NU FÅR I DEN HELT RÅT – SE MIG I EN STØRRELSE 44

boohoo-stoerrelse-44

Jeg føler at jeg er blevet lidt misforstået, efter jeg skrev dette indlæg. Flere medier har skrevet om det og jeg har derfor også fået mange henvendelser fra folk, som ikke tror på, at jeg passer en størrelse 44…

Lad mig lige slå én ting fast. Jeg ved godt, at jeg ikke er den “typiske” størrelse 44. Ikke at der er noget i vejen med, at bruge størrelse 44! Alle størrelser er skønne! Kjolen som jeg skrev om i indlægget, er dog rent faktisk en størrelse 44. Og ja, den er da mega lille i størrelsen! Absurd lille. Indlægget er altså skrevet med en vis selvironi, for jeg ved godt, at det er langt fra virkeligheden, at jeg skulle være vokset så mange størrelser. Det var mere for at understrege, at der altså snart skulle ske en ændring, i forhold til den mad jeg indtager og mest af alt mængden (!) af mad.

Når det så er sagt, er jeg glad for at jeg prøvede kjolen, for det var med til at motivere mig til denne livsstilsændring. Og det er jo super! For det var sgu på tide, at jeg lettede røven lidt. Ikke kun fordi at jeg ikke er tilfreds med mit spejlbillede, men også fordi at jeg ønsker en sund krop og at passe bedst muligt på den.

boohoo-skaterdress-swingdress-mint-sleeveless

Jeg vil dog gerne lige slå et slag for de fantastiske skater kjoler! De er virkelig praktiske, hvis man som mig, gerne vil fremhæve sin talje og gemme topmaven lidt væk. Win-win!

Ha’ en rigtig god mandag, venner!

 

Skriv et svar