MILAN 3 ÅR - BILLEDER FRA DEN STORE FØDSELSDAGSFEST

DERFOR HAVDE JEG BESØG AF BUBBER

bubber-paa-besoeg-de-unge-moedre-martinna

Som mange af jer nok så på min Instagram sidste lørdag, havde jeg fornemt besøg – jeg havde nemlig besøg af den kære Bubber. Det var der måske nogen, som undrede sig over, for hvad skulle ham og en kameramand lige hjemme hos os, på sådan en halv kedelig lørdag?

Det var faktisk i forbindelse med De Unge Mødre. Programmet har jo kørt i mange år efterhånden, 10 år for at være helt præcis, og derfor runder de snart afsnit 500. Det skulle selvfølgelig fejres på en eller anden måde og de besluttede sig derfor for, at Bubber skulle besøge et par af os deltagere, til et personligt interview. Jeg var ret spændt på det, for jeg har jo igennem hele min barndom og voksne liv ofte set Bubber på tv, men jo aldrig mødt ham. Og så plejer jeg ikke, at blive interviewet på den måde foran et kamera.. Det plejer at være min trofaste tilrettelægger, som stiller alle spørgsmålene. Men den her form for interview var faktisk ret fedt og det føltes meget mere naturligt, at snakke til et andet menneske, end det gør at snakke til et kamera. Og Bubber er bare lige præcis, som man ser ham på tv – sød, imødekommende, omsorgsfuld og mega god til børn selvfølgelig! Han tog nærmest Elliot ud af armene på mig med det samme og var så god og kærlig ved ham. Elliot elsker alle mennesker og er altid smilende og tryg, så det var virkelig rart. Jeg synes det er super dejligt at opleve som mor, når mennesker ønsker mine børn oprigtigt og det kunne jeg virkelig mærke, at det var ægte fra hans side. Bubber er virkelig et skønt menneske og vi havde nogle rigtige hyggelige timer sammen. Han stillede så mange gode spørgsmål og man kan tydeligt mærke, at han altid har lavet tv, for han vidste lige hvilke “knapper” han skulle trykke på for, at få mig til at åbne endnu mere op. Det endte med at blive ret personligt og jeg håber virkelig, at vores dybe samtale og den gode stemning skinner igennem på tv. Jeg var i hvert fald meget tilfreds efterfølgende!

Det kommer på tv tirsdag d. 18. april kl. 21:00 på Kanal 4. Først kommer der et normalt afsnit kl. 20:00 og efterfølgende dette jubilæums afsnit, hvor Bubber interviewer mig og et par andre deltagere. Allerede på tirsdag er jeg igen med kl. 20:00, hvor man for første gang ser Elliot. Det er blevet et rigtig fint og hyggeligt afsnit, hvor man blandt andet ser hjemmeoptagelser fra min fødsel (say what!) og hvor jeg også fortæller lidt om vores byggeprojekt. Skal I se med? : )

Ha’ en dejlig weekend! x

bubber-kom-forbi-de-unge-moedre
Og så får I lige et billede med af os alle fem ; ) beklager det akavede smil og dårlige kvalitet, men vi skulle lige stille op til et pressebillede og så tog min lillesøster også et par billeder på min mobil.

   

1 kommentar

  • Milla

    Jeg kunne næsten ikke genkende dig med makeup på. Du burde omfavne din naturlige skønhed – du er så naturlig køn.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MILAN 3 ÅR - BILLEDER FRA DEN STORE FØDSELSDAGSFEST