OPSKRIFT PÅ NATURLIG ANTIBIOTIKA

Af Melanie Irena Larsen

Hej allesammen!

Mit første skriv som gæst på Martinnas blog skal handle om et alternativ til antibiotika. Jeg er selv overbevist om, at mine tarmbakterier har lidt stor skade af alle de antibiotika og penicillin kurer, som jeg har fået igennem mit forholdsvist korte liv. Det er så vigtigt, at passe på ens tarmbakterier og nære dem. Det vil jeg komme meget mere ind på løbende, da det er så utrolig vigtigt i forhold til, at hele vores krop trives og er i balance – og det er særligt vigtigt for vores immunforsvar, da størstedelen af vores immunforsvar sidder i tarmene.

Opskriften har jeg fået af en fantastisk sød kvinde fra Sverige og jeg er nødt til, at dele den med jer.  Jeg tror på, at kroppen healer sig selv og kroppen ALTID arbejder for et godt helbred. Kroppen modarbejder ALDRIG sig selv! Vi er simpelthen nødt til at have tillid til, at kroppen altid gør det allerbedste for os og at den kan heale sig selv. Derfor ønsker jeg ikke at slå sygdom ned, da jeg tror på at sygdom handler om en udrensning rundt om vores celler, som er nødvendig for at cellerne kan være i et sundt, hydreret og iltet miljø. Så derfor bør vi takke kroppen, når vi bliver nedlagt med influenza – for den gør sit arbejde på allerfineste vis for at passe godt på os.  Når vi arbejder imod kroppen og fylder den med medicin og vi dermed kæmper imod kroppen, så er kroppen nødt til at reagere endnu hårdere og derfor ender vi med ikke bare at blive ramt af en mild influenza, men sygdomme som er langt værre og sværere at rette op på. Dette er ihvertfald min overbevisning om, hvordan kroppen fungerer.

 

Når kroppen er syg, så kan vi hjælpe den (ikke bekæmpe den) med naturens eget guld og det er lige præcis, hvad denne opskrift gør:

Naturlig antibiotika

  • 1 økologisk grapefrugt med skræl
  • 1 økologisk appelsin med skræl
  • 2 økologiske citroner med skræl
  • 3 fede hvidløg
  • 1/2 stort løg
  • 3 dråber pebermynte olie

Blend til en tyk pure og spis 1 kop dagligt (børn kun 1/2 kop dagligt)  – spis kun 1 spsk. af gangen, stille og roligt. Blandingen kan opbevares i et lukket glas på køl i et par dage.

Jeg vil på forhånd advare om, at det smager ganske forfærdeligt, men det ødelægger ikke tarmens bakterieflora, så det er jo at foretrække – og så er det super sundt.

 

Hvad er det godt for?

  • Grapefrugt er fyldt med antioxidanter. Derfor er grapefrugt blandt andet også kendt for at forebygge kræft. Det er kendt for at nedsætte blodtrykket og sænke kolesterol i blodet. Det indeholder c og b vitamin, samt kalium, som er meget vigtig for kroppens celler.
  • Appelsiner er sprængfyldt med c vitamin. Der er desuden folat i, som hjælper med at danne nye celler i kroppen. Desuden indeholder appelsin både kalium og magnesium, som er yderst vigtige for kroppens celler. Appelsin er kendt for at øge blodets evne til at rense kroppen for frieradikaler, forebygge nyresten, sænke kolesterol, være betændelseshæmmende, bekæmpe kræft og virus infektioner.
  • Citroner har et højt indhold af c vitamin. De hydrerer kroppen og det er faktisk særligt godt, at starte sin morgen med et stort glas vand med frisk citronsaft – denne drik hjælper desuden kroppen med at rense ud.
  • Hvidløg er antiinflammatorisk og betændelseshæmmende. Det styrker immunforsvaret yderst effektivt.
  • Løg indeholder både c vitamin, b6, mangan, calcium, jern, folat, magnesium, fosfor, kalium, antioxidanter og svovl.
  • Pebermynte er kendt for, at være smertestillende og beroligende. Desuden varmer det kroppen op, hvilket fremmer udskillelsen af giftstoffer og affaldstoffer.  Det er faktisk særligt godt ved irritabeltyktarm, fordi det får tarmen til at slappe af. Ligeledes kan det afhjælpe spændingshovedpine. Det er desuden kendt for, at løsne slim ved forkølelser. Det er også antiinflammatorisk – og så er det kendt for, at dræbe flere forskellige bakterier og svampe.  I denne blanding er pebermynte især vigtigt, fordi det åbner venerne.

