JEG KAN IKKE VENTE MERE

ER MIKKEL STADIG VEGETAR?

mikkel-de-unge-moedre

Mange har nok tænkt, hvordan det mon er gået med Mikkels nye livsstil, da jeg for knapt en måned siden fortalte, at Mikkel havde taget en beslutning om at leve vegetarisk, efter at have set What The Health på Netflix. Jeg må ærligt indrømme, at jeg selv har haft mine tvivl om, hvorvidt hans nye livsstil ville holde, for han har virkelig ikke den stærkeste rygrad, hvad angår sådan noget (undskyld skat!). Jeg ved at hans intentioner altid er gode, men jeg ved jo også, hvor glad han er for frikadeller og flæskesteg.

Det jeg nok egentlig har været mest spændt på, er vores faste tradition om torsdagen. Som nogen af jer ved, spiser vi jo hos mine bedsteforældre hver torsdag og der bliver altså ikke sparret på hverken kødet eller den brune sovs. Og Mikkel elsker det. Så da vi den første torsdag efterfølgende skulle derover og spise, var jeg spændt på at se hans reaktion. Jeg nævnte bevidst ikke noget, for jeg tænkte som jeg altid har tænkt, at det skulle være en beslutning som kom af lyst og fra hjertet. Vi ved jo allesammen godt, at en ny livsstil skal være hundrede procent indrestyret, for at vare ved. Jeg blev dog positivt overrasket, da han lige så fint og naturligt tog persillesovs og min mormors grøntsagsbøffer på sin tallerken. “Mener du det?”, udbrød jeg lidt halv chokeret til ham. Og ja, det gjorde han..

Han har ikke rørt kød lige siden og nu er det snart en måned siden, at beslutningen blev taget. Han siger selv at han ikke kan forestille sig, at droppe hans creme fraiche og det forstår jeg også godt. Man behøver jo ikke, at gå hele vejen og vælge alt fra, som jeg selv har gjort. Jeg tænker at man skal gøre det, man har det bedst med og i det tempo, som føles godt. Men jeg synes altså han er sej! Der tog han sgu røven på mig.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG KAN IKKE VENTE MERE