DERFOR POPPER JEG IKKE ENDNU EN BABY

Det her indlæg er faktisk lidt svært for mig at skrive, men som jeg har sagt før, synes jeg det er rigtig vigtigt at italesætte ens frygt. Jeg oplever nemlig ofte, efter at have snakket højt om min frygt og bekymringer, at jeg pludselig ser det i et helt nyt perspektiv og mange gange giver det hele bedre mening for mig. Og den feedback jeg oplever, at få på mine sociale medier, når jeg deler noget, som har stor betydning for mig, er faktisk mange gange helt overvældende. Sidst jeg delte noget personligt med jer (drømmen om at få en pige og angsten for at miste), fik jeg så meget positiv respons. Ja, faktisk så meget, at den frygt jeg sad med, inden jeg udgav indlægget, nærmest var manet helt til jorden. Alle de gode historier og de mange erfaringer, I havde gjort jer, gav mig faktisk en slags ro i maven. Og et fornyet håb om, at tingene slet ikke altid behøver, at være så sort/hvid, som jeg før havde forestillet mig. Og det er jo det, som er så fedt ved de sociale medier – at man kan nå ud til så mange forskellige mennesker og dermed kan lære fra hinanden, dele og støtte. Mere af det! Derfor kunne jeg nu godt tænke mig, at dele et par af mine meget personlige følelser med jer. I håbet om, at nogen kan nikke genkendende og måske endda dele deres erfaringer med mig. Jeg synes nemlig ikke, at det er noget, som bliver talt ret meget om..

Jeg vil gerne have et barn mere. Surprise, I know! Ikke lige nu og her, men en dag kunne jeg godt tænke mig, at udvide familien med endnu et barn. Og Mikkel er heldigvis enig. Hvis det stod til ham, kunne vi snildt lave et helt fodboldhold. Haha. Men han har altså lagt den op til mig og er meget sådan: “Det gør vi bare, når du har lyst”-agtigt. Og det er jo fedt. Men ærligt, så ved jeg ikke helt, om jeg nogensinde sådan får “lyst” igen. For jeg er ærlig talt hunderæd..

Jeg er virkelig, virkelig, virkelig bange for at føde. Igen. Ja, jeg har jo faktisk gjort det to gange før og derfor lyder det måske også lidt skørt. Og selvom jeg har forberedt mig under begge graviditeter, med de mest fantastiske redskaber fra Smertefri Fødsel, har jeg bare alligevel ikke fået arbejdet ret meget med det mentale i det. Jeg har mere arbejdet med, hvordan jeg kunne mindske smerterne og ikke så meget, hvordan jeg kunne acceptere dem, hvis det giver mening? Det har selvfølgelig været en kæmpe hjælp under fødslerne, at have de her redskaber og klart været med til at mindske smerterne, men det ændrer jo bare ikke på, at det stadig er det mest ubehagelige og smertefulde, jeg nogensinde har oplevet. Og jeg er virkelig angst for, at gøre det igen. Jeg ved godt, at jeg får det mest fantastiske ud af det og at jeg selvfølgelig aldrig ville være det foruden – obviously! Men det ændrer bare ikke på, at jeg simpelthen ikke tør..

Det der tidspunkt, hvor man ligger med kraftige veer og bare er der, hvor man seriøst tænker, at det simpelthen gør for ondt og at man ikke kan være i det.. jeg kan slet ikke holde ud, hvis jeg skal igennem det igen. Jeg er så bange for smerterne, bange for ikke at kunne være i det, bange for at miste kontrollen, bange for.. ja, alt ved det. Men hvad gør man så, når drømmen om flere børn er så stor? Hvordan når man dertil, hvor man i selve fødslen bare kan give sig hen og acceptere det, som kroppen skal igennem? Jeg tænker ikke, at der findes en eller anden mirakelkur. En fødsel gør ondt og sådan skal det nok også bare være. Det er jo en stor forløsning. At give liv og at føde et barn, er det vildeste nogensinde. Det er jeg sikker på, at alle mødre vil give mig ret i. Men jeg er sgu bange for, at jeg aldrig når dertil, hvor jeg bare kan acceptere den smerte og give mig hen til den. Og det er bare mega ærgerligt, at selve fødslen skal holde mig tilbage og at det skal hindre os i, at få flere børn.

De fleste kvinder jeg har talt med, er bare mega seje og overskudsagtige, når det kommer til fødsler. “Ja, det gør da ondt, men man glemmer det jo hurtigt igen?!”, say what? Sådan har jeg bare aldrig haft det! Hvis jeg virkelig går dybt ind i mig selv, kan jeg godt tænke mig til de smerter jeg oplevede under begge fødsler. Og det er bestemt ikke noget, som jeg har lyst til at gøre igen! Hvordan gør I det, mødre? Hvordan kan man tage så let på en fødsel? Jeg ville brændende ønske, at jeg ikke var så følsom og at jeg ikke altid tænkte så meget over alt ting. Det spænder virkelig ben for mig. Og det er bare mega ærgerligt. Min frygt skal ikke have lov til, at stå i vejen for drømmen om endnu et barn.

Er der mon nogen derude, som har det lidt som mig? Og som måske har arbejdet med det på en bestemt måde, som har været brugbar? Alle gode råd tages imod med kyshånd. Jeg har som sagt arbejdet virkelig meget med laboro vejrtrækning og afspænding, men aldrig helt turde at arbejde med det mentale i det. Det er ikke helt så let at gå til, synes jeg. Måske fordi at den her angst for smerte, bunder i noget helt andet, end hvad jeg lige går og tror? Jeg ved det ikke..

Og nu tænker I måske, at jeg må have haft nogle virkelig hårde og komplicerede fødsler. Og nej. Det har jeg faktisk bare slet ikke. Begge fødsler har været helt efter bogen, naturlige og uden medicinsk smertelindring. Jeg er bare mega sensitiv og følsom overfor smerte, åbenbart. Milans fødselsberetning kan læses her og Elliots hjemmefødsel-beretning her.

34 kommentarer

  • Julie

    Hej Martinna
    Nu ved jeg ikke om dette overhovedet er noget du har lyst til, men grundet din angst for selve fødslen og at det endda kan gøre du ikke får flere. Hvorfor overvejer du så ikke et kejsersnit, ja der bliver man stukket og skåret lidt i. Men er en super fin løsning, så får de ikke det “rigtige” pres osv. Men er altså så fint 💕

    • Maria

      Man er jo ikke smertefri fordi man får et kejsersnit. Det er en operation, og såret gør da ondt i flere dage efter. Det kan selvfølgelig smertedækkes lidt.

      • Julie

        Det er jeg klar over, men dette er stadig noget andet synes jeg 😊

  • Marlene

    Jeg er eller var HUNDERÆD for at føde anden gang. Jeg fik alverdens hjælp i graviditeten, men frygten kunne ikke fjernes..
    Nu er jeg nok lidt anderledes end dig, men jeg havde en drømmefødsel anden gang. Jeg blev igangsat, og dermed selv kunne kontrollere tempoet og jeg fik epidural ret hurtigt, så min fødsel var faktisk 80% smertefri.
    Jeg ville ikke være bange for at gøre det igen. 🙂

    • Sara

      Jeg havde næsten samme oplevelse som dig da jeg fødte min søn. Jeg blev sat i gang og fik lagt vedrop da mine veer ikke var effektive nok. Efter kort tid fik jeg vestorm og fik så det hurtigt en epiduralblokade, da jeg næsten ikke åbnede mig. Efter epiduralblokaden blev lagt kunne jeg slappe af og så gik det stærkt. Efter 2 timer havde jeg åbnet mig 7 cm og var jeg klar til at presse. Men til dels pga. epiduralblokaden og på trods af vestorm, havde jeg en rigtig god fødsel og jeg er slet ikke bange for at føde igen 😊

  • Marianne

    Hej!

    Sikke er fantastisk indlæg. Og utrolig personligt også.
    Jeg kan og skal heller ikke sidde og kloge mig i hvad det vil sige at have børn eller det med at være gravid og skulle gennemgå en fødsel, da jeg aldrig har gået igennem det. Men da jeg læse dit indlæg var den første tanke der poppede op i mit hovede, at det måske kunne hjælpe/aflaste frygten lidt, hvis du/i valgte at gennemgå en nyt graviditet, sådan lidt mere utraditionelt i.fht. Det man altid hører om. (Og det er ikke ment på nogen negativ måde, jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle formulere mig) 🙂 – men det jeg mener med en utraditionel graviditet er i.fh.t. Hvis man valgte at sige at man denne gang ikke ville være så punktligt med at planlægge, men tog det lidt mere afslappet/cozy 😁 igen nu skal jeg ikke spille kloge-åge da jeg ikke ved hvordan dine tidligere graviditeter har været eller fødsler, men det kan være at det kan hjælpe dig hvis du valgte at sige at du ikke ville planlægge dit fødselforløb så punktligt, som det gerne vil have at man gør.. eller så kan det være at du skulle overveje at føde i vand, da det varme mand er med til at lindre, og at vand bare generelt har den fantastiske egenskab som den har. Og der ville du måske også have mulighed for at kunne sidde i skov-skider-stilling som også kan gøre det lettere at føde, da tyngdekraften er dig behjælpelig her, ligesom i vand!

    Jeg håber mine ord måske kunne hjælpe lidt. 😁

    God påske

  • Signe

    Jeg kan sgu godt forstå din angst, ikke at jeg selv har det sådan, men forstår dig godt.
    For mig er det den der uvished om hvad man går ind til.. Ja det vil gøre ondt, men resten af forløbet aner man jo ikke noget om.. Jeg har en datter fra juli 15′ og en søn fra november 17′ to ret forskellige fødsler ifht. forløbet.. Men begge har resulterer i to skønne og dejlige unger..
    Måske du skal have bearbejdet din angst inden i kaster jer ud i projekt næste baby..måske noget hypnose eller sådan noget..

  • Caroline

    Uha…. forstår dig virkelig godt…. kunne kejsersnit være en mulighed for dig så?

  • Caroline

    Uha… forstår dig sagtens… kunne kejsersnit være en mulighed for dig?

  • Caroline

    Jeg kan sagtens følge dig! Også selvom jeg ikke har det helt lige sådan. Jeg har altid tænkt at jeg ville have to børn, men da jeg fødte min datter var jeg overrasket over HVOR ondt det gjorde. Jeg er normalt god til at takle smerter, men jeg følte jeg slet ikke var rigtigt tilstede i min krop og var flere gange ved at panikke fordi det gjorde så ondt st jeg nærmest hyperventilerede. For ikke at tale om smerterne! Da jeg havde født var jeg overbevist om at jeg ikke ville gå igennem det igen. Men jeg elsker det man får ud af at føde<3 Og jeg kommer helt sikkert til at gøre det igen. Men at føde var FORFÆRDELIGT! så desværre ingen gode råd herfra, men du har min fulde forståelse. Jeg håber du finder noget der kan give dig ro til at gennemgå det igen 🙂

  • Anonym

    Ville planlagt kejsersnit være udelukket for dig? Alle har jo ret til kejsersnit, men hvad er din holdning til det? 🙂

  • Nanna

    Jeg tænker en epiduralblokade kunne hjælpe dig helt vildt! En fødselsplan hvor du aftaler at du skal have en blokade så snart du kommer i aktiv fødsel nærmest. Epidural er fantastisk, den tager lige toppen af smerter, men ikke noget af oplevelsen! Vh. En jordemoderstuderende der selv har født med og uden epidural! 😊

  • Lene

    Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i din frygt, den har jeg også. Det er bare en anden historie med mig. Min mor gik igennem 2 lange og smertefulde fødsler som begge endte med akut kejsersnit.. da jeg så skulle have vores søn valgte jeg at få planlagt kejsersnit af frygt for at jeg skulle det samme igennem som min mor. Det har været den bedste beslutning jeg har taget for mig selv! Helt ukompliceret forløb 👍

  • Signe

    Når du har det sådan, ville jeg helt sikkert få noget smertelindring. Det er det eneste der gjorde at jeg ikke har traumer efter min fødsel, og ikke har den angst du beskriver omkring den næste. Jeg gik også til dyr fødselsforberedelse – heldigvis hos Mamaprofylax, for hvis det havde været smertefri fødsel havde jeg forlangt mine penge igen, for det var godt nok ikke smertefrit!! Alle siger til mig “ved næste fødsel kan det være du kan klare den uden smertelindring”, men det har jeg faktisk ikke lyst til.. Som sagt er det grunden til jeg ikke er så hunderad for en fødsel mere, og grunden til den første var en ok oplevelse. Synes det er så ærgerligt at det er SÅ tabubelagt at få smertelindring at mange kvinder nægter at få det af frygt for omverdenens reaktioner (nu kender jeg ikke til dine personlige grunde) at de får nogle rigtig lorte fødsler og ikke har lyst til at få de børn de ønsker alene pga fødslerne. <3

  • Ida

    Jeg har nu aldrig været bange for smerterne ved at føde, men heller ikke just begejstret for den så jeg kan godt forstå dig! Jeg tror du har ret i det med at man skal lære at acceptere og håndtere smerten i stedet for at tænke på at den skal gå væk. Jeg brugte selv smertefri fødsel’s teknikker og jeg må sige at det hjalp mig til at arbejde med min krop i stedet for mod den da jeg skulle føde min søn. Nu glæder jeg mig faktisk helt vildt til at skulle føde igen! 😀

  • Line

    Hej,
    Har du prøvet at undersøge om en doula kunne være en hjælp? Jeg kender ikke helt så meget til det men jeg tænker, ud fra det du skriver, at det måske kunne være en hjælp til din næste graviditet og fødsel 🙂

  • Ginna

    Tror de overskudsagtige møre måske ikke har “undgået smertelindring” 🙈 Fik selv en epodoral og skulle helt sikkert have en igen næste gang .. for mig var det klart presse fasen der har sat sig fast i mit hoved. Puha .. men kunne du overveje en eller anden form for smertelindring , det kan aftage en del af smerterne under udvigelses fasen 😊

  • Marianne

    Hejsa..

    Jeg tænker at du måske kan bruge tankefelt terapi til at håndtere smerterne og angsten for smerterne..
    Jeg vil helt klart anbefale Beatrice Brockdorff der har klinik i Århus
    Har lige linket hendes hjemmeside
    http://psykologkontakt.dk/psykolog/beatrice-brockdorff

  • Lea Hansen

    Jeg har det præcis på samme måde. Jeg har kun en, og nogle gange overvejer jeg, om jeg kun skal have en. Min mand ønsker sig et fodboldhold ligesom din Mikkel, men hold nu op, hvor ønsker jeg ikke at opleve den smerte igen.
    Det var det mest forfærdelige jeg nogensinde har været med til. Den smerte kan slet ikke beskrives og jeg glemmer den aldrig. Nu er min datter omkring 20 md, og jeg har stadig ikke glemt det.
    Så, jeg forstår dig 100%!
    Kram fra Nordjylland 🙂

  • Camilla

    Jeg har det på præcis samme måde som dig, selvom det er fuldstændig åndssvagt, når man har gjort det før. Jeg har en søn på 1 og kan slet ikke forestille mig at skulle kunne føde igen, fordi jeg er så angst for det. Vil rigtig gerne have en til, men puha, ikke foreløbigt, når jeg har det sådan 😅

  • Trine Østby

    Jeg ville gøre det for dig, hvis jeg kunne! 🤪😂 Jeg har det helt omvendt, synes det er det fedeste og at smerterne får en til at føle sig virkelig powerwomanagtig 💪🏼🤨 Hvad med Zoneterapi/akupunktur under fødslen? Det skulle kunne tage en del af smerten .. 🤔😘