Brug denne naturlige antibiotika ved svamp, influenza eller anden form for sygdom. Eller hvis du blot ønsker at booste dit immunforsvar.

Fælles for alle disse ingredienser er, at kroppen bare optager dem meget bedre, når de spises fremfor, at indtage det som tilskud i pilleform.

KH. Melanie

 

Det er vigtigt, at slå fast, at jeg hverken er læge eller på anden måde behandler og at alle råd der gives bruges på eget ansvar. 

22 kommentarer

  • Charlotte

    Autoimmune sygdomme, er hvor kroppens immunforsvar går ind og bekæmper kroppen selv. Så nej, kroppen helbreder ikke altid sig selv.

    • Cellina Martinna (author)

      Kære Charlotte

      Det er min klare overbevisning, at kroppen går ind og helbreder sig selv, hvis der er de rette omstændigheder tilstede. Jeg ved godt, at autoimmune sygdomme ikke kan helbredes, ifølge lægerne, men det er på ingen måde min tro. Jeg tror ikke på at kroppen modarbejder sig selv. Det tror jeg til gengæld at vi som mennesker gør – altså modarbejder kroppen med vores livsstil.

      Jeg tror til gengæld på, at det er en omfattende og unik indsats man skal sætte ind med for at helbrede sin krop og i nogen tilfælde er det ens karmiske livskontrakt, at man skal være syg og måske endda dø af sygdommen.

      Jeg er uenig i at kroppen bekæmper sig selv. Jeg har selv tidligere fået konstateret en af de såkaldte autoimmune sygdomme, så jeg kender alt til det og jeg respektere fuldt ud at det er din overbevisning. <3

      Du må få en dejlig dag.

      KH. Melanie

      • Charlotte

        Jeg respektere din holdning. Jeg er blot nysgerrig;
        Hvordan forklarer du børn der bliver alvorligt syge? At det er karma? At babyer burde spise mere grape?
        Hvis dine børn blev alvorligt syge, ville du så acceptere det, og tænke “nårh det var det min sjæl skulle lære”?
        Jeg beklager, jeg kan godt mærke at jeg bliver provokeret af dit oplæg. Jeg har selv to syge børn, som er i live i dag, TAKKET være gode læger.

        • Cellina Martinna (author)

          Kære Charlotte

          Der findes så mange dygtige læger, som redder liv hver evig eneste dag. Jeg er på ingen måde modstander af hverken læger eller medicin. Jeg er blot fortaler for en forebyggende og naturlig indsats. Jeg tror på, at vi kan heale sygdomme i de fleste tilfælde og samtidig tror jeg på, at der er en mening med alt vi skal igennem her i livet. Det er det der føles rigtigt for mig. Det der føles rigtigt for mig kan være forkert for dig. <3

          Jeg er her udelukkende for at inspirere de mennesker, som er søgende indenfor det alternative. Jeg deler udelukkende for inspiration for de personer og ikke for at fortælle andre hvad de skal mene eller hvordan de skal leve. Det er 100% op til hvert enkelt menneske, at leve det liv der føles rigtigt. <3

          Få en dejlig dag <3

          Kh. Melanie

  • Fie

    Kan man spise det dagligt, uden at være syg?

