DERFOR HAVDE JEG BESØG AF BUBBER

JEG DELER ET KLIP FRA MIN HJEMMEFØDSEL…

5

Allerede i graviditeten med Elliot gjorde jeg mig rigtig mange tanker omkring den forestående fødsel og hvilke ønsker, jeg havde til den. Jeg havde blandt andet lavet en lang ønskeliste til jordemoderen, baseret udfra den første fødsel med Milan. Jeg ønskede at hjemmefødslen skulle blive en rigtig god oplevelse for os alle og derfor var det også rigtig vigtigt for mig, at der var ro, tid og ingen stress. Så da min tilrettelægger spurgte mig hvordan jeg ville have det med, at have dem med til fødslen, var jeg ret afklaret: Det var min fødsel og ikke en, jeg havde lyst til at dele med tusindvis af mennesker. Det var der selvfølgelig meget forståelse omkring.

Jeg ønskede dog alligevel, at forevige min fødsel på en eller anden måde. Jeg fortrød nemlig lidt, at jeg ikke havde flere billeder eller videoklip af Milans fødsel. Derfor besluttede vi os for, at Elliots fødsel skulle filmes. Det job påtog min kære mand sig helt uden tøven. Mikkel filmede altså hele pressefasen med mit confession cam fra De Unge Mødre og det blev bare vildt godt faktisk! Jeg er så glad for, at have den optagelse at se tilbage på. Der er så mange ting, man hurtigt glemmer og ofte er det hele lidt mere dramatisk oppe i ens hoved, end det i virkeligheden er. Jeg vil ikke sige at det er særligt smukt og så alligevel, for det er sgu da smukt, da Elliot kommer op på mit bryst og bare ligger der, så uskyldig og helt ny i verden.

Efterfølgende overvejede jeg dog, om jeg skulle dele et lille klip i De Unge Mødre programmet, så jeg klippede i videoen og censurerede den lidt, for at sige det mildt ; ) og i aften klokken 20:00 på kanal 4 bliver dette klip altså vist! Det er et meget kort og uskyldigt klip, men man kan alligevel godt fornemme stemningen og kærligheden i rummet. Og så er der også et lille klip, fra da Milan ser Elliot for første gang. Det er så sødt og jeg bliver så rørt, hver gang jeg ser det. Jeg glæder mig så meget til, at se det igen i aften! Derudover snakker jeg også lidt om vores hus-projekt, bofællesskabet og deler plantegningen af vores store “tofamiliehus”. Plantegningen kan I se her.

Jeg har førhen delt min fødselsberetning + en masse billeder fra hjemmefødslen herinde – til dem der måske har misset det indlæg, kan det læses her : ) ha’ en dejlig dag!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DERFOR HAVDE JEG BESØG AF BUBBER