KLAR TIL AFRJSE: VORES FØRSTE FAMILIEFERIE I UDLANDET

Reklame for Mixx Travel

Hej venner!

Som I nok ved, rejser vi lige om lidt mod Tyrkiet. Torsdag morgen for at være helt præcis. Jeg har så mange sommerfugle i maven og er så spændt på det hele! Det er vores allerførste udlandsrejse med børn og det i sige selv, er ret nervepirrende, ikk’ ? Derudover er jeg mega bange for at flyve. Det har jeg altid været, men efter jeg er blevet mor, er den frygt blevet fordoblet med ca en million. Men jeg har selvfølgelig tænkt mig, at fake det på bedste vis! Milan er nemlig begyndt at snakke om, at han er lidt nervøs for, at skulle så højt op i luften og jeg bliver simpelthen nødt til, at være den trygge voksne i det her. Og måske er det meget godt egentlig. Jeg får slet ikke tid til at pylre, når jeg skal være totalt i overskud overfor børnene. Og så tænker jeg, at jeg bare skal have et glas vin eller to inden afrejse og så skal det hele sgu nok gå! Ikk’? ??

Det gode og trygge ved alt det her er, at vi rejser med rejseselskabet Mixx Travel. Jeg har været i kontakt med dem de sidste par måneder og har virkelig fået god vejledning fra dem. Jeg har været meget ærlig fra start og fortalt dem omkring min angst og bekymringer for rejsen og på den måde har de skræddersyet rejsen, så den passer perfekt til os og vores behov. Jeg er virkelig taknemmelig for den personlige og grundige vejledning! Tak Mixx Travel ??

Vi skal bo på et stort, nyere 5-stjernet all inklusive hotel: Xoria Deluxe Resort Hotel, som ligger 2 km fra byen Konakli, ca 15 km fra Alanya. Det ser sindssygt lækkert ud på billederne og Mikkel og jeg er stadig helt oppe at køre over, hvor luksuriøst det hele er! Og det vilde er, at prisen faktisk er total overkommelig. Jeg anede slet ikke, at man kunne få så lækker en all inklusive rejse til de penge. Wow! Og det fede er jo også, at rejseselskabet henter og bringer til lufthavn og hotel. Vi skal faktisk slst ikke røre en finger selv. Vi skal bare holde ferie og så er alt andet klaret for os. De tilbyder sjove udflugter og der er alt det mad og drikke,  vi kunne tænke os. Det synes jeg virkelig er nice og det gør altså også bare, at jeg er meget mere tryg ved det hele!

Mange har spurgt, hvad jeg gør på rejsen ift. mad og jeg må være ærlig og sige, at jeg slet ikke ser det som en udfordring. Da jeg var lille og vi var på ferie i udlandet, levede jeg af pomfritter og pizza med grøntsager – og det passede mig ganske fint! Vi tager jo ikke ud at rejse for, at få en masse spændende madoplevelser. Jeg er mere end glad, hvis jeg bare kan få sprøde pommes og lækre drinks ? Jeg tænker dog, at tage vegansk mayo med, en soyafløde som pizza topping og risdrik til kaffen. Man er vel et vanemenneske ?  Men flere folk har faktisk sagt til mig, at der helt sikkert vil være falafler og hummus og hey – dét kan mor li’! ? Jeg skal selvfølgelig nok komme med en update. Måske bliver jeg positivt overrasket over det veganske udvalg?

Jeg glæder mig helt vildt til, at komme derned, få en lækker tan og mest af alt, at give drengene denne oplevelse – det bliver så godt for os alle! Og forhåbentlig finder jeg ud af, at det slet ikke er så slemt og farligt at rejse. Det håber jeg – for jeg drømmer altså lidt om, at tage på flere rejser med min lille familie i fremtiden. Vi skal sgu ud at opleve verden. Sammen ❤️?

I kan selvfølgelig følge med i vores rejse på min IG @cellinamartinna, hvor jeg nok kommer til at spamme jer lidt. Undskyld på forhånd, men jeg tror seriøst jeg får svært ved ikke at dele en masse videoer, billeder og skønne øjeblikke. Og nå ja, så har jeg givet De Unge Mødre lov til, at rejse med os derned og følge os de første par dage, så I kommer altså også til, at kunne følge vores rejse helt tæt, på Kanal 4 til efteråret ?

Kryds fingre for, at vi kommer helskindet derned (og hjem igen selvfølgelig! ?)  og ha’ det dejligt til vi snakkes igen! ?

Kh Martinna

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. RIKKE

    Jeg ved ikke hvordan det er i Tyrkiet, men i Spanien var der overvældende stort vegansk udvalg, så mon ikke der er sneget sig havremælk ind i alanya også. De lever jo af turister og turister vil have veganske alternativer ?

Skriv et svar