    • Cellina Martinna (author)

      Kære Fie

      Personligt vil jeg ikke spise det dagligt, men i perioder og ved sygdom. Jeg tror på, at kroppen klarer det meste helt af sig selv og at vi ikke som sådan behøver at tænke over at gøre noget bestemt – udover blot at spise en sund og udrensende kost og leve et afbalanceret liv – hvilket selvfølgelig også kræver en del. Men jeg synes, at vi skal tænke på sygdom, som en nødvendig udrensning, som vores krop har brug for. <3

      Kh. Melanie

  • Lærke

    Hvis kroppen “ALDRIG modarbejder sig selv”, hvordan vil du så forklare sklerose, ALS, spastisk lammelse mm..?”

    • Cellina Martinna (author)

      Kære Lærke

      Jeg er hverken læge eller anden form for behandler, men jeg vil gerne kort fortælle dig, hvad jeg tænker, at det handler om og hvad der spiller ind ved de sygdomme du nævner. Det er virkelig svært for mig, at gøre det kort. Jeg vil løbende komme ind på de forskellige områder, men intet er sort/hvidt og så lige til. Alting er en proces og en individuel proces.

      Først og fremmest er det op til hver enkelt person altid, at mærke efter hvad der føles rigtigt og forkert, så hvad der er rigtigt for mig, kan være forkert for dig.

      Min fornemmelse er, at det handler om lys, ilt, hydrering af celler, kost, et afbalanceret liv – stress, traumer, hvad man har fået med fra sine forældre og flere generationer tilbage og som dermed er arveligt, medicin, ens sjæls karma, hvad man skal lære og erfare her i livet. Der er utrolig mange ting, som spiller ind og som man bør kigge på. Jeg kender ikke svaret på alt, men jeg tror på at vi kan finde de fleste svar i os selv.

      Jeg kan ikke give dig et svar på hvad de forskellige sygdomme handler om, men jeg mener at kroppen altid arbejder for et godt helbred. Det mener jeg er en naturlov, at kroppen altid arbejder for sig selv. Det vil stride imod alt, hvis du spørger mig, at kroppen skulle modarbejde sig selv.

      Jeg deler på ingen måde alle mine råd og erfaringer med andre for at belære om rigtigt eller forkert. Jeg deler udelukkende for at inspirere de personer, som har lyst til at læse med, fordi det føles rigtigt. <3

      God dag <3

      KH. Melanie

  • Kristine

    Så hvis du eller dine børn bliver syge med en alvorlig infektion eller cancer, så vil I ikke modtage antibiotika eller kemo, men stole på karma og acceptere jeres skæbne ?

    • Cellina Martinna (author)

      Kære Kristine

      Kræft er ikke en sygdom jeg som sådan frygter. De fleste mennesker har kræftceller i kroppen. Ifølge meget forskning er en kræftcelle blot en celle, som skal overleve i et ikke iltet miljø – og det er der råd for. Der er så mange ting man kan gøre forebyggende. Hvis man rammes af kræft, så er der en masse alternative ting, som man kan gøre. Jeg mener desuden at der er mange signaler til kroppen før det ender med kræft.

      For mig er det et spørgsmål om at mærke efter. Jeg er ikke modstander af læger og antibiotika, men jeg tror på en forebyggende indsats. Og jeg er overbevist om at vi kan finde helbredelse i naturen, i os selv og i vores tro. Spørgsmålet er også om man har styrke på det tidspunkt hvor man rammes. Der er mange ting, som spiller ind. Jeg vil gerne slå fast at intet er sort/hvidt og det handler om hele tiden er mærke efter inde i sig selv. <3

      God dag <3

      Kh. Melanie

  • Celina

    Tak, for et helt igennem dejligt og lærigt indlæg!
    Det giver så god mening. Tror på at meget medincin kan være skadeligt for os. Sundhedsvæsnet ville kunne lære meget, hvis man begyndte at tænke lidt mere alternativt fremfor det traditionelle, de har gjort hidtil.
    Vil se frem til fremtidige indlæg, du vil poste <3

    Mange kærlige hilsner
    Celina

    • Cellina Martinna (author)