  • Kristina

    Kan godt følge dig i dine tanker.. har født 3 børn uden smertestillende og var klart aller mest nervøs tredje gang.. anden gang tænkte jeg lidt “det kan være det ikke gør lige så ondt den her gang” 🙄 tredje gang vidste jeg jo godt hvad der skulle ske og tanken om de smerter gjorde mig pisse nervøs.. hvis ikke jeg var så pokkers stædig, havde jeg nok valgt at få noget smertestillende 😂 Måske det var en mulighed for dig? Tænker der er mange muligheder og hvis fødslen virkelig er det eneste der holder dig tilbage, er jeg bange for at du fortryder du ikke fik et barn mere❤️

  • Mette Andersen

    Jeg havde ekstrem fødselsangst og fik lov til at få kejsersnit pga det. Men fødslen gik i gang af sig selv og vandet gik og lå med veer i 3 timer. Nu har jeg endnu mere fødselsangst så det bliver helt klart også kejsersnit næste gang, bare endnu tidligere 😅
    Så forstår udemærket din frygt

  • Malene

    Hej 🙂
    Jeg tænker netop, du selv er inde på noget, jeg kan kende fra mig selv og det at opleve angst. Kontroltab! Af ren og skær nysgerrighed – hvordan mon du oplevede kontroltabet? Hvorfor var det voldsomt? Hvad ville du ønske var sket i stedet – hvad er din forestilling om hvordan det i stedet skulle være? Jeg tænker umiddelbart, at en dygtig psykolog eller terapeut kunne hjælpe dig igennem udforskningen og nok også afklaringen af angsten 🙂 held og lykke! Du er en sej Mama!
    Kh

  • Cecilie Brandt Lund

    Hej Martinna. Endnu engang tak for din ærlighed. Jeg vil råde dig til at opsøge en psykoterapeut e.l der kan hjælpe dig med at nå ind til roden af din angst, arbejde med den, se den i øjnene og overkomme den. Jeg har haft to rigtig skodfødsler for at sige det rent ud.. Og jeg lider af angst og tankemylder. Men, det bunder i at man arbejder i dybden med det. Og tænk engang, du har faktisk overkommet den en gang. Jeg håber du får løst din angst og bliver klogere på dig selv. Knus

  • Stine t

    Fra min første fødsel til anden fødsel var jeg slet ikke nervøs, for ved den første følte jeg slet ikke jeg kunne magte smerten så der fik jeg lagt en blokade, selvom jeg på forhånd havde sagt det ikke var noget for mig.
    Jeg fortrød virkelig jeg havde fået den eftefølgende, grundet de grimmeste smerter i ryggen og stivhed som følge.
    Anden gang fødte jeg så med kun nattergas, jeg blev simplthen så skæv af det 😂😂😂😁 så det ville jeg gerne undgå med nr 3, men den fødsel kunne jeg nærmest ikke magte.. grundet jeg sagtens kunne huske hvor ondt det gjorde 2,5 år inden 😳😳😱
    Vandet gik så 3 gang, ligesom ved mit første barn dog siv det kun så veerne tog først til kl 12 og under to timer efter havde jeg født i en latterlig hurtig og fuldstændig ukontrolleret fødsel 😱😱 jeg var fuldstændig i chok, fordi det gik så forfærdeligt hurtigt! Jeg kom ind på en fødestue også gik der kun 45 min også havde jeg altså bare lige født mit 3 barn.
    Shit man!! Ved godt det nok ikke er en hjælp, til din angst… men hvis min første fødsel havde været sådan, så havde jeg nok aldrig fået flere børn, for det var virkelig en skræmmende oplevelse . Puha! 🙈🙈
    Men det gode var så, at jeg ikke noget andet ind naturlig smerte stillende i form af chili plaster, så det kan jeg i hvert fald anbefale! Hvis du alligevel skulle få mod på en 3’er! Det varmer godt, ligesom en varmepude 👍🏻 Også sætter det gang i nogen indofiner som gør det mindsker smerterne fra veerne . 👍🏻
    Kram herfra 💛🌼

  • Malin kupfer

    Kære Martinna .
    Mega godt indlæg. Jeg kan følge dig 100% . Jeg venter nu mit 4. Barn og er så bange for fødslen . Jeg vil endda sige at jeg er mega dårlig til at føde. Jeg har under alle mine fødsler været mega nervøs kunne ikke holde smerten ud . Jeg er også nervøs nu selvom jeg først skal føde til november , men jeg håber jeg i løbet af graviditeten finder en metode eller løsning hvordan jeg klarer fødslen bedst muligt .
    Mange mange hilsner
    Malin k

