VI STÅR LIGE NU UDEN BOLIG!

milan-spiser-kiks

Okay. Der er faktisk flere årsager til, at de sidste par måneder har været lidt presset og overskuddet til at skrive herinde, ikke har været så stort. Der er nemlig sket noget, som jeg ikke har fået fortalt jer endnu.

I slutningen af november måned tog vi (endnu) en stor beslutning. Nemlig at opsige vores lejlighed og flytte hjem til min mormor og morfar, imens at vi bygger hus. Der er flere årsager til, at vi besluttede det – omstændighederne gjorde at det pludselig blev en nødvendighed for os. Anyway, der gik ikke længe før at vi fandt en, som kunne overtage lejligheden og vi var faktisk ude allerede i midten af december. Så nu bor vi altså hos mine bedsteforældre og det har vi gjort i lidt over 3 uger.

Mine bedsteforældre bor i et nybygget træhus ude på landet – kun et par hundrede meter fra mine forældre, hvor Mikkel jo også arbejder. Det er derfor ret praktisk på mange måder egentlig. Mine forældres hus har længe været ligesom vores “2. hjem” – specielt for Milan. Inden min barsel med Elliot, arbejdede jeg jo i min mors dagpleje og det var derfor der, vi brugte de fleste timer i døgnet.

vaerelse

Vi har fået et værelse hos mine bedsteforældre og dette er vores udsigt. Jeg elsker naturen og skoven og det har været tiltrængt for mig, at komme lidt væk fra “byen” og ud i den friske luft, hvor man kan ånde og være sig selv. Jeg er vildt taknemmelig over, at mine bedsteforældre bare sådan har taget os fire til sig. Det var faktisk min mormor som forslog det, der tilbage i november måned, at vi jo “bare kunne flytte hjem til dem, for det kunne da være hyggeligt!”. Hun er simpelthen fantastisk og altid så hjælpsom. Hun er selv vokset op med 7 søskende, så det er ikke helt fremmed for hende, at bo mange sammen og at tage sig af hinanden. Da jeg var omkring 10 år, boede vi faktisk også hjemme hos mine bedsteforældre, imens at mine forældre byggede det hus, de bor i idag. Lidt sjovt at det hele gentager sig nu, men bare med min lille familie i stedet. Selvom at et halvt år måske kan virke længe, at skulle bo sammen på lidt plads, ser jeg det som enormt lærerigt – for os alle sammen. Og så synes jeg at det er vildt givende, at mine børn kommer så tæt på deres oldeforældre. Jeg er sikker på, at jeg vil tænke tilbage på det her halve år med et smil. Det varmer virkelig mit hjerte, at være vokset op i en familie, hvor vi altid kan regne med hinanden <3

 

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Pia

    Det må være rart at have en så tæt og velfungerende familie. Vær taknemmelig for det.

Skriv et svar til Ellen Annuller svar