      Kære Celina

      Tak for din søde besked. Må du få en dejlig dag. <3

      KH. Melanie

  • Julie

    Kære Melanie.
    Tusind tak for lækker opskrift – den vil jeg klart bruge, hvis jeg skulle rammes af forkølelse eller influenza.
    Jeg er helt enig med dig i, at vi skal arbejde med kroppen! Derfor er det nogle gange nødvendigt med medicin, som hjælper kroppen og ikke modarbejder den. Dette kan f.eks. være antibiotika skulle man have en infektionstilstand, som jo skyldes udefrakommende bakterier, og ikke kroppens egne celler. Bare lige til dem, som måske overvejede at ligge al medicin på hylden 😉
    Hilsen den lægestuderende.

    • Cellina Martinna (author)

      Kære Julie

      Jeg er hverken imod læger eller medicin, men går ind for en forebyggende indsats med hjælp fra naturen. Jeg mener, at hvis man har lyst, så kan man afprøve de naturlige ting inden man benytter sig af medicin.

      Det er meget interessant, at du nævner det med at infektionstilstande skyldes udefrakommende bakterier. Jeg læste forleden omkring Louis Pasteur, som mente, at sygdom skyldes noget udenfor kroppen, altså bakterier. Det var ham der fremlagde dette. Samtidig fortalte en mand ved navn Antine Béchamp at alle sygdomsmanifestationer sker på grund af det der er tilstede i mennesket og ikke på grund af noget uden for mennesket. Jeg synes, at det lyder meget interessant. Jeg er ikke gået mere i dybden med det endnu, men for mig føles det mere rigtigt at det kommer indefra.

      God dag <3

      KH. Melanie

  • Ellen

    Den oppskrift du deler er et fint middel for å forebygge sykdom, med alle side gode egenskaper! Men jeg ville nok heller kalle det en probiotisk kur. Det undrer meg dog at den ikke inneholder honning, da honning faktisk er noe man i den medisinske verden har brukt antibakterielt i flere 100 år, og stadig forsker på. Den har faktisk antibakteriell effekt som kan være interessant å se nærmere på. Du kan i øvrig slett ikke bruke antibiotika mot influensa, da det kommer av et virus og ikke en bakterie.

    Jeg synes du bør holde deg fra å uttale deg om sykdom, som du åpenbart har lite kunnskap om. Autoimmune sykdommer kan ikke forebygges eller bekjempes med grapefrukt og sitronsaft.
    Dette er et enormt medisinsk felt, og den diskusjonen hører ikke hjemme her.

    JA til oppskrifter på sunnhetsfremmende kost og alt som er bra for vores tarmflora!
    NEI til synsing og personlige meninger om sykdom og det medisinske felt!! Husk at de råd du kommer med i verste fall kan føre til at en naiv og uskolert leser prøver å kurere sin alvorlige sykdom med dine (unnskyld meg) uvitende men velmenende råd.

    PS: søk opp Berit Nordstrand; en norsk lege som har en masse interessant lesestoff og gode oppskrifter for vores tarmflora!

    • Cellina Martinna (author)

      Kære Ellen

      Som nævnt i indlægget er dette en opskrift, som jeg har fået af den sødeste kvinde, som hun kaldte for Naturlig antibiotika og jeg vil give hende ret i, at det er et godt alternativ til en naturlig form for antibiotika. Du kan bruge denne opskrift, da det booster immunforsvaret med alle de naturlige vitaminer hvad end du er ramt af virus eller bakterier. Jeg tror selv på, at det skyldes en udrensning omkring cellerne og derfor handler det blot om at hjælpe immunforsvaret ved at styrke det.

      Jeg nævner på intet tidspunkt, at autoimmunesygdomme kan forebygges eller helbredes med grapefrugt og citronsaft. Jeg nævner i en kommentar, at jeg tror på at sygdom kan helbredes med en individuel indsats på rigtig mange områder og i nogen tilfælde kan man ikke helbrede sygdom, fordi der er en mening med det. Jeg har selv tidligere fået konstateret en autoimmun sygdom, så jeg ved udmærket hvad en autoimmun sygdom er.

