Jeg må ærligt indrømme, at jeg har lidt svært ved at forstå, at der virkelig ligger en baby inde i min mave. Det er vildt uvirkeligt og jeg tror ikke det er sådan gået helt op for mig endnu, at vi til oktober står med endnu et barn i armene. Altså jeg ved jo godt med min sunde fornuft, at det kommer til at ske, men jeg synes bare det er så svært at forestille sig. Giver det mening?
Men da vi så var ude ved Cyclus scanningsklinik i går og Pia satte scanneren på min mave og slog over i 3d, dér blev det hele lige lidt mere virkeligt. Det første jeg udbrød var: “Wow, han ligner Milan!”, for det gør han virkelig. Han har præcis samme lille, fine næse, en sød trutmund og et rundt hoved. Selvom mange siger, at alle babyer ligner hinanden i 3d, kunne jeg nu sagtens se ligheden, specielt når jeg tænker tilbage på de 3d billeder vi fik taget af Milan, da han lå i min mave.
Det var altså ret rørende og jeg glæder mig bare endnu mere til oktober nu. Hold op, hvor var han bare fin og hvor jeg bare overelsker ham allerede. Min lille, elskede Elliot.
Elliot 25+6 <3
Hold da op, nogen fine billeder. Hvor ser han bare skøn ud.
Ville ønske jeg havde lige så gode scanningsbilleder af min datter.