NÅR MILAN HAR DET LIDT SVÆRT...

MÅ MILAN SPISE KØD???

img_3298

Åh, det spørgsmål har jeg fået mange gange efterhånden, så nu må jeg hellere afklare det en gang for alle. Jeg har en klar holdning til kød og den lidelse dyr udsættes for. Og jeg har valgt at jeg ikke ønsker, at støtte op om den industri, ved blandt andet at være veganer. Jeg synes kød er uappetitlig og det giver mig kvalme. Ganske enkelt.

Jeg føler at jeg har et ansvar overfor mine børn og det er en vigtig værdi i min opdragelse af Milan og Elliot, at være ærlig overfor dem og fortælle dem sandheden. Jeg er selv vokset op med, at kød kommer ude fra markerne. Mine forældre fortalte os ikke sandheden dengang, for de vidste at vi ikke ville spise kødet, hvis vi vidste, at det kom fra døde dyr. Heldigvis er mine forældre blevet klogere og lever selv vegansk/vegetarisk dagen idag.

I princippet må Milan godt spise kød, æg og mælkeprodukter, fordi jeg mener han er et menneske, som selv skal have lov til at vælge, hvad han ønsker at spise. Det er en menneskeret, at bestemme over sin egen krop – hvad man spiser, har på af tøj og hvem der rører ved ens krop osv. Det er min grundlæggende holdning, som jeg ønsker at give videre til mine børn.

Så for mig er det ganske enkelt – det er 100% op til Milan, hvad han spiser, men jeg orientere ham om, hvad det er han spiser. Det gør jeg naturligvis på en måde, som jeg kan stå inde for, overfor mit barn på knapt 3 år. Han skal ikke traumatiseres, han skal ikke pålægges et ansvar eller pålægges mine negative følelser, men sandheden er ganske enkel: ”Skat, frikadellen kommer fra en død gris. Hvis du har lyst til at spise den, er det ok.” Milan har indtil nu selv afvist, at spise kød og han er begyndt at fortælle folk, at han er vegetar, når de byder ham kød. Jeg laver udelukkende vegansk mad, så det spiser han jo, men når vi er i byen, bestemmer han selv hvad han vil spise. Selvom han afviser kød, spiser han mælkeprodukter, æg og slik med gelatine, når vi er i byen eller når Mikkel laver æg derhjemme. Det vil han gerne have og det respekterer jeg.

Så er Milan også veganer? Nej. Milan er vegetar, men han spiser størstedelen af tiden vegansk. Han er godt i stand – er bestemt ikke undervægtig, ej heller overvægtig. Han får masser af grøntsager og protein og han får sin daglige vitaminpille.

“Men er det ikke synd for ham, at han ikke får kød?” Det spørgsmål har jeg tit fået, men for mig er kød simpelthen ikke et fravalg, men et tilvalg. Jeg valgte da han var yngre, at fortælle ham hvor kødet kommer fra og jeg valgte ikke at servere det for ham. Det har jeg det rigtig godt med og jeg har det også rigtig godt med, at vide at Milan selv vælger til og fra i fremtiden.

Læs eventuelt også mine tanker omkring Koens mælk? Er det til kalven eller mig? 

img_3299
Min søde dreng smurt godt ind i soyakakao. 

   

2 kommentarer

  • Anna

    Jeg har netop set filmen “Food Choices” hvor der også er et stykke af filmen der handler om hvordan man videregiver den veganske/vegetariske livsstil til sine børn. Jeg er selv kun lige begyndt at leve mere plantebaseret, så jeg har tænkt meget over hvordan det skal og vil påvirke min søn. I filmen fortæller forældrene at de hjemme hos dem simpelthen bare ikke serverer madvarer de ikke spiser. Så derfor er maden bare 100% plantebaseret. Men når børnene er ude, f.eks. til fødselsdag i børnehaven eller lign, så kan og vil de ikke bestemme hvad børnene spiser. De er overbevist om at børnene selv træffer fornuftige valg. Synes det var meget inspirerende at høre om.
    Har du set filmen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cellina Martinna

      Hej Anna! Nej, jeg har ikke set den, men den lyder rigtig interessant. Hvor kan den ses? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NÅR MILAN HAR DET LIDT SVÆRT...