EN SMULE TRÆT AF TILVÆRELSEN...

MIKKEL HAR FÅET NYT ARBEJDE

img_3276-2

Åh ha. Der sker virkelig meget i vores liv lige nu, som I nok kan fornemme.. Elliot er næsten lige kommet til verden (eller for fire måneder siden, men seriøst, jeg fødte ham jo i går?!). Vi er flyttet og bor hos mine bedsteforældre. Vi er ved at bygge hus med min søster og hendes familie. Byggefirmaet gik dog konkurs, så vi står lige nu i uvished. Og ja, efter 6 gode år lukker dagplejen nu ned.. Det går ikke helt stille for sig herhjemme.

Som mange af jer ved, arbejdede jeg i en privat stordagpleje med min mor, inden jeg gik på barsel. I december sidste år overtog Mikkel min stilling, men nu lukker dagplejen altså helt ned. Min mor har længe vidst, at hun ville arbejde mindre og kun passe sine børnebørn. Derfor har det været op til Mikkel, om han selv ville køre dagplejen videre eller om han ønskede, at søge andet arbejde. Efter mange overvejelser besluttede han sig dog for, at han ville prøve kræfter et andet sted. Jeg tænker selvfølgelig det er lidt vemodigt, at den nu lukker ned, men også rigtig positivt, da jeg er sikker på, at det kommer til at bringe rigtig mange gode ting med sig.

Og én god ting er i hvert fald allerede sket: Min super seje mand tog til sin første jobsamtale i sidste uge og blev ringet op en halv time efter samtalen, at jobbet var hans. En fuldtidsstilling de næste fire måneder og så endda som nyuddannet pædagogisk assistent. Det er helt vildt og vi er så glade!! Jeg er virkelig stolt af min mand og ved, at han kommer til at klare jobbet så godt! Han er guld værd for enhver arbejdsplads – hårdtarbejdende, udadvendt, aktiv og et stort legebarn. De er så heldige at have ham. Det mener Milan i hvert fald også, som nu ikke længere kan følges med hans far på job hver dag. Lidt øv, men så er han heldig at han stadig har mig, Elliot og alle de andre 😉

Når en dør lukkes, åbnes en ny. Vi er ved godt mod og glæder os til alt det nye, der skal ske…

   

1 kommentar

  • Vera

    Skal du så selv passe Milan og hvad er jeres planer mht til børnepasning,når din barsel er færdig??

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN SMULE TRÆT AF TILVÆRELSEN...