  • Sandra

    Hej, jeg forstår 100 procent din tanke, jeg har ikke selv været igennem det i nu, men jeg er overbefolkning det kommer en dag.
    Jeg er selv ufattelig bange for at skulle føde, for det første siger min mor, du skal bare have kejsersnit så gør det ikke ondt, mens min sviger mor siger, du skal bare føde normalt det gør mindre ondt en kejsersnit, så der har jeg også lige et dilemma jeg skal finde ud af, men jeg er så bange for at blive gravid, det med at sin krop kommer ud med en 4 kgs baby, det lyder altså ikke rart. Men jeg er endelig begyndt at miste den tanke, og der skriver jeg nu til dig, ja fødslen bliver ikke sjov, men det er kun en dag (forhåbentligt) som bliver en “dårlig dag” hvis du forstår, samtidig med tænk hvad du får ud af den dag, du får 9 måned med en dejlig baby i maven, men det aller bedste bare for den ene dag i dit liv, du får den dejligt lille baby, og det er din, for mig er det det hele værd, jeg betrækkter det lidt som og lave en aftale med rumleskaft, en dag som nok bliver helt ulidelig, men jeg får den dejlige, sødeste, aller bedste baby i hele verden og den skønne baby vil for altid være min :* <3
    Men hvis en graviditet er det der kan gøre det mere lykkelig, så gør det 🙂

  • Jeanet

    Hejsa for engangs skyld vil jeg faktisk prøve at skrive og svare, på hvilke oplevelser jeg har haft. Årgh det føles helt lettende at læse at der sidder en anden person og sætter så mange ord på noget jeg selv har gået med.. jeg har tre drenge.. og ved min sidste fødsel havde jeg de samme bekymringer… jeg er slet ik god til den stærke smerte der følger med heller.. selv da jeg sad med en læge og skulle ligge fødselsplan som jeg havde efterspurgt pga nervøsitet sad jeg og bred negle og beklagede min store skræk for at føde igen! Indtil min søster nævnte mine to børn og lægen grinte højt og sagde” what? Har du født to gange før. Og så sidder du her og er ude af den” det virkede mega komisk! Men ikke desto mindre var mine følelser ægte! Jeg orkede ik tanken! Var 23.. og følte mig slet ik klar til fødsel… jeg vikke virkelig gerne havde kejsersnit for dem jeg snakkede med som havde prøvet det fik det til at lyde som noget jeg bar gerne ville.. en masse samtaler og en masse indsigt indeni efter kom jeg frem til at en fødsel nok var bedst mht at komme sig hurtigere og være der for de to andre… fødselen gik hurtigt i forhold til de sidste men smerten er den samme🙈 nu 6 år efter drømmer jeg lidt om en mere men er i tvivl om mit helbred også er til det… men husk så! At når du først er gravid of hamrende lykkelig og du når stadiet af højgraviditet så vil du næsten gøre alt for at nå til vejs ende! Og det holdte mig igang da det var. Du kommer på den anden side og indser at du endnu engang er den sejeste i verden! ❤️

  • Ditte

    Jeg har 3 piger og ved de to første fik jeg ingen smerte lindring den første tog 10 timer og nr 2 tog 1 time og 40 min fra første ve så der nåede jeg det ikke . Ved nr 3 ramte frygten mig som en kølle hvad hvis der går noget galt . Jeg blev virkelig bange for at føde men ville heller ikke have kejsersnit . Men så skete der det at pigebarnet valgte at sætte sig på numsen med sig godt plantet i mit bækken og en sædefødsel ville jeg absolut ikke ud i så det blev PkS og det var faktisk en god oplevelse.

