STATUS PÅ NYBYG - SE VORES TOFAMILIEHUS

SÅ LAD MIG DOG VÆRE!

img_1386

Det her indlæg kommer sig af en oplevelse, jeg havde for et par dage siden, hvor en bekendt direkte henvendte sig til mig, blot for at kritisere den måde, min familie og jeg lever på. Jeg har siden hen tænkt meget over det og virkelig haft lyst til at skrive dette indlæg, men jeg har alligevel tænkt, at det nok bare ville skabe endnu mere dårlig energi. Jeg oplever ofte, at folk skriver til mig og beundrer mig for mit “rolige væsen” og roser at jeg altid formår, at holde hovedet højt, når jeg oplever lidt modstand på min person – særligt i forhold til min medvirken i De Unge Mødre. Og ja, jeg har med tiden lært at sortere i det og ikke tage mig af andres negative energi. Og jeg er faktisk blevet ret god, synes jeg selv, til ikke at tage negative kommentarer til mig. Men der er alligevel en ting, som gang på gang kommer bag på mig…

Jeg forstår virkelig ikke hvorfor nogle mennesker gider, at bruge deres tid og energi på at ytre sig og have ondt over, hvordan andre mennesker lever deres liv. Bevares, jeg kan selv undre mig over andre menneskers livsstil, deres valg og prioriteter her i livet. Det tænker jeg er meget normalt. Vi undrer os da alle sammen en gang i mellem. Det har dog altid været vigtigt for mig, at holde den på egen bane halvdel, når jeg snakker om valg her i livet, særligt når jeg er med i et tv program, hvor mange sidder og lytter med. Jeg ønsker nemlig ikke, at dømme andre og det har aldrig været min hensigt, at fornærme eller såre nogen. Jeg tænker meget over hvad jeg siger, når vi optager til programmet og jeg sørger altid for at sige “jeg tænker”, “jeg mener” og “jeg føler”. For det er min virkelighed og ikke nødvendigvis andres. Og det er jo vigtigt at understrege.

Jeg har egentlig ikke ondt over, at folk snakker dårligt om mig. Hvis de vil bruge deres tid på det, så fred være med det. Det har jo egentlig ikke noget med mig at gøre. Der hvor den glipper for mig, er når jeg oplever folk som personligt henvender sig til mig med dømmende og hadefulde kommentarer. Og så helt uden at blive spurgt først. Jeg begriber det ikke. Jeg kunne aldrig drømme om, at henvende mig til et andet menneske, blot for at kritisere og være led. Jeg ville jo ikke få noget ud af det, udover mega dårlig samvittighed. Jeg synes simpelthen det er så dårlig stil. Det er direkte mobning. Det undrer mig virkelig ikke, at der er så meget mobning blandt børn, for hvor lærer de det fra? De har jo de bedste læremestre i os voksne. Det er skræmmende. Vi burde lære vores børn, at snakke pænt til og om andre mennesker. Og nej, jeg er ikke selv perfekt og jeg fejler også, men jeg vil gøre mit for at lære mine børn, hvordan man begår sig blandt andre.

Men hvorfor er der nogle mennesker, som gider at bruge deres tid på at koncentrere sig om, hvordan andre lever? Fair nok hvis man ikke bryder sig om, hvordan jeg har valgt at være mor, hvordan vi spiser og alle de valg vi har taget i livet, men hvorfor så ikke bare lade mig være? Hvis formålet med at give mig denne kritik er, at jeg skal ændre mig, så kan jeg lige så godt sige, at det løb er kørt. Jeg lever mit liv, som jeg har valgt og jeg gør de ting, som gør mig glad. Præcis som alle andre.

Jeg kunne virkelig aldrig drømme om, at henvende mig til et andet menneske, blot for at kritisere og nedgøre. Og måske er det egentlig mine forældre, som jeg skal takke for det. De har altid lært mig, at tale pænt om og til andre og hvis det en gang i mellem glippede, havde jeg edermanme dårlig smag i munden. Jeg er virkelig glad for, at mine forældre har lært mig omkring etik og medfølelse og det er helt sikkert noget jeg vil prioritere, at give videre til mine børn.

Hvis man ikke bryder sig om eller kan forholde sig til, hvordan en person lever, så spørg ind, vær nysgerrig, lær og bliv klogere. Og hvis man ikke har lyst til det, så lad personen være i fred. Bum. Og ja, I må gerne diskutere mig og I må gerne synes jeg er åndssvag. Jeg har valgt at være med i et tv program og jeg har valgt at sætte mit liv for offentlig skue. Det er jeg indforstået med. Men hvor ville jeg ønske, at nogle mennesker havde lidt pli og respekt. Jeg har taget mine valg i livet, på lige fod med andre og de valg er jeg meget godt tilfreds med. Så lad mig nu bare være…

Når det så er sagt: Kærlighed og god energi til jer alle! I er skide søde og jeg er glad for at I følger med. Tak for jer!

   

10 kommentarer

  • Det er godt nok hul i hovedet, som folk griber muligheden for at opdrage på andre voksne, uddele ordre og komme med såkaldt “konstruktiv kritik”, helt uden at være blevet bedt om råd – jøsses 😀

    – S

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cellina Martinna

      Ja, det er egentlig en lidt kedelig tendens. Men jeg er glad for at læse så mange, som har det på samme måde som mig og som ikke synes det er cool 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg synes virkelig at det er respektløst at man kan få sig selv til det. Det siger mere om personen end det gør om dig! Jeg elsker at følge dig og din familie i de unge mødre. Det at i lever meget økologisk har virkelig gjort at jeg har fået øjnene op for mig, og tænke over hvad man spiser!
    Bliv ved med at være den person du er!
    Tænk på alle dem der synes du er fantastisk , fremfor den ene person der ikke synes! ❤️🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Vi tænker i de samme baner, du og jeg. Hvert eneste ord du har skrevet her, kan jeg sige et stort ja til! Høflighed, respekt og accept af andre mennesker og deres valg: ja selvfølgelig. Plads til forskellighed: ja selvfølgelig. Bliv du bare ved med at gøre hvad du gør 🙂 Ikke at mine ord ville gøre en forskel, men du ved 😉 Og i øvrigt herfra et TAK for, at du deltager i tv og viser en anden måde at gøre tingene på. Det har vi brug for. I Danmark og i verden. Så vigtigt at folk kan se, at der ikke kun er én måde at gøre tingene på. Jeg har faktisk aldrig set et eneste af dine afsnit, men følger med her på bloggen og har efterhånden et ret godt billede af, hvad du står for. Håber de klipper dig ordentligt! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cellina Martinna

      Tusind tak for din kommentar! Det gør mig så glad og jeg er glad for, at du har lyst til at læse med her på bloggen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Amen ! 🙏🏼

    – Gid der var flere mennesker som dig, så ville folks love være mere harmonisk og positivt !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cellina Martinna

      Hvor er du sød! Jeg er ikke perfekt, langt fra. Men jeg gør mit bedste for altid, at holde mig på egen boldbane 🙂 tak for din kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er sgu cool!😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

STATUS PÅ NYBYG - SE VORES TOFAMILIEHUS