VEGANSKE TRØFLER LAVET AF SORTE BØNNER (BEDRE END BAGERENS!)

JEG ER I CHOK – MIKKEL HAR TAGET EN DRASTISK BESLUTNING

mikkel-og-martinna-de-unge-moedre

De af jer som følger med i vores liv i De Unge Mødre ved, at jeg spiser plantebaseret og at min mand, Mikkel, ikke gør. Det er ingen hemmelighed, at vi altid har haft meget delte holdninger til animalske produkter, men at vi også for det meste og langt hen af vejen har respekteret hinandens holdninger. Det er sjældent vi har haft sammenstød grundet vores kost. De eneste gange vi har haft en konflikt, har været i forhold til Milan og om hvorvidt han skulle have kød. Jeg har egentlig altid tænkt, at det skulle være op til Milan selv, men jeg har dog aldrig serveret det for ham. Jeg tror ikke på, at jeg ville komme særlig langt med direkte at nægte ham det heller.

Og nu vi snakker om, at nægte andre noget og generelt at have modstand på andres kost og spisevaner, det har jeg egentlig altid været lidt imod. Jeg er vokset op i en familie, hvor man spiser kartofler, brunt sovs og flæskesteg og jeg har altid været vant til, at sidde til bords med kødspisere. Så da jeg mødte Mikkel for fire år siden, havde jeg altså heller intet krav eller forventning om, at han skulle være vegetar, veganer eller noget som helst andet. Jeg har altid tænkt, at folk skal spise, hvad de har lyst til. Derfor har jeg bevidst heller aldrig prøvet, at pådutte Mikkel at han skulle være vegetar eller belære ham om dyrevelfærd, økologi eller andet. Hvis jeg engang i mellem har sagt noget, har det altid været med et glimt i øjet.

Nu er det heller ikke fordi, at jeg skal lyde så frelst. Selvfølgelig ville det være nemmere, hvis min mand var veganer eller vegetar – det er klart. Jeg har også altid sagt, at det selvfølgelig ville gøre mig glad, hvis Mikkel stoppede med at spise kød – ikke så meget for min skyld, men mest af alt for hans egen, hans helbred og dyrenes skyld. Men jeg har altid tænkt, at hvis Mikkel nogensinde skulle blive veganer eller vegetar, skulle det ikke være fordi, at han var blevet påduttet det, hverken af mig eller andre. Det skulle være af egen fri vilje og han skulle selv ønske, at søge informationer og blive oplyst om et liv uden kød.

Derfor kom det virkelg meget bag på mig, da Mikkel i går aftes fortalte mig, at han ville se What The Health på Netflix. Og det kom endnu mere bag på mig, da han efter at have set filmen, kiggede mig i øjnene og sagde: “Jeg er så færdig med at spise kød! Føj!”, og straks begyndte at fortælle mig om, hvor usundt kød egentlig er for kroppen. Det var totalt fremmed for mig, at høre min mand, som altid har spist kød, sidde og tale det ned på den måde. Jeg har ikke selv set filmen, men det bliver jeg vidst nødt til nu. Jeg tænker at hvis den film, kan omvende min mand, må den virkelig kunne noget helt særligt.

Jeg er faktisk lidt i chok over hans reaktion. Han har før set Cowspiracy og selvom den rystede ham, var det ikke nok til, at han havde lyst til at ændre noget i hans hverdag. Men han har faktisk ikke rigtig lavet andet, end at snakke om filmen i dag og han har allerede fortalt mine forældre og søskende om den. Jeg tror sgu måske, at han dropper kød nu… For real. Det er lidt vildt. Det havde jeg faktisk ikke regnet med. Jeg er virkelig spændt på, hvordan han fremover vil tackle det, når vi er ude at spise osv. Men som han selv sagde tidligere i dag: “Jeg tror måske det bliver lidt svært, hvis vi nu er på Sunset eller sådan noget… Men de har jo egentlig også veggie kød, så det spiser jeg bare!”. Og tænk engang, at han er nået dertil, helt uden min indblanding. Jeg er sgu ret stolt af ham. Jeg synes det er fedt.

 

Hvis I selv ønsker at se filmen, kan I finde den på Netflix lige herGod fornøjelse : )

   

5 kommentarer

  • Nanna

    Vil så gerne være vegetar, men synes det er så dyrt og skulle ligge hele sin livstil om og være opfindesom :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katarina

      Det er ikke dyrt at være vegetar. Tværtimod.
      Hvis du kun vil leve af kød alternativer, så vil det blive dyrt, men hvis du holder dig til grøntsager for det meste, og udforsker alle de nye muligheder du får, så er det tværtimod billigere 😊 Jeg har kun sparet penge siden jeg blev vegetar 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Det kunne være fedt hvis du skrev et blog indlæg omkring det at leve i et forhold hvor du er veganer og din kæreste er kødspiser også i forhold til jeres børn og overvejelser med deres kost. Kærlighilsen veganeren med den kødspisende kæreste og en baby der snart skal starte BLW. Har du mon lavet et indlæg om opstart af BLE vegansk? ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Ku da godt være man skulle liste ind og se den film. Jeg er godt på vej til Veggie livet alligevel. Det vil sige – jeg spiser fisk og lidt fugl, men alt andet er udelukket og har været det siden en fejloperation i 2002. Men helt at skippe alt fra noget som har været levende er et kæmpe skridt – respekt for valget og spændende om din mand kan holde sin udmelding 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline Sofia

    Efter jeg læste det her gik jeg selv ind og så What the Health. Jeg har før prøvet at spise vegansk men det har aldrig holdt stik, da jeg savnede kød🙈, men efter denne film har jeg ikke spist eller drukket animalske produkter. Føj! Den film kan noget helt særligt👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VEGANSKE TRØFLER LAVET AF SORTE BØNNER (BEDRE END BAGERENS!)