SUNDE SNICKERS KUGLER PÅ KUN TRE INGREDIENSER

Den her opskrift er så meget et eksempel på, når jeg craver noget lækkert på en søndag, men køkkenet kun indeholder meget få ingredienser. Men det er jo virkelig fedt, at man kan lave noget, som simpelthen smager SÅ godt og som samtidig kræver så lidt – og faktisk også er en af de sundere snacks. Jeg er selvfølgelig fan!

Det eneste, du skal bruge er:

  • 12 økologiske, friske dadler (dem i papæsker, man kan få i grønt-afdelinger)
  • 2 spsk økologisk, creamy peanutbutter
  • 0,5 dl vand
  • 50 g økologisk, mørk 70% chokolade (husk at tjekke, at den er vegansk)

Sådan gør du:

  • Blend dadler og vand til det udgør en slags karamelsovs
  • Put peanutbutter i karamelsovsen og blend igen
  • Brug to små skeer til, at forme ca. 12 små kugler på en tallerken
  • Put kuglerne på frys i en halv time eller indtil at de er hårde
  • Varm den mørke chokolade i en gryde på lav varme og dyp alle kuglerne i den smeltede chokolade
  • Put igen kuglerne på frys i en halv times tid
  • Spis og nyd med god samvittighed 🙂 yummy!