synes hverken at dit indlæg er provokerende eller rent tankemæssigt udfordrende. Drikker ikke særligt meget mælk af ren og skær præference, for har aldrig brudt mig om smagen. Bliver aldrig vegetar eller veganer, og det er der mange grunde til, men kan egentlig bare skære det ned til at jeg ikke er særligt påvirkelig, og ikke læser en menneskelig bevidsthed ind i (andre) dyr. Desuden så er jeg rent etisk, moralsk, eksistens filosofisk og også på mange andre områder komplet uenig i dine anskuelser. Og jeg kommer fra en krigsregion hvor folk har måttet spise græs, rødder og hvis de var heldige svampe for ikke at dø af sult, så jeg har et ret til tider nedladende syn på veganere og vegetarer i de rige vestlige lande. Og har haft familiemedlemmer der har været i arbejdslejre, så ud fra det…

  5. M

    Hæfter mig ved at du bruger ordet naturligt. Mange dyrarter fortærer hinanden, og også deres eget afkom til tider, og dræber det for at kunne parre sig. Og havoddere voldtager baby sæler til døden, bare for at nævne nogle af de eksempler på hvordan naturen er skruet sammen.

  6. Lise Appelt

    Helt enig med dig. Billedet er virkeligt stærk og godt. Bor på landet og får altid ondt indeni når man kan høre køerne står på marken og kalder på deres kalve hele natten 😥

  7. ...

    Jeg har det præcist som dig mht mælkeprodukter, og sjovt nok har jeg heller aldrig kunnet lide mælk, smør og ost. Surmælksprodukter og is er det eneste jeg har et forhold til. Og begge disse kan jo laves helt vegansk, det er bare med lige at tage sig sammen til selv at lave det, fordi de få produkter der er er dyre. Synes f eks det er vildt ærgerligt at havreyoghurt ikke er blevet en ting herhjemme endnu, da havremælk er bedre end ris- og sojamælk. Men mon ikke det kommer en dag.
    Hvad angår kød, så skal jeg simpelthen ha det! Jeg har altid haft ekstremt svært ved at undvære det over længere tid. Min løsning er blevet at holde mig mest til skaldyr, som jo desværre bare er ret dyre, samt indmad (især hjerter) da det udelukkende sælges som et billigt restprodukt grundet at næsten ingen vil have det, og jeg derfor ikke tror det bidrager til at holde kødproduktionen i gang at købe det. Jeg prøver derfor at få det inkorporeret i flere og flere retter som erstatning for almindeligt kød 🙂 Æg har jeg ikke den store fidus til, så jeg køber dem meget sjældent og så økologiske og fritgående som muligt. Min drøm er at kunne kvitte kød (altså undtagen indmad) og mælkeprodukter fuldstændigt, og at kunne holde forbruget af æg og fisk/skaldyr på et minimum.

    Godt gået at du selv holder den så godt kørende og gør dit til at verden bliver et bedre sted for dyr 🙂 Men må jeg spørge hvordan du har det med at købe lokale danske varer vs langtidstransporterede??? Dette er nemlig noget jeg selv er begyndt at tænke rigtig meget over!

  8. Sascha

    Jeg drikker kun soya eller ris mælk, faktisk fordi jeg fandt ud af for 2 år siden at jeg slår fuldstændig ud af mælkeprodukter. Jeg kan simpelhent ikke tåle det, og min hud har aldrig haft det bedre. Men jeg må ærligt indrømme har efterfølgende tænkt meget over hvordan dyrene også bliver behandlet i processen.
    Du er virkelig en inspiration!

    1. Cellina Martinna

      Tak! Det er jeg glad for at høre 🙂 det er faktisk de færreste, som tåler komælken. Det er ikke så mærkeligt, nu når den slet ikke er beregnet til os <3

  9. Helena Constantinou

    Har to veganere i huset så er meget inde i denne livsstil og dens kompromisser. Jeg er en stor dyre elsker og har det skidt med at jeg stadig spiser kød, selvom det er kraftigt skåret ned. Jeg bliver nok aldrig veganer fordi jeg kan SIMPELTHEN ikke undvære Feta ( er græsk 😉 ) men gedemælk er heldigvis sundere for os ift komælk samt for det meste er geder frigående og LEVER med deres afkom. Så dét trøster jeg mig med. Dog er jeg imod, at skulle afholde mig fra æg og honning. Det er begge natur produkter som dyrerne SKAL lave.. ellers dør de. Spørgsmålet er, hvordan deres forhold er? Om de udnyttes? Jeg køber honning af min honningmand der har sine stader næsten lige bag mit hus!! Jeg betaler gerne for dyrere honning som jeg ved er økologisk og etisk korrekt frembragt. Det samme gældende høns og deres æg!! ALTID kun økologiske og fritgående. Køber dem på økomarked hvor de lige er taget ind fra marken/ hønsehus mm…. De smager fantastisk og jeg ved hønsene har det godt… Der skal være plads til alle og jeg gir dog helt ret mht at stille spørgsmålstegn.. Vi bør, som ansvarlige mennesker, også tage et ansvar. For alt liv, incl vor jord, der ikke har godt af al den udnyttelse… Der skal tanke og handling til !! NU!! Go weekend allesammen 🙂 knus H fra Hellas

Skriv et svar til Cellina Martinna Annuller svar