JEPS, MINE BØRN FÅR IS TIL AFTENSMAD…

img_3524

Jeg delte et billede af Milan og Elliot her til aften på min Instagram, hvor de spiste is til aftensmad. Is til aftensmad lyder måske ikke særlig sundt, men det er slet ikke tilfældet her.. I hvert fald ikke, hvis du spørger mig. Det er nemlig ikke normal is, fyldt med fløde og sukker. Niks, det er nicecream, som er lavet af frosne bananer! Mega smart, billigt og børnene og vi voksne elsker det! Man kan tilføje hvilken som helst smag til de her bananer, men min favorit er klart peanutbutter og kakaopulver. Vidste I godt, at der er over 30 g protein pr 100 g i en peanutbutter? Så er der sgu ikke nogen, som skal fortælle mig at det er usundt ; )

Jeg har i løbet af det sidste stykke tid postet ret mange billeder af nicecream, mest af alt fordi jeg er blevet en smule (okay, meget!) afhængig. Jeg har fået et lille flip, som går ud på at lave nicecream hver aften, når børnene sover. Det er ligesom min Martinna-tid og så har jeg bare brug for at koble af. Og spise masser af is. Haha. Kender I det?

Når jeg poster de her billeder på Instagram, er der altid mange som ønsker en opskrift og det forstår jeg jo virkelig godt. Så nu tænkte jeg, at jeg ville dele min absolut yndlings opskrift med jer – peanutbutter nicecream og så på kun 3 ingredienser! Men pas på. Det smager farligt godt!

  • 3 frosne bananer (de skal være helt frosne!)
  • 3 spsk. økologisk kakaopulver uden sukker
  • 2 spsk. økologisk peanutbutter
    Disse 3 ingredienser blendes i en foodprocessor indtil det har konsistens som is. Hvis det er svært at blende, kan man eventuelt putte en smule vand eller plantedrik i. Til sidst tager jeg en lille ske ekstra peanutbutter i og rører lidt rundt. Mums! Velbekomme ??

Dette indlæg har 20 kommentarer

  1. Sara Stripp

    Lækkert – den vil jeg huske til næste gang jeg går i sukkertrang om aftenen 😃

    1. Cellina Martinna

      God idé! Det er trods alt et meget sundere alternativ 😉

  2. Camilla

    Har du andre opskrifter? For jeg kan nemligikkelide penautbutter.

    1. Cellina Martinna

      Der findes så mange lækre opskrifter. Prøv at google det <3

  3. Karina

    Må indrømme jeg synes det er utroligt at du skal føle behov for at forsvare at du giver dine børn is til aftensmad (ment med den største respekt for dig).
    Hvis man følger med i dit liv kan man jo se at dine børn trives og de ser sunde og raske ud💖
    Og jeg elsker at følge dig her på Blogger.
    Du har virkelig inspiretret mig til at tænke over de valg jeg tager i min hverdag bla i forhold til kosten og mere miljøvenlige valg i hverdagen💖

    Har du nogle opskrifter på isen som ikke indeholder penutbutter? Det kan jeg nemlig ikke tåle😊

    Tusind tak for STOR inspiration 😊

    1. Cellina Martinna

      Tusind tak for din søde besked! Det varmer meget indeni <3
      Der findes hundredevis af lækre nicecream opskrifter, prøv eventuelt at google det 🙂 <3

  4. Linda

    har prøvet at lave nicecream flere gange, men ender altid op med en is, der bare smager af frosne bananer! Selvom de er modne. Hvad gør jeg forkert :O 🙂 ?

  5. Linda

    har prøvet at lave nicecream flere gange, men ender altid op med en is, der bare smager af frosne bananer! Selvom de er modne. Hvad gør jeg galt?

    1. Cellina Martinna

      Det er et godt spørgsmål.. Det er en god idé at vente med at fryse bananerne ned, indtil de næsten er for modne og lidt plettede. Måske det kunne gøre en forskel? 🙂

  6. Helene

    Tak for en lækker opskrift. Jeg har netop lavet en portion, og mums siger jeg bare 😊

    1. Cellina Martinna

      I know! 😉

  7. Anna

    Hmm mit blev meget mørkere end billedet, hvad kan jeg have gjort forkert? Jeg har fulgt din opskrift

  8. Anna

    Hmm mit blev meget mørkere end billedet, hvad kan jeg have gjort forkert? Jeg har fulgt din opskrift. Er det 3 spsk eller tsk?

  9. Mette

    Elsker at følge din blog, og dit dit liv på insta. Får så meget god inspiration, tak for dig.🙏🏻❤️
    Hvilken foodprocessor har du? Skal ud at købe en, og vil gerne have en der kan holde til at blende bl.a. frosne bananer og lave forskellige opskrifter, som nicecream og andre ting som man skal bruge en foodprocessor til. Håber det er iorden jeg spørger.😊🍦🍰

  10. Mette

    Elsker at følge din blog og dit liv, både her og på insta. (Og i “De unge mødre”)😁
    Får stor inspiration fra dig i hverdagen, så tusinde tak for dig!🙏🏻❤️
    Vil lige høre, hvilken foodprocessor har du, og kan du anbefale den? Jeg står og skal ud at købe en, for synes det er oftere og oftere at jeg støder på en opskrift hvor man skal bruge en foodprocessor. Og jeg tænker man skal op i de lidt dyrere og bedre for at den kan holde til bl.a. at blende bananer osv. Nu ved jeg også at du laver romkugler, der tænker jeg også at du bruger din foodprocessor?😊
    Håber det er okay jeg spørger.😊

  11. Josephine

    Det ser super lækkert ud! ? det må vi prøve. Har du erfaring med, om man kan lave det i god tid og så have det i fryseren i noget tid før man spiser det, eller er det bedst at spise det lige når det er lavet? ?

    1. Cellina Martinna

      Det kan sagtens fryses ned! ?

  12. Rikke

    Er det den slags kakaopulver som man fx også bager med at du bruger?

  13. Christina

    Jeg er vild med at følge dig og din lille familie.???
    Og nu hvor du deler ud af opskriften til isen, kunne jeg så lokke ud af dig, opskriften på den smothie du lavede i samme afsnit. Kunne ikke se hvad væsken du puttede i var?

  14. Anette

    Du kan med fordel gøre den endnu sundere med frosne broccolibuketter. Jeg laver altid en af havregryn, sesamfrø, forskellige nødder, lidt dadler og så ellers som din skrift og med lidt væske. Man kan ikke smage sl det sunde og det smager bare så fantastisk 🙂

Skriv et svar til Cellina Martinna Annuller svar