DRØMMEN OM AT FÅ EN PIGE OG ANGSTEN FOR AT MISTE

Jeg vil gerne lige starte dette indlæg med at understrege, at jeg elsker mine to drenge overalt på jorden og jeg vil aldrig nogensinde være dem foruden! De er helt perfekte, som de er og jeg er lykkelig for, at lige præcis Milan og Elliot er mine børn og jeg deres mor. Jeg ved at det er et ømt punkt for mange, det her med at ønske sig et bestemt køn og det er som om, at det eneste rigtige svar til: “Så, hvad håber du at det bliver?”, skal være en lang smøre om, at man er fuldstændig ligeglad med kønnet, så længe barnet er sundt og rask. Og det er jo absolut også det vigtigste. Ingen tvivl om det. Men hvad hvis nu man, inderst inde, rent faktisk har et ønske om enten en pige eller en dreng? Det må man ikke rigtig sige højt, vel? Så er man jo lidt utaknemmelig, ikk’?

Jeg har ret mange gange udtalt på tv, at jeg virkelig drømmer om, at få en pige engang. Det er virkelig et af mine største ønsker og har været det i mange år. Jeg ved godt, at det kan virke meget overfladisk for nogen, når jeg snakker om kjoler, pynt, barbiedukker og alle de andre girly stuff. Og det er faktisk også bare den overfladiske del af det, for jeg kunne jo sagtens leve uden en datter og jeg kan da bare pynte min lille, søde niece, hvis behovet absolut er så stort. I know! Men der er faktisk en hel reel grund til, at ønsket om en pige er så stort..

Jeg er bange. Bange for at blive gammel og bange for ikke, at have min familie og mennesker omkring mig til den tid. Drenge er jo altså bare anderledes end piger og jeg synes ofte, at kvindens familie er den foretrukne og dem, man bruger mest tid med og på. Jeg ved godt, at det er sygt generaliserende af mig og at der selvfølgelig er mange tilfælde, hvor det ikke hænger sådan sammen, men jeg har nu alligevel en idé om, at det i mange familier er tilfældet. Jeg kender i hvert fald en del familier, hvor det er sådan.. Jeg elsker mine drenge og jeg ønsker dem alt godt i livet, men jeg er fandme bange for, at de en dag rejser til udlandet, langt væk fra mig. At de bare giver mig fingeren og siger: “Tak for de 18 år, mor, nu klarer jeg selv resten!”. Det er min største frygt. Virkelig.

Jeg har selv et meget tæt forhold til min mor. Hun er min bedste veninde på mange måder. Jeg kan dele alt med hende og hun kender mig bedre end nogen anden. Og jeg vil have det samme med mine børn! Jeg vil have det samme tætte mor-barn forhold, som jeg har med min mor. Men kan man overhovedet få det med drenge? Jeg tvivler. Og jeg tvivler på, når drengene bliver ældre, at de gider og se en komdie fredag aften, alt imens vi spiser is og får os en god og lang snak om livets op og nedture. Og jeg tvivler på, at de vil tage på café- og shoppeture og alt det andet, som jeg jo synes er hyggeligt. Sådan noget gør drenge bare ikke, vel? Jeg ved det ikke. Måske er jeg uvidende og fordomsfuld. Jeg er bare så bange for, at mine børn rejser langt, langt væk, når de bliver ældre og ikke gider at have noget med mig at gøre. Det ville virkelig være jordens undergang.

Det er faktisk ret svært for mig, at skrive og dele alt det her, for det er virkelig ømt for mig og jeg føler mig alligevel lidt som en tåbe, når jeg skriver alle de her ting. Jeg kan jo godt selv høre, at det lyder dumt. Hvorfor skulle jeg ikke kunne få det samme tætte forhold med mine drenge? Men tvivlen er der bare og jeg kan derfor ikke slippe drømmen om, at få en pige. Og så vil min karma helt sikkert, at vi ender med at have syv drenge, som sidder på skødet af mig til de er 30 år. Og som jeg bogstavlig talt bliver nødt til, at sparke ud af døren, i en alder af 40. Haha! Kunne I ikke lige se det for jer? Så er Mikkel og jeg da i det mindste ikke ensomme til den tid 😉

Jeg har et meget tæt forhold til mine drenge og jeg kysser og krammer dem dagen lang. Jeg siger til dem, at jeg elsker dem ubetinget, jeg bruger alle døgnets timer med dem, jeg sover med dem, jeg trøster dem, jeg hepper på dem og jeg gør generelt alt hvad jeg kan for, at de har den bedste tilværelse og barndom overhovedet. Og alt det gode jeg giver dem og den tætte tilknytning vi har – hvorfor skulle det ikke vare ved? Måske burde jeg bare have tillid til, at det hele nok skal gå og at de selvfølgelig altid vil prioritere familien højt.