      Jeg kan godt se, at du gerne vil have, at jeg skal kunne dokumentere medicinsk for de ting jeg udtaler mig om og ligger op, men det er ikke det jeg er her for. Jeg er her for at dele den viden, som jeg har fundet frem til. Det er viden som nogen kan få glæde af – ikke alle, men de der føler for det, som jeg gør. Og jeg anbefaler på ingen måde folk at følge noget bestemt. Jeg fortæller blot hvad jeg selv ville gøre i forskellige situationer. Jeg mener, at der skal være plads til det hele. Hvis jeg ikke var stødt på alle de her alternative råd, så havde mit liv været meget anderledes i dag og jeg er dybt taknemmelig for den viden jeg har.

      Må du få en dejlig dag <3

      Kh. Melanie

      • Ellen

        Så vil jeg gå undskylde at jeg påstod at du ikke visste hva du snakket om, hva autoimmune sykdommer angår.
        Du har mye god informasjon i det du skriver, og jeg er enig med deg i at vi har riktig mye å hente ved å se i den retning du skriver om! Kroppen er en fascinerende organisme, og det å behandle den klokt og med respekt er jeg tilhenger av!
        Hva sykdommer og medisin angår så ser vi det nok med forskjellige briller, og min optikk er nok meget farget av den skolemedisinen jeg daglig arbeider med.
        Jeg kommer nok til å fortsette å følge dine innlegg her, for selv om jeg ikke er enig i det hele så synes jeg jo det er meget interessant 😉

        Ønsker deg en god dag!

        • Cellina Martinna (author)

          Kære Ellen

          Tak for dit svar. Få en rigtig dejlig dag. <3

          KH. Melanie

  • Marianne

    Kære Melanie og Martinna.
    Først og fremmest vil jeg sige at det må være fantastisk for jer at I har hinanden at kunne dele og sparre med.
    Dernæst er jeg simpelthen så glad for det indlæg du har lavet Melanie. Da jeg blev mor for første gang for 15 år siden blev jeg jo nærmest opfattet som værende fra forstanden engang imellem. Men når man så bliver mor igen – og igen, så er det ret sjovt at opleve at samme sundhedsplejerske kommer og siger noget man selv sagde for nogle år siden – dengang var hun ikke enig, men pludselig er det blevet sundhedsfaglig anbefaling. Men det kan være virkelig hårdt når man i bund og grund bare forsøger at følge det man tænker er sund fornuft – for én selv – men skal stilles offentligt til regnskab, fordi andre bliver provokerede af at man ikke gør som normen.
    Jeg vil gerne sige jer begge tak for den åbenhed I har omkring jeres liv.
    Og i forhold til sygdom osv. kan jeg anbefale bogen: “Allergi – Årsager og behandling” af Peer Bach Boesen samt bogen: “Mad din mirakel medicin” af Jean Carper.
    Ha’ en fortsat dejlig weekend 🙂

    • Cellina Martinna (author)

      Kære Marianne

      Tusind tak for din fine besked og dine boganbefalinger. Jeg er glad for, at du glædes ved at læse med. Få en rigtig dejlig dag. <3

      KH. Melanie

  • Julie

    Tak for det indlæg og tak for at dele din holdning. Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg er endvidere overbevist om at mange sygdomme skyldes ubalancer i vores følelsesliv, og af vi kan undgå langt de fleste symptomer, hvis vi får styr på dem. Men det er anden gren af den snak.

    Jeg ville høre om man evt kunne bruge mynte-blade i stedet for olien, som jeg ikke er så tosset med at indtage.

    Mvh. Julie

    • Cellina Martinna (author)

      Kære Julie

      Jeg er helt enig. Jeg tror personligt kun på at kosten spiller en meget lille betydning i det store hele billede.

      Jeg tænker, at du sagtens kan erstatte med mynteblade.

      Få en dejlig weekend. <3

      Kh. Melanie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *