ÆRLIGE TANKER OM DE UNGE MØDRE PROGRAMMET OG MIN DELTAGELSE

Unavngivet

Fotograf: Janus Nielsen / Kanal 4

Det er egentlig en lidt sjov historie. Jeg havde længe gået og leget lidt med tanken om, hvordan det mon ville være at deltage i De Unge Mødre. Jeg snakkede en del med min søster, Melanie, om det, men vi gjorde mest af alt lidt sjov med det. For selvom det kunne være lidt spændende for mig, var det jo samtidig alt for grænseoverskridende, at skulle være på TV og vise ens liv frem, overfor så mange tusinde mennesker. Og jeg vidste jo også godt, at jeg på ingen måde ville være herre over, hvad der blev vist på TV, hvordan de klippede i det og hvordan de ville få mig til at fremstå. Dét var nok min allerstørste frygt – for det var ikke for sjovt jeg ville være med. Det var oprigtigt fordi at jeg gerne ville vise, hvordan man også kan leve sit liv og jeg tænkte, at jeg gerne ville stå frem og fortælle om langtidsamning, samsovning, kokosolie, økologi, alternativ behandling osv. Men hvordan kunne jeg være sikker på, at mine pointer ville komme frem og at jeg ville fremstå som jeg ønskede?

Det var faktisk min søster der en dag sagde: “Nu gør jeg det sgu! Jeg gider ikke høre mere på al den snakken om det. Nu melder jeg dig til og så må skæbnen vise, hvad der skal ske!”, hun rev computeren frem og udfyldte en formular for mig, som blev sendt til De Unge Mødre. Jeg blev ringet op dagen efter og de var jo rigtig interesseret i, at have mig med i programmet.  Jeg brugte lang tid på, at snakke med Redaktionen om, hvad mit formål med deltagelsen var, men at jeg ærligt frygtede hvordan det ville kom frem. De var super søde og forstående og vi aftalte at tage det med ro og at jeg selvfølgelig skulle sige til og fra.

I min første sæson fik jeg optaget 4 afsnit. De 4 afsnit handlede rigtig meget om alle mine principper og man kom ikke så tæt ind på personen bag alle de her principper og værdier. Jeg tror også det var derfor, at jeg fik så hård medfart. Der var så mange fantastiske søde kommentarer, men der var ligeså mange dårlige og klippene med rosakvarts sten, kefir og kokosolie som tandpasta blev vist over 100.000 gange. Selvom jeg havde forventet det værste, for det havde jeg oprigtigt, var det selvfølgelig hårdt at opleve al den modgang mod ens person. Men det udviklede mig helt vildt og jeg kom virkelig ind og mærke mig selv. Det var virkelig en følelsesladet rutsjebanetur og det rippede op i mange personlige minder fra min barndom om det at “høre til” og passe ind i flokken. Men jeg blev nødt til at fuldføre det, for jeg var overbevidst om, at det var en af de ting, jeg skulle igennem i mit liv, for at udvikle mig. Jeg var så sikker på, at der var en dybere mening med al den her modgang og at jeg skulle favne den og være taknemmelig over, at den var der. Og rigtigt nok, for den dag i dag er jeg virkelig glad for, at jeg sprang ud i det, overskred mine grænser, stod frem med mit liv og turde gribe frygten for, hvad andre mennesker mente om mig. Shit, det var selvudviklende. Jeg vil aldrig være det foruden.

Og nu, næsten halvandet år senere, har det bragt så mange gode ting med sig. Jeg har modtaget så mange private beskeder fra folk, som er inspireret af den ifavnske opdragelse og som ønsker at lære mere. Og jeg ved ikke hvor mange, der også har skrevet at de gerne vil leve vegansk og som søger råd og sparring. Og bedst af alt er alle de beskeder, hvor folk skriver tak, fordi at jeg på en eller anden måde har gjort en forskel for dem i deres liv. Det er den fedeste følelse nogensinde og jeg er så lykkelig over, at jeg kan glæde menneskerne på min vej. Alt det vil jeg gerne takke SandTV og De Unge Mødre redaktionen for. De har lyttet på mig og de har skabt de afsnit jeg ønskede, med plads til humor og alligevel god og fangende TV. Jeg vil aldrig være min deltagelse foruden.

Kærlighed og gode vibes herfra <3

Skriv et svar