Må jeg høre jeres inputs derude? Er der mon andre mødre, som sidder med samme frygt som mig eller synes I, at jeg er helt skør? Og lad mig endelig høre jeres erfaringer med, om drenge kan have et godt og tæt forhold til deres mor, når de bliver voksne. Måske kan I berolige mig lidt. Vi ved jo godt allesammen, at nummer tre herhjemme også bliver en dreng, så jeg kan vel ligeså godt acceptere, at jeg forbliver en drengemor. Og tro mig. Jeg er dybt taknemmelig ❤️

43 kommentarer

  • Cæcilie

    Det er da helt okay, at ønske sig en pige. Også. Vi havde to tøser og ønskede os enormt en dreng. Det fik vi. Jeg elsker vi har begge oplevelser med.

  • Louise

    Jeg har altid drømt om at få en pige. Jeg fødte den sødeste og dejligste dreng i januar, og jeg kan slet ikke forestille mig ikke at have ham. Når det er sagt, så håber jeg inderligt at vi er så heldige at vi får en pige på et tidspunkt, jeg vil så gerne have en af hver.
    Hjemme ved os er vi helt klart mere sammen med min familie, end med min kærestes, så på det punkt kan jeg også sagtens følge dig. Jeg tror dog også det har meget at sige hvordan man tager imod sine sønners kærester. Min svigermor synes jeg gør alt forkert, så har jeg ikke lyst til at bruge en masse tid med dem. Jeg håber at jeg selv bliver en god svigermor, så jeg om mange år når der til 😉

  • Camilla Hansen

    Dit indlæg kunne ikke komme mere passende for mig, jeg har selv en dreng på 3år og venter mig lige nu EN PIGE, meen i den tid jeg gik og ventet på at få kønnet afvide var jeg meget ærlig om jeg inderligt ønsket denne pige af samme grunde som dig , fremtiden som gammel osv. Jeg blev mødt af de samme kommentar som du nævner “så længe det er et sundt og rask barn” og ja undskyld selvf men nu spurgte du jo selv om kønnet havde jeg lyst til at svarer hver gang. Jeg er nu 20 uger henne og tror dårlig selv på det er en pige stadig for kan man virkelig være så heldig og må jeg godt have lov til at sige det højt at jeg er fuc**** heldig. 👨‍👩‍👧‍👦

  • Anonym

    Hmm… det er nok lidt tabu.. fordi det måske som du selv siger bunder i noget helt helt andet? Frygt for ensomhed fx. eller at man ønsker det samme forhold som man har til sin egen mor el. lign.

    Nå men jeg skriver til dig fordi jeg kender flest hvor det er den anden vej rundt. Inkl i vores egen lille familie. Min mand er virkelig tæt med sin mor, han tager i en alder ikke hjem fredag aften og ser komedie med sin mor, der er han sammen med os, Hustru og barn. Men men hvis han er ked af noget og vi har talt om det ringer han alligevel lige for at snakke det igennem med sin mor.. og det er altid min svigermor der passer vores barn, hvis vi er syge fx. Eller trænger til en dag for os selv, selvom det er sjældent vi har brug for pasning. Så er det hende. Hun går også til musik med vores barn om torsdagen..
    Nej jeg ville ikke have min svigermor med på fødestuen, så ja på nogle punkter er det noget andet.. og nej da amning skulle op at køre var det ikke min svigermor jeg gad have besøg af, men jeg tror virkelig forskellen ligger i, hvilken energi man selv ligger i forholdet til sin svigerdatter.
    Fx. Passer min mor ofte min nevø, som er min brors barn, men har kun passet vores barn én enkelt gang. Jeg føler at min svigermor i langt højere grad lytter til, hvad der er vigtigt for mig som mor og hun er rigtig god, som i exeptionel til at respektere det, hun roser mig tit for at have sådan et omsorgsfuldt og høfligt og dejligt barnebarn.. og det giver en masse tillid i mellem os. Min mor vil gerne have et tæt forhold.. men jeg føler nogle gange jeg bliver helt kvalt i det. Der har været alt for meget veninderi i vores forhold og nu holder jeg lidt afstand.. for hun vil gerne have jeg gør tingene mere på hendes måde og kommer meget med råd osv.
    Fx. har min svigermor selv lavet min mands dåbskjole og selvom vi har en i familien som alle andre familiemedlemmer har haft på, så vidste jeg hvor meget det ville betyde for hende at hendes første barnebarn fik den på. Så fordi hun strækker sig langt for mig så giver jeg også igen på
    nogle punkter hvor andre måske var stået fast. Det tror jeg er vigtigt at huske på som drenge-mor. Vi har i den grad også haft vores kampe ift alt muligt andet.. men det handler om at udvise noget respekt for en ny kæreste og blande sig uden om det fællesliv de er ved at skabe.. og så vær respektfuld og omsorgsfuld.. for hvem vil ikke gerne være sammen med sådan en svigermor?
    Slap helt af… 🙂 du virker som et dejligt menneske og jeg er sikker på i også får et dejligt familieliv når jeres drenge engang selv skal have familier ❤

  • Lynette

    Jeg har selv 3 drenge i alderen 15, 11 & 6 og brænder ligeså meget som dig at få en pige <3 elsker alle mine drenge to the moon and back, så jeg føler med dig, synes bestemt ik det er forkert at ønske sig en.

