VORES WEEKEND I LALANDIA

De af jer, som følger med på min Instagram, så måske at jeg spammede lidt på min story i weekenden.. Vi var nemlig i Lalandia og der var simpelthen så mange sjove aktiviteter og momenter, som jeg bare havde lyst til at dele med jer. Vi havde virkelig den bedste weekend længe! Hold op, hvor vi bare trængte til en lille miniferie.. En masse pomfritter med ketchup, badeland, leg og nærvær – det var det rene børne-paradis. Men ikke nok med at børnene havde en fest, fik Mikkel og jeg også lidt kærestetid, når drengene sov. Og det var så hyggeligt og tiltrængt!

Vi havde jo en hytte med spa og jeg kan love jer for, at vi fik udnyttet det boblebad til fulde. Haha, jeg havde helt glemt, hvor lækkert sådan et karbad er. Sidst jeg var i sådan ét, var jo dengang jeg fødte Milan, for knapt fire år siden og det var ikke ligefrem den mest behagelige oplevelse.. Det var såååå godt til mig og vi lå der seriøst i over en time – selvfølgelig med en Mokaï i hånden, hæhæ

Jeg tog ikke kameraet med ind i Lalandia, så I må altså nøjes med lidt stemningsbilleder fra hytten. Og ellers vil jeg selvfølgelig anbefale jer, at se med i slutningen af foråret på Kanal 4, da De Unge Mødre faktisk filmede hele fredagen 🙂 juhuuu, glæd jer!!