GLUTENFRIE OG VEGANSKE PANDEKAGER

LIDT OM SPONSOREREDE INDLÆG PÅ MIN BLOG

sponsorede-indlaeg-paa-bloggen-cellina-martinna-de-unge-moedre

Som flere af jer har bemærket, er jeg begyndt at lave sponsorerede samarbejder på mine sociale medier. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg tjener penge på min blog og min Instagram. Det er faktisk blevet et arbejde for mig og jeg er virkelig glad og taknemmelig over, at jeg kan tjene penge på noget, som jeg elsker at lave – at skrive og dele ud af vores hverdag og livsværdier og valg. I er efterhånden mange som læser med og jeg er simpelthen så glad for, at I har lyst til det!

Jeg synes ofte selv, at der går meget reklame i blogs og på de sociale medier generelt. Det fjerner fokus fra det lidt mere ægte og personlige ved menneskerne bag og det synes jeg er lidt ærgerligt. Jeg tænker derfor selv meget over, hvordan jeg fortsat kan være ægte og autentisk overfor jer i alle mine skriverier – også de sponsorerede. For det er virkelig min mening, at alt det jeg skriver, skal give mening for jer. I skal have noget ud af, at læse med her! Og derfor står jeg hundrede procent inde for alle mine samarbejder. Og takker derfor hellere nej, i stedet for at sige ja til noget, som jeg ikke føler for..

Og det er altså vigtigt for mig at understrege. For det skal ikke handle om penge her på min blog. Det skal være ærligt og ægte. Og det bliver ved med at være sådan. For nylig har jeg takket nej til flere forskellige samarbejder, som ellers tilbød mig ret gode penge. Faktisk får jeg dagligt henvendelser fra firmaer, hvor jeg skal tage stilling til, om det kunne være relevant for mine læsere. Et samarbejde jeg fik tilbudt, gik blandt andet ud på, at jeg skulle skrive om et firma, som tilbød forbrugslån? Alt indeni mig skreg jo selvfølgelig bare nej til det. Kunne I lige se det for jer? En hjemmegående husmor, som skriver om forbrugslån? Ej, vel? Jeg har aldrig taget et forbrugslån og vil heller aldrig opfordre folk til det. Et andet samarbejde gik ud på, at jeg skulle lave en video af mine børn, som leger med et stort stykke plastik legetøj fra et stort og kendt brand. Og det gav jo ligesom heller ikke rigtig mening for mig, eftersom at jeg netop lige har udgivet dette indlæg, om kun at købe trælegetøj fremover.. Jeg har derimod lige indgået et samarbejde med en webshop på min Instagram, som udelukkende forhandler økologisk og bæredygtigt børnetøj. Og det er jo lige noget for mig altså! Og helt sikkert også for mange af jer, som læser med.

Så jeg vil lige en gang for alle gøre det klart for jer, at ja, jeg tjener penge på reklame, men jeg lover jer at jeg kun laver reklame for firmaer, som jeg kan stå hundrede procent inde for og som jeg føler kan give jer, mine læsere, noget. Af hjertet TAK fordi I læser med <3

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GLUTENFRIE OG VEGANSKE PANDEKAGER