  • Meliha

    Min mor fik i en meget ung alder mine brødre og ha rderefter altid ønsket sig en pige.. hun elsker mine brødre og mig overalt på jorden, men hun har altid sagt, at piger er der mere for deres forældre.. selvom det er meget generaliserende, så tror jeg også, at hun har ret et eller andet sted. Min mor og jeg har den dag i dag et helt specielt bånd, som hun ikke har til mine brødre og vi taler sammen hver dag i tlf, hvis ikke vi ses.. nu har jeg selv både en dreng og en pige, og håber inderligt, at jeg får det bånd med dem, som min mor har med mig

  • Bettina christensen

    Hehe har selv to drenge( levende) ja du så rigtigt skrev levende, har også en.datter, døde under fødslen, jeg fik.min pige men måtte ikke beholde hende. Så jo jeg har også drømmen om en.levende pige, men ved desværre jeg aldrig får hende.
    Det med at shoppe😂 har tit mine drenge med ude at shoppe, så længe man bruger penge på tøj til dem så er alt ok, skal mor lige prøve lidt også kommer deres udbryd’mor det kedeligt, er du ik snart færdig😂 er nu ikke bange for mine drenge de smutter helt når de er 18 for de har lige så meget kærlighed til mig som.jeg har til dem😍 mine drenge er 9 og omlidt en på 12 år❤

  • Anneli

    Jeg har lige blevet mor for anden gang til en dreng og vi har ingen planer på at få flere børn. Jeg elsker mine drenget over alt og vil aldrig skifte dem ud selfølgelig 🙂 Men jeg tænker meget på at jeg aldrig vil blive mormor. Det lyder måske mærkeligt men jeg føler lidt at bånden er stærkere til en mormor end en farmor. Måske føler jeg sådan kun fordi jeg selv ikke har haft så meget med min farmor at gøre.

    Jeg har aldrig tænkt så meget over det du skriver men nu vil jeg da helt bestemt tænke mere på det og jeg er enig i alt du skriver , på godt og ondt 🙂

    • K

      Har det præcis på samme måde ( som drengemor) med at jeg aldrig bliver mormor. Håber virkelig at jeg til den tid får et godt forhold til min svigerdatter, og at hun vil lukke mig ind. For ja der ER forskel på farmor og mormor…

  • Ane

    Går med præcis de samme tanker og har netop fået dreng nummer 3 som jeg elsker overalt på jorden. Jeg indrømmer gerne at jeg vag skuffet lige da jeg fik kønnet af vide for jeg også altid ønsket mig en pige engang. Nu er jeg så småt ved at indse at jeg nok aldrig får den pige men det er svært. Mega svært. Man bliver mindet om det når ens veninder får piger, når man går forbi tøjstativer med det fineste pigetøj og når man tænker på dét at blive gammel og ensom. Jeg kan følge dig 100% – det er mega tabu at tale om, men MANGE drengemødre og pigemødre der drømmer om en dreng, har det på denne måde.

  • Anonym

    Jeg er selv drenge mor til tvillinger, og jeg ønskede mig så meget at den ene også skulle være en pige. I dag ville jeg ikke bytte den ene med en pige, det bånd de har sammen, er helt specielt og unikt og jeg elsker det, og jeg elsker dem❤ men derfor vil jeg stadig gerne have en mere, og jo jeg vil også stadig gerne have en pige, så den tanke du har omkring det er ikke forkert, i mine øjne i hvert fald😊
    Men derfor kan du godt få et godt forhold til dine drenge når de bliver voksne, vi bruger mere tid hos mine svigerforældre end hos mine egne, selvom jeg lige som dig, har et veninde forhold til min mor. Men hos mine svigerforældre da føler jeg mig også hjemme, de er der altid for en og har taget mig ind til dem som var jeg en af deres egne børn. Jeg tænker at hvis man tager den tilgang med sig, når ens egne børn for kærester, så tror jeg ikke du går helt galt i byen😊
    Men nej det er ikke forkert at ønske sig en pige heller, de giver en anden form for lykke til ens familie også😊

  • M

    Du aner ikke hvor befriende det er at læse dit fantastiske indlæg! Jeg har samme frygt og samme drøm om at få en pige, forhåbentlig næste gang.. Jeg har selv den skønneste dreng på knap 10 mdr. Og jeg ville aldrig være ham foruden! Men jeg kan ikke ligge skjul på, at når jeg tænker på at få endnu en baby, håber jeg inderligt på en pige.. Jeg bliver lykkelig for endnu en dreng, men drømmen er, at opleve det at være mor til begge køn.

    Så du er bestemt ikke alene!

