NATURLIGT STORE LÆBER – UDEN BRUG AF NÅLE

Reklame for Hemerá Cosmetics

Jeg har altid haft virkelig små læber. Eller nok nærmere en meget lille overlæbe. Og i løbet af de sidste par år, er jeg blevet mere opmærksom på det og det er dermed også begyndt, at gå mig mere og mere på. Jeg bemærkede det først rigtigt, da jeg så mig selv på tv for første gang. Jeg syntes slet ikke, at mit ansigt harmonerede og når jeg snakkede til kameraet, forsvandt min overlæbe nærmest helt væk. Jeg husker at jeg var ret ked af det og selvom at læber måske kan virke som en ret ligegyldig ting, var det alligevel noget, som gik mig meget på. Så jeg begyndte at bruge lipliner ret ofte – simpelthen for at få dem til, at syne bare lidt større og fyldigere. Men det var jo begrænset, hvilken forskel det gjorde..

Så da min lillesøster fortalte mig sidste sommer, at hun skulle have lavet læber, kunne jeg ikke lade være med, at blive lidt misundelig. Selvom det egentlig er lidt åndssvagt, for jeg kunne jo i princippet bare vælge det samme, ikk’? Både og.. Min holdning har altid været, at jeg ikke vil have lavet noget kirurgisk ved min krop. Jeg vil helst være naturlig – forstået på den måde, at jeg selvfølgelig bruger make up og farver mit hår engang imellem, så “all natural” kan jeg alligevel ikke prale med.. Men jeg vil altså ikke ligge mig under kniven (eller nålen) for, at ændre noget ved mit ansigt eller min krop. Det ville simpelthen føles så forkert.. og de risici der er ved en restylane behandling, har jeg bare heller ikke lyst til at tage og for at ikke tale om min vilde nåleskræk. Pyha, ellers tak!

Derfor blev jeg simpelthen så glad og håbefuld, da Hemerá Cosmetics skrev til mig og spurgte, om jeg havde lyst til at teste deres naturlige og veganske (!) Lip Filler masker! Det føltes lidt som en en drøm, der var gået i opfyldelse, for jeg anede ærlig talt slet ikke, at sådan nogle masker fandtes. Jeg havde jo netop håbet på, at der en dag ville komme et alternativ til en restylane behandling. Og så er det jo bare fantastisk, at masken samtidig er vegansk, ikke testet på dyr og helt fri for parabener – og selvfølgelig udviklet i Danmark. Masken indeholder hyaluronsyre, som er et helt naturligt molekyle og som er småt nok til, at kunne penentrere gennem huden – helt uden brug af nåle. Det er sgu ret vildt! Jeg takkede selvfølgelig ja til teste og dette er resultatet efter fire masker. Det øverste billede er taget inden og det nederste efter brug af fire Lip Filler masker.

Jeg er vild med, at de har fået et lille boost, men at det samtidig ser flot og naturligt ud. Jeg er generelt vildt imponeret over, at det overhovedet kan lade sig gøre! Jeg skal helt sikkert have et par masker til at ligge herhjemme, som jeg lige kan påføre, når jeg får kameraholdet på besøg, I ved, bare lige for lidt ekstra volume, ikk’ 😉

Maskerne kan købes på www.hemeracosmetics.dk

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. frederikke

    efter brug af en maske, hvor lang tid holder resultatet så? Altså hvor lang tid går der, inden dine læber er tilbage til normal størrelse? 🙂

    1. Cellina Martinna

      Jeg tror at de siger, at man skal holde det ved lige hver 14. dag 🙂

Skriv et svar til Rockopiono Annuller svar