BLID OPDRAGELSE UDEN SKÆLD UD – MEN HVORDAN?

thumbnail_IMG_8528

Okay, mange har efterspurgt en forklaring og jeg oplever tit folk stå med åben mund og ligne et stort spørgsmålstegn, når jeg fortæller dem, at vi herhjemme ønsker at opdrage blidt uden skæld ud. Og når man så nævner iFavn står de fleste helt af, for hvad er det nu for noget?  Og det er da egentlig også noget mærkeligt noget, sådan at opdrage efter en bestemt metode. Men det ér bare en del nemmere at nævne iFavn, end at fortælle om langtidsamning, samsovning, at bære sit barn tæt, osv. og at man ønsker at praktisere det.

Egentlig opdrager jeg bare efter, hvad mit hjerte og mavefornemmelse fortæller mig og det har jeg gjort lige siden den dag, Milan blev født. Jeg er lykkelig over, at jeg turde mærke efter dengang og bare gøre det, som føltes mest rigtigt. Også selvom nogle folk kiggede skævt til mig. For hold nu op, hvor har det bare givet pote. Jeg føler selv at jeg har fået et harmonisk barn, som i den grad kan sige til og fra, mærke sig selv og generelt bare er så omsorgsfuld, kærlig, tankefuld og klog. Og betyder det så, at Milan altid gør, som jeg gerne vil have og at han aldrig bliver sur og vred? Nej, langt fra. Og det er jeg virkelig glad for. For lige præcis dét, gør ham til et menneske og ikke mindst et sundt barn. Jeg elsker at han er så tryg, at han tør vise hans frustrationer, at han tør græde og at han tør involvere os og snakke med os om, hvorfor han er ked af det og vred. Det er sgu et harmonisk barn og jeg er stolt over den måde han udtrykker sig på, i så ung en alder.

Men hvordan gør man så lige? Opdrager uden skæld ud? Det første halvandet år var nemt. Vi hang sammen som én, jeg havde ham tæt nærmest alle døgnets timer, jeg ammede ham konstant og det var bare en rigtig fed barsel. Han blev ældre, han begyndte at løsrive sig, lege med andre børn og prøve en masse nye ting af. Og nu er han 2 år og et par måneder og han er sommetider den største bandit. Og det er da skide svært ikke at blive vred og snakke højt, når han virkelig overskrider ens grænse. Men jeg har et udgangspunkt og jeg ved, hvordan jeg gerne VIL gøre det. Men jeg er kun et menneske og det er ikke hver gang, at jeg får sagt fra overfor ham på en hensigtsmæssig måde – for det meste lykkes det, men sommetider fortryder jeg min måde, at tackle en situation på og det er lige dér, den bliver rigtig vigtig – for jeg synes faktisk det er okay, at blive vrede på hinanden, græde og sige fra. Det er en del af livet! Men jeg ønsker at huske på, at det altid er vores ansvar, som forældre, når tingene går skævt. For så er det fordi, at vi har handlet forkert. Det er aldrig Milans skyld. Han er et spejl af os og det er en vigtigt læring for mig, at jeg skal udvikle mig med ham og blive klogere på mig selv og min måde at tackle situationer på.

Jeg har altid det udgangspunkt, at jeg ikke vil bruge konsekvenspædagogik. Jeg synes det er så forkert, at bruge på små børn og når jeg hører et barn blive truet med en sætning som: “Du får ikke en is, hvis du ikke opfører dig ordenligt.”, slår det knuder i min mave. Måske hjælper det lige i øjeblikket, fordi at barnet simpelthen ikke tør at gøre andet, men man når jo ligesom ikke ind til kernen og får taget hånd om det virkelige problem. Og ja, det kan være ganske uoverskueligt i en stresset hverdag, altid at skulle tage konflikten, men det er en af de ting, som jeg gerne vil bruge tid på – simpelthen fordi jeg tror, at det er det bedste for mit barn.  Udover det synes jeg det er vigtigt, at man altid holder sig på egen banehalvdel og at man kun taler ud fra egne følelser, uden at pådutte og shame dem med skamfulde følelser. Og vigtigst af alt, opdrager jeg med en masse kys og kram. Jeg oplever så tit, når der opstår en konflikt, hvor meget det hjælper at tage Milan op, kramme ham og bare give ham det nærvær, han har brug for – at give mig selv 100% til ham – allerede der er konflikten for det meste løst.

Jeg håber at det jeg skriver giver mening. Jeg føler ikke at jeg kan forklare det meget bedre, for tit handler jeg bare ud fra, hvad der føles rigtigt i situationen. Jeg vil bare sige med dette indlæg, at jeg tror på det er vigtigt at følge sin mavefornemmelse i alt, hvad man gør. Tit kan man godt mærke, hvis det føles helt forkert og hvis man også tør reflektere lidt over sin egen barndom, kan der pludselig gå en masse ting op for én og man kan virkelig blive klog på ens egen handlemønstre. Så vær åben, følg dit hjerte og tør at reflektere og sætte spørgsmålstegn. Det må være mit bedste råd og husk ikke at shame dig selv – en mor gør altid sit bedste ud fra den viden hun har og det sted hun er i hendes liv.

Godnat herfra <3

 

Dette indlæg har 11 kommentarer

  1. Milla

    Kan du komme med et eksempel på, hvordan du når ind til kernen og tager hånd om problemet?

  2. Lone Jakobsen

    Hvor kan jeg i allerhøjeste grad nikke genkendende til det, at turde følge mavefornemmelsen og at det giver pote! Jeg får SÅ mange kommentarer om hvor usædvanligt glad min pige (lige fyldt 2) er. Hvor imødekommende, kærlig og venlig over for alle hun er. Jeg har så spurgt nogle af mine nærmeste, om de oprigtigt tror hun ville være som hun er, hvis jeg ikke havde gjort alt som jeg gjorde. Og jeg fik også de svar, jeg håber på: at min måde er anderledes i forhold til normen, men nok slet ikke så dumt endda… <3

    1. Cellina Martinna

      <3

  3. Line

    Har du altid heddet Cellina Martinna?

    1. Cellina Martinna

      Nej, jeg fik ændret navn da jeg var yngre 🙂

      1. Amalie

        Hvad hed du, da du var yngre? Hvorfor skiftede du navn? 🙂

        1. Cellina Martinna

          Det kan være at jeg en dag laver et indlæg om det 🙂

  4. Sille

    Du er super inspirerende at høre på. Du lever muligvis på en mere alternativ måde end normen, men dine argumenter for at gøre, som du gør, giver så meget mening. Bliv ved med at dele ud, for jeg er sikker på, at der er mange derude, som har det som mig, Du er for sej!

    1. Cellina Martinna

      Tusind tak <3

  5. Anna

    Det er virkelig tankevækkende og inspirerende. Min dreng er kun 9 mdr, så der er ikke så mange konflikter endnu.. Men de skal nok opstå, så derfor søger jeg lidt hjælp til at håndtere disse situationer med ‘blid opdragelse’. Kan du linke til nogle sider hvor man kan læse mere om dette – altså, hvad er det rent faktisk man skal gøre i disse situationer- eller du kan måske selv uddybe hvordan hvordan du f.eks. ville håndtere situationen hvor andre mødre truer med at tage isen fra barnet.

    1. Cellina Martinna

      Hej Anna! Jeg vil vamrt anbefale dig Ifavn og FavnenFuld på Facebook. Det er nogle super gode grupper, hvor mange mødre søger sparring og bakker hinanden op i den blide og ifavnske tilgang. Der er også bogen “En blid start”, som er skrevet udfra den ifavnske opdragelse (Attachment parenting) <3

Skriv et svar til Cellina Martinna Annuller svar