  • Anita

    Jeg syntes da, det er helt ok, at ønske sig et bestemt køn, bare man er tilfreds med hvad end man får alligevel. Her fik vi også først to drenge med to års mellemrum, og da jeg blev gravid tredje gang, tænkte jeg det samme som dig, at det helt sikkert bliver en dreng. Inderst inde ønskede jeg mig også en pige, men holdt det for mig selv. Men sørme om det ikke var en lille pige der kom til verden en skøn forårsmorgen (april ’16)!
    Nu ville skæbnen så, at jeg blev gravid fjerde gang, og i oktober kom endnu en lillesøster til verden. Så i alt 4 børn- to af hver. Kærligheden til mine drenge er PRÆCIS den samme som til mine piger, ingen forskel der, men jeg kan godt forstå dig, det er altsådejligt at opleve begge køn 🙂 Men det jeg egentlig bare ville sige var, at det altså godt kan lade sig gøre, at få en pige, selvom de to første er drenge:-) Og endda to piger, hvis I gir det et 4. forsøg 😉

  • Jeanette

    Jeg har fået 2 drenge og da jeg ventede min tredje var jeg overbevist om at det selvfølgelig blev en dreng igen, jeg skulle være en drenge mor.
    Havde jo ønsket om en pige, den tredje skulle være den sidste lige meget køn.
    Og det blev en skøn lille pige. Selv om alle scanninger viste det, kunne jeg simpelthen ikke tro det. Var først overbevist da hun kom ud til mig ❤️

  • Camilla

    Så dejligt at læse dette ! Jeg er med dig 100%! Vi har en dreng på 3,5 og 1,5 år . Da jeg ventede nr.2 ønskede jeg mig virkelig en pige, og jeg blev faktisk rigtig ked af det, da vi var fandt ud af, han var en dreng.
    Jeg ønsker ligesom dig at få et tæt forhold til en datter, for det er ofte noget andet! Jeg ønskede også at blive mormor en gang ud i fremtiden.
    Jeg prøver virkelig også at være en god drengemor, men min mand er bare bedre til at lege vildt, spille bold osv.

    Men jeg ved ikke, om vi skal have flere børn. Jeg frygter også lidt at få en dreng mere 🙈😆

    Tak for dit indlæg!

  • Louise

    Det kunne præcis være et indlæg jeg havde skrevet. Dine tanker er spot on på de samtaler jeg igennem de sidste år har delt med min kæreste. Jeg har en dreng fra 2016 og har termin med en dreng mere om 14 dage. Jeg må indrømme at jeg skamfuldt skulle vænne mig til tanken om en dreng mere. Men er også nødt til at tænke at alle følelser er velkomne og at det ikke betyder at endnu en dreng ikke er velkommen. Jeg elsker begge mine drenge og jeg vil også gerne have en pige. Så du skal ikke skamme dig, det er ikke overfladisk, det er bare menneskeligt 😊

  • Sandra

    Dette indlæg kunne ligeså godt være et jeg havde skrevet! Du skriver alle mine dybeste tanker! Vi har også to drenge, som jeg elsker over alt på jorden og er så stolt af!
    Min drøm og forestillinger har dog altid været at få en pige. Jeg har vidst hvad hendes navn skulle være siden jeg var 8 år. Og nu er jeg 30😅
    Mine tanker om fremtiden består som dine i, at drenge netop som du skriver, ikke så ofte har den form for relation som mor/datter har. Og den ønsker jeg mig! Jeg tænke også, at piger har en tendens til at hjælpe mere, når man bliver en gammel hjælpeløs dame, end drengbe har. Totalt fordomsfuldt! Og så tror jeg ikke der er mange piger, der ville kunne holde ud, hvis deres mænd konstant havde deres mor i telefonen fordi de skulle snakke om alt og ingen ting, som mange mødre/døtre gør.

    Dine tanker er normale! Og tak fordi du deler. Forhåbentlig ender det fuldstændig modsat end vi forestiller os😊🙏😅

  • Stine t

    Jeg synes det var svært at jeg endte ud i at få tre drenge.
    Tanken om at aldrig blive mormor er virkelig svær, fordi i mine øjne er mormor bare den tætteste bedste forældre.
    Jeg håber inderligt bare at jeg alligevel får et tæt knyttet forhold til mine børnebørn, når jeg får sådan nogen . Meeen mine drenge må nu gerne vente til de er over 20. De behøver ikke at være lige så tidligt ude som mor og far 😅

    PS! Man må gerne ønske sig et bestemt køn, det betyder ikke at man ikke elsker det barn med det modsatte køn 🙂🙂

  • Rikke

    Hej Martinna. Forstår fuld ud dine tanker om det kun at være mor til drenge, jeg har 4 børn nu . Er 35 år og 3 drenge og 1 pige . Min erfaring med min ældste på 15 er at mor dur rigtig meget stadig, det vigtigeste tror jeg og det vi har snakket om herhjemme min mand og jeg . Det er at man for starten når der kommer kæreste at de skal besøge på ligefod os som hendes forældre. Du skal tænke på at du er den første kvinde i dine drenges liv, og for at holde den plads skal man vinde ens kommende svigerdatters hjerte . For pigerne har ALTID mere og sige end drenge børnene… hvis du forstår . Men udover det så går jeg ud og shopper og spiser med min ældste og snakker om livet. På samme måde som med hans lillesøster , dog er samtalens dybde på en anden måde.
    Men ja helt klart så Tror jeg at der skal hårdt arbejde og faste aftaler for at holde en god kontakt til drenge børn men først når der kommer en pige i deres liv som tager ( morens) rolle. Indtil der er du den eneste kvinde i deres liv som betyder alt.