  • Sara

    Nu kan jeg se at der er flere der forslår at du kan få kejsersnit næste gang, hvilket jeg overhovedet ikke tænker er nødvendigt i forhold til din frygt, faktisk tværtimod. Nu ved jeg ikke hvilket forhold du har til smertelindring under fødslen, men det gjorde ihvertfald min fødsel en del lettere, hurtigere og med meget færre smerter. Jeg startede med lattergas, som jeg synes var fantastisk til at tage toppen af veerne i starten, men som min jordemoder sagde er det overhovedet ikke alle der bryder sig om det, men det hjalp for mig. Da jeg fik lagt vedrop fik jeg vestorm og lattergas var derfor ikke til nogen hjælp længere. Jordemoderen tilbød mig en epiduralblokade, da jeg efter et par timer havde så ondt at jeg ikke kunne være i mig selv og min krop ikke fik ro til at åbne sig. På 10 timer havde jeg åbnet mig 3 cm og på 2 timer med epiduralblokade havde jeg åbnet mig de sidste 7 cm. Epiduralblokaden tog alle smerterne, det eneste jeg kunne mærke var en svag kilden når der kom en ve og det var en kæmpe lettelse 😊 Så hvis du ikke er imod at benytte smertelindring, så er det noget jeg klart kan anbefale 😊

  • Elsebeth

    Jeg forstår dig fuldt ud. Ja, for pokker det gør ondt, men det hele drejer sig om, hvordan man tackler smerten. Gå ind i smerten, accepter den er der af en naturlig årsag, tænk på smerten med venlighed. Hvis du ønsker et barn mere, så kan du jo også få kejsersnit. Det er ingen falliterklæring og kan give dig ro i graviditeten 😄

  • Manja Frandsen

    Jeg har bandet hver eneste gang jeg har været tæt på fødsel over, at jeg nu skulle igennem det smertehelved igen. Har 3 børn. Men der er ligesom ingen vej tilbage😬
    En ting der hjælper mig hvad enten det er fødsel, eksamen, sorg, frygt eller lignende er, at tænke at denne følelse jeg sidder med nu er ikke konstant. Den går over. (For nogle gange føles det som en evighed).
    Derudover har jeg totalt overgivet mig til jordemødrene, for de ved godt nok hvad de taler om. Følger man deres instruktioner, går fødslen lettere og man undgår langt hen af vejen problemer, herunder at sprække:)
    Og så kig på dine fantastiske drenge….så ved man hvorfor man gør det igen, igen……og igen😉

  • Elisabeth

    Hej. Jeg har været i tvivl om jeg skulle skrive det her, for jeg ønsker ikke at kritisere dig. Men jeg er faktisk ret skuffet over, at du i din tidligere omtale af Smertefri Fødsel slet ikke har nævnt, at dine fødsler til trods for metoden er det mest smertefulde og ubehagelige du har prøvet. Når du vælger at reklamere for et produkt der kalder sig Smertefri Fødsel, så synes jeg godt man kan forvente at du nævner det hvis du ikke synes metoden lever op til navnet. Det er ikke fordi hverken du eller Anja Bay har fået mig til at tro at en fødsel er noget nemt og smertefrit, men jeg endte faktisk med at tro på at det kunne være en rar, tryg og bare moderat smertefuld oplevelse, det ville jeg ikke have gjort hvis du havde nævnt fra start at det altså slet ikke var tilnærmelsesvist smertefrit for dig at føde. Så må sige jeg føler mig vildledt, men så er det jo godt jeg ikke nåede at købe produktet 🙂 Jeg er faktisk blevet så forvirret af det her at jeg overvejer smertestillende til når jeg skal føde. Er i hvert fald mere åben for tanken nu end før. Jeg håber du vil tage min kommentar til dig, for det her har faktisk gjort mig rigtig ked af det, både fordi jeg jo står i den situation at jeg selv skal føde, og fordi jeg synes du ellers er en meget troværdig blogger. Og tak fordi du delte din historie i øvrigt! Du er sej, og jeg er sikker på du sagtens kan kæmpe dig igennem endnu en fødsel hvis det er dét du vil. Overvej evt smertestillende. Jeg hader selv den slags, og tager aldrig så meget som en hovedpinepille, men altså så lad os vende den om, mon ikke mænd også ville bede om noget smertestillende hvis de blev slået i klunkerne i 20 timer i streg? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *