CAFE GAYA - 100% ØKO OG VEGETARISK

SÅ SKETE DET…

Jeg har startet min blog op igen! Eller egentlig nåede jeg slet ikke at skrive andet end et par indlæg, før jeg stoppede igen. Det var tilbage i marts ’15. Netop da jeg havde udgivet mit sidste indlæg, blev jeg ringet op af Mikkel. Hans mor havde lagt på intensiv i en måneds tid og nu havde lægen ringet og sagt, at vi skulle komme og sige farvel. De ville slukke alle hendes maskiner – de kunne ikke gøre mere og det var på tide at hun fik fred. Pyha! Det var en vildt hård tid og selvom der nu snart er gået halvandet år, er jeg stadig meget påvirket af hendes død og hun fylder stadig meget i mig. Kommer man nogensinde over at miste nogen man har kær? I doubt it..

Men nu er jeg altså tilbage igen og meget er sket i mit liv. Jeg har deltaget i de sidste 2 sæsoner af De Unge Mødre på Kanal 4 og vi er netop nu i gang med at optage min 3. sæson. Det har været en vild rejse og hold op, hvor har det udviklet mig meget, sådan at komme på tv, stå frem med alle mine livsværdier og holdninger og samtidig skulle jeg forholde mig til, hvad andre mennesker mon mente om det… Det behøver jeg heldigvis ikke længere. Som tiden er gået, er det nemlig blevet meget klart for mig, at jeg skal leve mit liv som jeg ønsker det og ikke hvordan alle andre mener jeg burde leve det. Jeg er blevet meget klogere på mig selv og andre og jeg føler, at jeg er kommet tættere på hvem jeg er og hvad meningen med mit liv er. Jeg føler at jeg er klar til at give endnu mere af mig selv og derfor glæder jeg mig helt vildt til, at komme rigtigt i gang med min blog.

Mange af min søde følgere på Instagram har længe opfordret mig til at blogge og jeg får tit private beskeder fra folk, som søger råd hos mig eller som takker mig for at have inspireret dem. TAK for jer! Det betyder så meget med al den opbakning og det varmer virkelig mit hjerte. Denne blog er til jer og derfor må I endelig sige til, hvis der er nogle bestemte emner, I ønsker jeg skal skrive om.

Tak fordi I læser med <3 kærlighed herfra.

thumbnail_image1

   

6 kommentarer

  • Julie

    Fantastisk!! Glæder mig allerede til lækker vegansk mad, skønne børn og meget andet god fra dig 🙂 din veganske livsstil har inspireret mig super meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna Louise

    Hold OP hvor jeg glæder mig til at følge med. Jeg må ærligt indrømme at jeg – i sæson 1 – synes du var lidt skør. Men efter af have fulgt dig og efter jeg selv er blevet mor, har ALT ændret sig. Jeg har fået helt nye prioriteter og værdier, som er så vigtige for mig og min lille familie. Derfor er det – og bliver det – fantastisk at kunne indhente inspiration fra dig/jer.
    Personligt gad jeg godt at din blog var FYLDT med opskrifter og gode råd til hvor og hvordan man handler bedst økologisk. Hvor spiser I, når I spiser ude- når kravet er at det er økologisk og vegansk? Hvilke produkter du bruger til hud + tøjmærker (både til jer og børn). Derudover kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre mere om den Ifavnske opdragelse – og hvordan I bruger den. Hvor længe ammede du Milan og hvor mange gange. Hvordan fungerer dagligdagen når der ikke er nogen rutiner (sengetid, mad osv). Og ja, generelt om hvordan I får jeres liv til at hænge sammen økonomisk og socialt, når I lever som I gør.
    Hold da op, det blev en lang kommentar. Men jeg glæder mig til at følge med.
    @iamleerbeck

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cellina Martinna

      Jeg havde selv SÅ mange gode idéer inden jeg blev mor, men det er utroligt hvordan livet og ens værdier ændrer sig fuldstændig, når man får børn. Det er en god læring, synes jeg!
      Det lyder som nogle rigtig gode emner og dem vil jeg helt sikkert tage op. Tak for det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Fantastisk, at du har lyst til at starte din blog op igen. Jeg lever selv mit liv på en helt anden, mere “traditionel”, måde end dig, men jeg synes du er helt vildt inspirerende. Det er fedt, at du har dine egne, velovervejede holdninger, men ikke “dømmer” andre for at leve og opdrage på en anden måde end jer. Personligt har det givet mig et skub til at se, at andre måder end min egen, kan være mindst lige så gode. Ja, jeg må desværre indrømme, at jeg ellers har været lidt snæversynet på nogle områder, men du har været med til at udvide min horisont, både gennem dine tanker på IG og ikke mindst debatterne i facebook terminsgrupperne – tak for det 😘
    Nu har jeg jo en dreng på samme alder som Milan og jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre hvordan du håndterer opdragelse uden skældud. For ihh, hvor vil jeg gerne helt undgå at skælde ud, men hvor kan det være svært at finde overskuddet til at tale sig ud af alting, når den trodsige to-årlige bare ignorerer, hvad der bliver sagt. Milan ligner jo en lille engel, så måske I slet ikke har den slags udfordringer 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cellina Martinna

      Hehe, dine to drenge ser nu også skønne ud 😉 Tak for din kommentar, det gør mig rigtig glad at læse! Og jeg vil rigtig gerne skrive et indlæg om den måde, vi opdrager på. Det kommer nok snart 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CAFE GAYA - 100% ØKO OG VEGETARISK