  • Sofia

    Jeg har endnu ikke børn, men min kæreste og jeg snakker ofte om det.
    Jeg har ligesom dig et inderligt ønske om at få en pige, når tiden engang er til det. Bare tanken om en dreng, kan slå mig helt ud. Jeg kan ikke se mig selv som drengemor på nogen måde. Jeg har endda måtte drøfte min frygt for at få en dreng med min mor, for tænk nu, hvis vi fik en dreng og jeg ikke kunne elske ham (jeg ved godt, man elsker sine børn uanset kønnet, men frygten er der altså alligevel).
    Jeg ved ikke om min frygt for en dreng stammer fra, at jeg er vokset op i en drengefamilie. Jeg har tre brødre (og én søster, som kom ti år efter min lillebror). Resten af min familie består også hovedsageligt af drenge, så jeg tror måske, jeg er “træt” af drenge og derfor ikke selv ønsker én.
    Min kæreste og jeg har derfor i samråd besluttet ikke at få kønnet at vide, når vi engang bliver gravide. På den måde er jeg overbevist om, at jeg vil blive lykkelig, når barnet kommet ud uanset om det er dreng eller en pige, grundet alle smerterne man har måttet gennemgå for at nå dertil.

  • Anna

    Jeg vil også sige at det er meget naturligt ønske sig det køn man endnu ikke har ellers det køn man altid har set for sig i sit hoved man skulle få.

    Jeg sidder selv og venter vores første barn og skal snart til kønscanningen. I denne omgang kan jeg sagten sige jeg er ligeglad med kønnet. Men min drøm er og at få 2 børn, et af hvert køn. Så her i første omgang er jeg ligeglad med hvilket køn der kommer først. Men det vil jeg da bestem ikke være i anden omgang når vi påtænker os nummer 2. Hvilket jeg heller ikke har lagt skjul på når folk spørger til dette.
    For os, hvor vi har aftalt at vi kun skal have 2, vil det da være en knust drøm som jeg altid har set for mig. Men naturligvis bliver den drøm da erstattet er en ny drøm ❤️

    PS. Har bestemt et pigenavn helt fra barns ben af, (som kæresten er med på) så det skal da i brug 😜

  • Janni

    Tak for et meget ærligt indlæg🙏🏼 Jeg har både en dreng og en pige og er gravid igen. Kender ikke kønnet endnu men vi ønsker os begge to en pige, så jeg kan godt følge dig.. når det så er sagt så er min mand meget tæt på sin mor. Han har en bror der er lige så tæt på hende og det er så dejligt at vi kan bruge så meget tid sammen med hende, og jeg tror ikke det havde været anderledes hvis de havde haft en søster også☺️ Du har en skøn familie Martinna❤️

  • Malene

    Det er helt okay at have et ønske om hvilket køn man godt kunne tænke sig – jeg er første gangs mor men har et bonus barn ! Bonus barnet er en pige – og har været i hendes liv siden hun var 4 år gammel – da jeg så ventede mit eget barn april 2017 havde jeh selvfølgelig indstillingen om at bare barnet er sundt og rask er det ligegyldigt hvilket køn det er – min mand ønskede ikke at vide hvad kønnet var på vores fælles barn og måtte derfor vente til jeg skulle føde ! Men jeg ønskede mig inderligt en dreng fordi nu havde min mand denne her skønne datter også for at prøve noget andet end langt hår og dukker !
    Jeg var overbevist om at jeg ventede mig en pige – men ud kom der en perfekt lille dreng 💙
    Så jeg syntes bestemt ikke at du er skør – men er sikker på at dine drenge bliver så tæt knyttet til dig som du ønsker ! I min familie f.eks er det sådan at min storebror virkelig har et stærkt bånd til vores mor og omvendt havde jeg et stærkt bånd til min far (som dog lige er gået bort i sidste månede) og det bånd jeg havde til min far vil jeg aldrig nogensinde få med min mor ! Jeg har den tro at drenge har det bedste bånd med deres mødre og piger med deres fædre men på det punkt er jeg måske lidt små skør 😂

  • Louise

    Vi har selv to drenge på 2 og 5 år. Og jeg har præcis samme bekymring som dig med hensyn til fremtiden. Men vi vil gøre alt for,at de ikke kan undvære deres forældre,når de er voksne😉 Vi har altid været enige om (vi har været sammen 14 år),at vi kun skulle have to børn – også selvom det blev af samme køn og det holder vi fast i.

  • Professionelmor

    Har du brødre? Kan det måske hænge sammen den vej?
    Vi har klart det bedste forhold til min mands forældre. Og de har også første prioritet til pasning af børnene 🙂
    Min mand kan sagtens tage alene på cafe med sin mor 🙂
    Hvis du opdrager dem til at det kan man godt, er det vel bare sådan det er 🙂

  • Musse

    Der er kvinder, der kæmper hårde fertilitetskampe for at få blot et barn. For nogen lykkes det aldrig. Hvert 10ende barn i Dk er et resultat af behandling. Jeg ved godt du ikke er utaknemmelig, men jeg synes måske det også er et perspektiv, der er værd at have med. Du er heldig – at du er nogens mor overhovedet ♥️

