MÅ MILAN SPISE KØD???

EN KNUDE I MAVEN – JEG SKAL VÆK FRA ELLIOT

img_3541

Elliot er over 3 måneder gammel og jeg har endnu ikke været væk fra ham – altså bortset fra, når Mikkel lige har ham i den anden ende af huset eller lignende. Det er nemlig en af mine værdier – at være tæt med min baby og mine børn generelt. Jeg bryder mig ikke om, at være væk fra mine drenge og det føles meget unaturligt, at lade andre passe dem. Jeg ser ingen grund til det, så længe det ikke er nødvendigt.

Men… Som I ved, er min søster, Melanie, gravid med lille Carla og har termin om små 7 uger. Melanie har været med til begge mine fødsler og har været min trofaste støtte igennem hele min graviditet og fødsel. Melanie betyder meget for mig og jeg glæder mig så meget til, at vores lille pige kommer til verden. Og ja, jeg siger “vi”, for det ER altså også lidt min pige. Jeg var desværre ikke med til hendes to andre fødsler, med Christian og Benjamin… eller jo, jeg stod udenfor døren og lyttede spændt med, men jeg var ikke inde hos hende og var ikke en del af det på den måde. Men denne gang SKAL jeg altså med og jeg glæder mig simpelthen så meget til, at skulle med til en fødsel, som ikke er min egen. Men det betyder jo desværre også, at jeg for første gang skal være adskilt fra Elliot.

Jeg er klar over, at det er et spørgsmål om prioritering, men det betyder enormt meget for mig, at være en del af Carlas fødsel og at kunne være der for Melanie. Heldigvis er Mikkel rigtig god til Elliot og de har allerede et meget stærkt bånd til hinanden. Mikkel er nærmest lige så god til at trøste Elliot, som jeg selv er og det er faktisk rigtig rart, at de allerede har knyttet så meget bånd. Melanie skal også føde hjemme og det gør hele situationen en del nemmere. For vi har aftalt, at Mikkel skal være i huset med Elliot og dermed kan jeg gå lidt frem og tilbage og amme ham, når han har brug for det og Mikkel kan altid hente mig, hvis det går helt galt. Det er selvfølgelig en enorm stor tryghed. Jeg havde ikke taget med til fødslen, hvis det var på et sygehus. Jeg ville aldrig kunne klare, at være så langt væk fra ham, når han stadig er så lille. Det ville være alt for hårdt for os begge.

Så heldigvis er omstændighederne til, at jeg kan komme med til fødslen, men stadig ikke være for langt væk fra Elliot. Jeg kan godt blive lidt spændt og nervøs, når jeg tænker på det, for hvis fødslen varer mange timer, er det jo længe jeg skal undvære ham og det giver mig altså en knude i maven. Han er jo kun en lille baby, som stadig burde være i min favn alle døgnets timer. Jeg tænker dog, at det hele nok skal gå. Mikkel er den bedste far og drengene elsker ham. Elliot lyser helt op hver gang han ser Mikkel og sender ham altid de største smil. Det gør mig så glad 🙂 Jeg prøver at tænke positivt omkring det. Alternativet må være, at han sover i viklen og så må Mikkel tage ham, hvis han bliver urolig. Melanie skal selvfølgelig have ro og ikke forstyrres af babygråd eller andet.

Uanset hvad, så kan ord ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til, at Carla kommer til verden. Jeg er så lykkelig over, at skulle være moster til endnu en lækker unge.

img_3456

   

2 kommentarer

  • Camilla

    Hej Martinna
    Hvor er det skønt at læse, at der er andre end mig, som ikke kan lide tanken om at då sine børn passet. Jeg har ellers gået og følt mig helt forkert, fordi jeg ikke har behov for datenights og absolut ikke har lyst til at få mine børn passet for det, som jeg føler er ingenting. Min ældre datter er tre år og har aldrig været passet andet end hendes deltidsplads i dagplejen. Jeg kan bare slet ikke undvære mine søde små børn <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cellina Martinna

      Åh, tro mig, de følelser er du slet ikke alene om! Du er bestemt ikke forkert, men derimod en meget kærlig mor med et tæt bånd til din datter. Det lyder helt fantastisk <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MÅ MILAN SPISE KØD???