VEGANSK SNICKERSKAGE

Hej venner,

Som lovet kommer her opskrift på den lækre snickerskage, som jeg viste frem på story i weekenden. I så måske, hvordan folk ligefrem dansede af ren nydelse, mens de indtog den 😂

Den er altid så populær, men den er altså på ingen måde sund – tværtimod. Den er faktisk et rigtig godt eksempel på, at vegansk mad sagtens kan indeholde en masse sukker og gluten 😜 Den smager seriøst fantastisk – du vil ikke fortryde at lave den! 😍

Ingredienser:

600 gram Naturli’ smørbar

700 gram peanutbutter

3 dl sirup

1 pose peanuts

1000 gram digestive kiks (tjek at de er veganske – der findes mange veganske varianter)

300 gram mørk chokolade (det meste 70% er vegansk, men tjek gerne for en sikkerhedsskyld)

 

Fremgangsmåde

Smelt smørbar, peanutbutter og sirup i en gryde ved svag varme – indtil det bliver en flydende masse

Knus digestive kiksene og fyld i den flydende masse

Tag de fleste peanuts i massen, men gem lidt til pynt på kagen

Fyld kagemassen i et stort fad

Smelt mørk chokolade og hæld over kagen

Drys med peanuts

Stil kagen på køl

Velbekomme!

Kh Martinna