    • B

      Jeg har selv været hele møllen igennem i 3 år og det var tre hårde år, som jeg ikke ønsker for andre- men derfor er det SÅ Okaj at have de tanker alligevel. Vi fik vores dejlige og meget ønskede søn og venter nu barn nr2 og ønsket om en pige står bestemt højt på listen. jeg føler mig på ingen måde utaknemmelig, men bare et menneske med ønsker, drømme og følelser🍀

  • Amanda

    Jeg har en datter og ønsker også at få en dreng en dag. Men da jeg var gravid ønskede jeg virkelig en pige, af nogle af de samme grunde som dig. Det er bare noget andet at have en datter (tror jeg).
    Vi er også meget mere sammen med min familie, end min kærestes familie, så jeg forstår din bekymring. Tror dog ikke du skal tage det så tungt, selvfølgelig skal i nok få en datter en dag.
    Min stedsvigermors dreng på 28 bor stadig hjemme, så pas på hvad du ønsker dig 😄😄

  • Michelle

    Da min nr 3 også var en dreng skulle jeg lige tykke lidt på,det. For jeg elsker mine drenge emget højt men jeg ønskede mig en pige også fordi man bare har det navn der har hængt ved siden den første som man bare aldrig får brugt. Ikke flere børn her fra. Ville heller ikke turde igen. Tænk jeg fik en dreng mere. Men vi har hverken stor bil eller hus plads nok

  • Kamilla

    Nu har jeg kun en dreng , men har nu alligevel sagt at hvis næste bliver en dreng skal vi ha 3 børn for en pige vil jeg altså have.

    Jeg forstår dig udemærket. Især nu hvor jeg kan se hvor meget mere min mor altså mormor er i fokus end farmor for min søn. Mormor er altid med hvor de store ting sker, bliver inddraget, trukket på osv. Farmor er en der kommer i ny og næ . Med gaver og guf. Under graviditet fuldte min mor da også meget mere end min mands mor.

    Jeg har nu aldrig tænkt på det på din måde men er sygt bange for altid bare og sku nøges med at være farmor 😬

  • Line

    Min mor ønskede sig brændende en pige, men bildte sig selv ind, at hun fik en dreng, så hun ikke blev “skuffet”. Jeg skulle have heddet Rasmus, men min mor fik en pige og fik 3,5 år senere igen en pige.

    Tror det handler om, at vi godt ved hvordan det er, at være piger/kvinder og det kan vi identificere os med. Mange mænd ønsker sig drenge, fordi de selv ved hvordan det er, at være dreng/mand.

    Godt indlæg ❤️❤️

  • Naja

    Jeg forstår godt at du ønsker dig en pige. Når man kun har drenge, ved man jo heller ikke om man går glip af noget. Jeg har selv en dreng og er gravid igen. Jeg har tænkt meget over om jeg helst vil have en pige. Og jeg vil bestemt gerne have en pige. Men jeg vil heller ikke gå glip af en dreng mere, og dermed det tætte brødreforhold, jeg ser hos min mand og hans bror.
    Jeg er ikke bange for ikke at have et tæt forhold til sønner. Jeg er meget tæt med min søn. Jeg er hans favorit og tror jeg på at jeg altid vil være. Jeg har desuden et super godt forhold til min svigermor og vi er nok mere hos min svigermor, end vi er hos min mor. Og vores søn eeeeelsker sin farmor ligeså meget som sin mormor. Så hvis det er en pige jeg har i maven, så bliver det sjovt og spændende, og er det en dreng så ville det også have sine fordele.

  • Julie Elsborg

    Jeg kan, ligesom de mange andre her blandt kommentarerne, sagtens følge dig. Vi har en pige på 2,5 og jeg er lykkelig over at jeg måske en dag bliver mormor 😊 På mange måder lyder det fjollet inde i mit hoved, men sådan tænker jeg. Mine forældre er meget tætte med både mig og min kæreste og datter, og det nyder jeg meget. Samtidig er jeg obs på ikke bare at “lukke min kærestes familie ude”, de er vigtige for mig at huske – netop fordi det er nemmest for mig at tilvælge samvær med mine egne forældre….
    Vi venter pt barn nr 2, og kender endnu ikke kønnet. Jeg håber det bliver en pige igen af flere årsager, må jeg helt ærligt indrømme. Jeg vil naturligvis elske en evt søn ligeså højt 💙
    Tak for et skønt, ærligt indlæg 🙏🏻
    Vi er mange, som 100% kan følge dig!

  • Abs

    Jeg tror på alting starter hjemmefra. 💁🏼
    Jeg har selv den skønneste dreng, og ønske om en pige en dag. Men hvis man i hjemmet er meget sammen med kun det ene sæt bedsteforældre (såfrem det andet sæt er tilgængelige, kan og vil), så tror jeg det smitter. Mit forhold til min svigermor er godt, men kun blevet endnu bedre af at jeg fokuserede på Det vi var enige om: nemlig at min dreng er det bedste i verden 😊 Jeg tænker også over at invitere dem søndag til kaffe, hvor jeg måske kun før ville have overvejet min familie. Det er et vigtigt signal at sende at jeg nyder deres selvskab lige så meget som mine egne forældres(og det gør jeg – det er bare en anderledes relation, og kan ikke sammenlignes)
    jeg skal også være farmor en dag og så må man sætte alle segl ind på at blive den bedste af slagsen – men det starter i hjemmet. Min drengs bedsteforældre er lige elsket, bidrager med forskellige ting, og måske vil han tænke når han selv får børn at farmor er/kan lige så vigtig/så deltagende som mormor, hvis hun får lov.

  • Anonym

    Hvor er det bare en sød niece du har. Hun er godt nok en kær lille en. Kan godt forstå du elsker hende højt. Og selvfølgelig skal hun da have en kusine. Held og lykke med projekt baby. Der venter noget smukt på jer!

  • Mie

    Åhh forstår dig 100% – og ja selvfølgelig elsker vi vores drengebørn ubetinget og vil aldrig være dem foruden 💙 Er selv mor til en drengeflok og frygter SÅ meget, at “miste” dem til fx svigerfamilie da de, som du skriver, hyppigst vælger pigens familie. Tanken om ikke, at blive mormor, se sin datter blive gift og have det super tætte forhold som man selv er vokset op med – kan være virkelig hårdt. Har selv haft et super tæt forhold med min mor og kunne dele alt. Mistede hende desværre for 12 år siden, og har derfor ikke kunne vise hende mine dejlige drenge, hvilket nok også gør, at det har været enormt svært, at stå med denne “forbudte” tanke omkring en pige som jeg er sikker på, at hun ville have forstået. Men hvornår “vælger” man, at slut er slut forhold til, at få flere børn 🤔 Men sødeste Martinna – i virkeligheden er denne tanke slet ikke forbudt men sikkert en realitet for os forældre med børn af samme køn…, mon ikke, at pige forældre drømmer om, at få en lille fodboldt spiller 😉 Tænker lidt, at min frygt er blevet min styrke i og med, at jeg vil kæmpe endnu hårdere for, at være den mor der bliver valgt til når de finder sig deres livs kærlighed og vide, at jeg har gjort alt hvad jeg kunne for, at være en lige så stor del af deres liv som svigerfamilie og så må jeg bytte shoppe og cafe tur ud med fodboldtkampe og ølsmagning 😂

  • Caroline

    Jeg forstår udemærket din tankegang! Når jeg engang kommer til tiden hvor jeg skal have børn (er kun 17) så ønsker jeg mig inderligt at få en dreng først, og så en pige! Har lidt en Forestilling om en storebror der er totalt overbeskyttende ligesom min egen storebror er, selvom vi ikke rigtigt snakker sammen grundet familie fejder..

    Min mors fætter boede hos hans mor til hun gik bort og trivedes fint og han kunne ikke forstille sig et liv uden sin mor! Så du kan sagtens have et stærkt bånd med dine drenge, også når du har givet dem sparket i en alder af 40 haha

  • Cecilie

    Til at starte med, et stort tak for at du er så hudløs ærlig og blotter noget af det du har sværest ved at dele. Jeg har to piger på 5 år og 7 mdr, jeg siddet med akkurat samme frygt. At de en dag vokser op og ikke har brug for mig mere. I min søskendeflok er vi 2 piger og en dreng. Min mor og jeg er som bedste veninder, men det er først kommet i min voksne alder, som barn og teenager kunne vi slet ikke sammen. Min søster er stadig den ‘mindste’ men er flyttet til Odense og startet et nyt liv dér, min mor bor på sjælland. Min bror er en rigtig mors dreng, har han problemer eller brug for luft er det hende han tyer til. Så alt i alt har vi alle et rigtig tæt bånd til min mor, især mig og min bror og det tror jeg hænger sammen med at tilknytningen blev endnu større da vi så hvor fantastisk hun var med vores børn og hvad hun gør for dem. Sandheden er at vi kun kan gøre vores bedste og uanset hvad lade vores børn vide vi har deres ryg og elsker dem ubetinget ❤️ Men jeg kan sagtens føle din drøm, jeg drømte om en dreng, men fik to sunde, raske og vidunderlige piger som jeg håber jeg en dag kan guide igennem voksenlivet, graviditet, morrollen og hvad der ellers hører til. Knus og tanker til din familie og tak for at være så inspirerende, både på måden at opdrage, indrette, personlighed og din grønne tankegang 🙏

  • Nanna

    Vi ejer ikke vores børn og man kan aldrig forvente at de vil bruge tid med en når de bliver voksne. De har ret til at have deres eget liv. Min mand ringede til sin mormor hver dag indtil hun døde sidste år og han snakker med sin egen mor flere gange om ugen. Jeg selv har også et tæt forhold til min mor, bruger meget tid med hende og hjælper hende med mange småting, og jeg har selv to brødre som ikke gør det, og jeg føler helt ærligt at det nogen gange er en byrde. Så du kan trøste dig ved at bare fordi man har en pige behøver det ikke betyde at hun kommer til at elske at bruge tid med dig. Jeg tror faktisk ofte at mødre og sønner har meget mere ukomplicerede forhold til deres mødre, hvorimod mødre og døtre…. Ja – it’s a story as old as time. Jeg har i hvert fald ikke en forventning om at min datter vil fortælle mig alt om sit liv og spise is og se dårlige film med mig når hun slår op med sin kæreste, men jeg håber selvfølgelig at hun altid vil vide at jeg er der når hun har brug for mig, og hvis hun ikke har, så er det også okay.
    Kh Mor til en pige

