MIN FØDSELSBERETNING - SMERTEFRI FØDSEL ANJA BAY METODEN

MIN FØDSELSBERETNING – SMERTEFRI FØDSEL ANJA BAY METODEN

Da jeg blev gravid tilbage i sommer 2013, var det ikke kun glæde der fyldte i min krop. Det var også en kæmpe angst. Jeg var så bange for at skulle føde og alle de historier jeg havde hørt igennem årene om fødsler som var gået galt, havde virkelig sat sig dybt i mig. Jeg brugte rigtig mange timer på at tænke fødslen igennem og jeg havde virkelig svært ved at forestille mig, at det var min tur til at føde kun 8 måneder senere.

Min søster, Melanie, fødte hendes lille dreng i februar ’13 og hun havde købt kurset Smertefri Fødsel Anja Bay metoden. Hun havde en skøn hjemmefødsel på kun 4 timer og det var derfor oplagt for mig også at prøve det an.. Jeg blev jo nødt til at gøre et eller andet ved den her fødselsangst.

Jeg købte Hjemmestudiet, da det gav god mening for mig selv at studere det. Jeg begyndte og lave øvelserne ca. 3 måneder inden fødslen og jeg var meget flittig med at lave øvelserne HVER dag. Smertefri fødsel går bl.a. ud på at lave fire daglige øvelser – kombinationsafspænding, laboro vejrtrækning, visualiseringsteknik og pres- og giv slip teknik.

Under min graviditet lavede jeg en ønskeliste til fødslen, så jordemoderen på fødestuen kunne se hvilke ønsker jeg havde til min fødsel. Det var meget vigtigt for mig at jeg fik en naturlig fødsel uden medicinsk smertelindring og det var også vigtigt for mig at Milan kom direkte op på min mave efter fødslen og at de gerne måtte trække undersøgelsen af ham så længe det var muligt. Det var så vigtigt for mig at vi var i trygge og rolige omgivelser. Smertefri fødsel havde også givet mig et stykke papir med til jordemoderen, hvor øvelserne jeg havde lavet, kort blev beskrevet og hvordan jordemoderen bedst muligt kunne støtte mig i dem. Jeg havde også et stort ønske om at komme hjem et par timer efter fødslen, hvis alt gik som det skulle.

Mit vand gik onsdag d. 19. marts kl. 16:45 og på det tidspunkt var jeg lige trådt ind i uge 38. Jeg husker at jeg gik i panik da vandet gik og jeg rystede over hele kroppen. Jeg var så bange for hvad der skulle ske og om jeg nu kunne huske alt det, jeg havde lært. Jeg ringede til fødegangen og de bad mig om at komme ind på fødestuen omkring kl. 21.00.

Min mor kørte os ind til fødestuen. Melanie og min kæreste, Mikkel, skulle være med under fødslen. I bilen ind til sygehuset begyndte jeg at få lidt murren i maven, men jeg havde ikke brug for laborovejrtrækningen endnu, så jeg slappede bare godt af når der kom en sammentrækning. Kl. 21:30 ankom vi til fødestuen. Ved hver sammentrækning gik jeg nu ind i laborovejrtrækningen. Jeg blev undersøgt og fik af vide at min livmoderhals var væk og at jeg var 2-3 cm åben, så jeg fik en fødestue.

Herefter gik jeg ind i min egen lille føde verden og det står ikke så skarpt hvad der skete efterfølgende. Jeg husker at hver gang jeg fik en ve, hørte jeg Anjas stemme fra lydfilerne for mig: “Træk vejret dybt ind, lad luften sive fra lungerne og gå ind i laboro” – vildt motiverende! Jeg var så dybt koncentreret og jeg havde hele tiden fokus på den overfladiske vejrtrækning og at afspænde i hænder, skuldre og nakke.

Jeg husker at jeg svedte helt vildt og jeg havde kolde klude over alt på min krop! Mikkel kom hele tiden med isvand til mig. Jeg var så mega tørstig. Han brugte også en vifte på et tidspunkt, fordi jeg simpelthen havde det SÅ varmt. Åh, det må have været et kønt syn 😉

Omkring kl. 00:45 blev jeg undersøgt igen og der var jeg 5 cm åben. Jeg kom over i et karbad og det var virkelig lækkert. Jeg husker at jeg på et tidspunkt havde en ve, hvor jeg virkelig havde svært ved at afspænde. Melanie mindede mig om at trække vejret endnu hurtigere, når veen toppede og det hjalp.

Omkring kl. 2 fik jeg det alligevel lidt for varmt i vandet og jeg kom op igen. Efterfølgende tog veerne virkelig til, men jeg holdte fokus og jeg følte at jeg havde kontrol over min krop. Det var så rart at jeg vidste lige præcis hvordan jeg skulle gå til det og at jeg havde de redskaber. Jeg var i min helt egen verden og jeg kan huske at jeg havde de mærkeligste tanker på daværende tidspunkt..

Kl. 02:45 ændrede veerne form og jeg følte et pres forneden. Jordemoderen undersøgte mig og jeg var 9 cm åben, så jeg måtte begynde og presse nu. Jeg kan huske at jeg blev lidt bange og utryg, så jeg holdte igen med laborovejrtrækningen. Ret dumt når jeg tænker tilbage på det, for det kunne sikkert være gået meget hurtigere, hvis jeg havde presset fra start.

De næste par timer gik med at presse i hundredvis af stillinger og jeg kunne simpelthen ikke få ham ud. Det var sindssygt hårdt! Da der var gået næsten 3 (!) timer begyndte jordemoderen at snakke om vedrop og sugekop og det skulle hverken Milan eller jeg nyde noget af.

Kl. 5:24 blev den smukkeste dreng født, helt uden vedrop, sugekop eller andre former for medicinsk smertelindring. 3635 g og 52 cm ren lækkerhed. Jeg var overlykkelig og mega stolt. 5 timer efter var vi på vej hjem igen.

Jeg er så glad for at jeg valgte at føde med teknikkerne fra Smertefri Fødsel. Det var så betryggende at jeg vidste præcis hvordan jeg skulle gribe det hele an og at jeg virkelig arbejdede med min krop og ikke imod den. Det var den smukkeste oplevelse og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan jeg havde reageret, hvis jeg ikke havde haft nogle redskaber. Jeg vil varmt anbefale Smertefri Fødsel til alle mommys-to-be.

Tusind tak til Anja Bay og Smertefri Fødsel for at have givet mig den bedst mulige fødsel 🙂 x

 

Nyfødt Milan

Et af de første billeder der blev taget af Milan. Få timer gammel og møglækker 🙂 

¨Follow my blog with Bloglovin

   

2 kommentarer

  • Beddie-Jean

    Jeg har hørt rigtig meget godt om smertefri fødselsforberedelse. Har du været på kurset eller købe du bare pakken hvor du får en bog og adgang til lydfilerne?
    Jeg kan ikke helt finde ud af om jeg skal vælge den ene eller den anden form, synes alligevel at det er en del penge for grundkurset og ville gerne høre om jeg kan “nøjes” med den lille pakke og så stadig få noget ud af det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • hello!,I like your writing very so much! share we keep up
    a correspondence extra about your post on AOL?
    I need an expert in this area to unravel my problem.

    Maybe that’s you! Looking forward to see you.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN FØDSELSBERETNING - SMERTEFRI FØDSEL ANJA BAY METODEN