  • Pernille

    Selvfølgelig kan drenge da det 😉
    Min mand var klistret til hans mor, hun var hans et og alt. De talte om alt, var sammen og delte alt med hinanden.
    Alt dette ændrede sig ikke, før hun desværre pludselig døde da han var 17 år.
    Den dag i dag, siger han tit til vores egen søn, da farmor levede, var jeg mors dreng, og vi kunne tale om alt❤️
    Hvil i dig selv, så går det hele som det skal.

  • Maria

    Hvor jeg virkelig forstår dig ♥️.
    Måske kan vores familie historie berolige dig lidt.
    Min far har 3 brødre så med ham er de 4 drenge, min mor har også en stor familie med 4 søskende. Min hos os er det min fars familie vi er så tæt knyttet til, og dette gælder for alle brødrene i min fars familie . Vi er ikke bare fætere og kusiner men nærmere søskende, vi er sammen alle sammen flere gange om måneden, og jeg vil aldrig være det foruden♥️. Det kan være alt fra fødselsdage til sommerhusture eller bare en hygge middag hos bedste eller en af os andre hvor alle er med. Vi kan ganske enkelt ikke undvære hinanden♥️. Vi mistede desværre min bedste far for 3 år siden og det var det største tab for os alle sammen, men lige netop det her enorme tætte familie bånd gjorde at vi alle kom på benene igen. Min far og hans brødere er hos min bedste mor hver eneste uge bare for lige at besøge hende. Vi har altid boet lige om hjørnet så vi børnebørn bare kunne rende op til hende og min bedstefar. Og os børnene børn besøger hende også hver uge, jeg kunne ikke undvære min bedste mor, og jeg tager lange snakke med hende om alting putter hånd i hånd med hende overnatter i weekenderne, tager på shopping ture osv. Og jeg er 25 år selvstændig foretningskvinde. Men det vigtigste for mig er vores familie intet i den her verden er vigtigere for mig og jeg ved alle de andre har det på samme måde som jeg selv, det aller vigtigste er vores familie. Og grunden til at vi har dette tætte bånd, det kan vi takke min bedstemor og bedstefar for♥️ Fordi de gjorde så stor en dyd ud af at knytte de her tætte familie bånd med deres drenge, som de alle 4 tog med videre i livet og gav til deres familier, som gjorde at vi nu er 18 mennesker som har et helt unikt familie bånd, som vi tager med videre og bringer ind i vores familier som vi der er de ældste er ved at skabe. De første olde børn er kommet til, og jeg elsker at sidde og betragte min store kærlige familie som jeg ved kun bliver endnu støre og fyldt med mere kærlighed. Og alt dette kommer ud fra en drenge familie med 4 drenge♥️ Så bare rolig jeg er slet ikke i tvivl om at du og din familie forbliver en stor tryg kærlig og meget tæt familie ♥️

  • Anna

    Jeg forstår dine overvejelser, men du har som mor selv stor indflydelse på, hvordan det skal være med dine drenge i en voksen relation.
    Jeg er 44 og har 5 børn. 3 drenge på 23, 19, 17 og så mine efternølere – 2 tvillingepiger på 12 år. Alle med den samme mand. Jeg tænkte meget som dig, da jeg var ung, men har, sammen med min mand, forsøgt at skabe stærke familiebånd mellem mig, min mand, sønnerne og døtrene. Det ser ud til, at det er lykkedes. Min mand og jeg har brugt tiden ligeligt mellem vores familier. Farmor har i dag den største betydning i børnenes liv og selvom hun bor i den anden ende af landet, rejser drengene derned flere gange om året uafhængigt af mig og min mand.

    Du og din mand er rollemodeller for jeres drenge. Du er i fuld gang med at skabe det scenarie, som du frygter. Hvordan? Jo, du viser dine drenge, kvindens familie er den foretrukne ved, at du er så tæt med din mor og primært har den tætteste kontakt til din egen familie. Hvis du vil ændre dit skrækscenarie er du og din mand nødt til at skabe en tættere kontakt til hans familie og lade jeres drenge opleve, at fars familie betyder mindst lige så meget.

    Jeg har et super tæt forhold til mine knægte. Den ældste er flyttet hjemmefra, men kommer hjem 1-2 gange om ugen. Jeg har lige været i London med ham og hans søde kæreste i 5 dage. Vi har gjort meget af at byde hans kæreste velkommen i familien og fordi min søn altid har været tæt knyttet til os, er det for ham “et krav”, at vi også er med i hans liv – med hans søde kæreste. Min mand og de to ældste sønner har deres “far og søn” dag 1 gang om måden. Den yngste søn er på efterskole og totalt teenager, men han kommer også med, når han kommer hjem fra efterskolen.

    Så det kan lade sig gøre, men det kræver, at du selv ændrer på den dynamik, som er i din egen familie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *